Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

mandag den 22. august 2011

Torvehallerne København

Den 2 september åbner Torvehallerne på Israels Plads endeligt. Man har talt om hallerne så længe, at de næsten har opnået mytestatus. Politisk halløj og diverse entreprenører der er gået fallit undervejs har forsinket projektet. Det er hallerne i Paris og Rom der er forbilleder for torvehallerne, så det lover rigtig godt. Nu må vi håbe Københavnerne støtter op og handler der. Der er nok ingen tvil om, at det bliver i den lidt dyrere ende, men omvendt friske kvalitetsvarer koster altså lidt ekstra. Af kendte stadepladser kan nævnes Aalbæk Specialiteter, A xoco chocokolade, Cofoco Supermarche' og Il Fornaio Bottega.
På www.torvehallernekbh.dk kan du se hvilke stader der kommer.  Ud over de faste stader, er der også afsat plads til forskellige leverandører på dags basis, det kan være landmanden der kommer med frisk opgravede kartofler eller frisk stukne asparges. Jordbær og rabarber når de er helt friske, drøm selv videre..... Det er det man kender som farmers market andre steder, bla. i Århus hver onsdag og lørdag og i New York, uden sammenligning i øvrigt, men ikke i København før nu.....
Det dejlige ved disse markeder er, at man bliver meget inspireret af råvare udbuddet og at grønsagerne sælges når de er allerbedst. En tur på torvet i f.eks. Nice, lidt gris, svampe, friske løg, tomater, måske lidt basilikum og vupti aftensmaden er klar. Dejligt velsmagende, simpelt tilberedt af helt friske råvarer.... og ikke de plastic indpakkede hollandske grønsager vi normalt bliver spist af med her i landet.
Herunder lidt eksempler på nogle, af de markeder vi har besøgt, i lande hvor markeder altid har eksisteret.


Slagter i Georgetown Penang, den går nok ikke i København!
Hajfinner i Kuala Lumpur, det bliver nok heller ikke den store sællert her.
Dagfriske kyllinger i Hanoi Vietnam, måske lige friske nok efter vores smag.
Et lille udvalg af chili på markedet i Mapusa, goa Indien, mindre kan vel gøre det.
Frisk ingefær Bangkok
Frugtbod i Sihanoukville Cambodja.
Vælg selv en kylling, Sihanoukville Cambodja, mon de har egenkontrol?
Mercat St. Joseph La Bouqueteria Barcelona, det må være drømmen, fantastisk marked. Spanierne er virkelig stolte af deres fantastiske fødevarer og betaler gerne hvad det koster.

Friske svampe Barcelona. 
Lokale oste Lamballe i Bretagne. Franskmændene har et nærmest religiøst forhold til deres mad, især lokale specialiteter.
Poulet Rotis, Lamballe Bretagne, hvor godt ser det lige ud? og duften...... Det er sikkert også forbudt i danmark. 
Friske pomelo solgt med et stort smil i Hoian Vietnam, det er da mere charmerende end Netto...

Det var et lille udvalg af "torvehaller" udefra, så vildt behøver det vel ikke at blive. Kan vi bare få et godt fungerende torvemarked med et varieret udbud af kvalitetsråvarer, så vil det være fint for mig.

søndag den 7. august 2011

Bryllupsdag på restaurant Herman i Tivoli

10 års bryllupsdag, 20 år sammen skal da fejres med maner. Vi valgte, at fejre vores hos Thomas Herman og han folk på Restaurant Herman i Nimb, Tivoli. Thomas Herman kommer fra sønderjylland og har i mange år været køkkenchef sammen med Thomas Rode på Kong Hans, hvis logo han har tatoveret på brystet, så er man da dedikeret til sit job. Forventningerne var store, restauranten fik i 2009 1 Michelin stjerne, så det lovede godt. Lokalet er utroligt smagfuldt indrettet med flotte duge, gedigent bestik, smukke glas og Wegner's Kinastole i læder, her er kun det bedste godt nok.  Prisen kan dog virke noget skræmmende da " en aften på Herman " bestående af velkomstdrink, menu, vine og kaffe takseres til 1995,00 kr. pr. person. Er det ikke lidt vildt, at bruge så mange penge på et enkelt måltid....... Døm selv..

Æbleskive med røget ål, drysset med pulveriserede asier. Vi fik flere appetizers, bla. røget flæskesvær, dem spiste vi desværre inden vi nåede, at fotografere dem, men gode var de.







Første ret: Fynsk sommersalat med jomfruhummer. Flot velkomponeret ret med bla. rygeost, radiser, persilleolie og agurkesne. Uhmm dansk sommer når den er bedst..
Lobescobes af havtaske & sommertrøfler: nye letkogte kartofler, dampet havtaske, sommertrøfler, spæde løg og en gele af hønsebouillon.
Stegt Foie Gras "Kongen af Danmark", sprøde rødbede chips med anis, bagt rødbede og sød skærm, så bliver det ikke meget bedre.
Kalvemørbrad med asparges fra Lammefjorden, hvid og grøn asparges, marv, Karl Johan skum og stegt brissel. Fantastisk hovedret, alt tilberedt til perfektion, fornøjelse...
Flot udvalg af oste, alle danske, bla. fra Arla's gourmetserie som udvikles på et lille mejeri i samarbejde med nogle af landets bedste kokke. Rigtig gode oste som lover godt for fremtiden, hvis man finder dem egnede til større produktion. Vi skal da bare have de bedste oste i Danmark, vi er jo et landbrugsland, så vi trænger til nogle fødevarer at være stolte af.
Skovjordbær "Simplicity" røde og grønne jordbær, jordbær is, sorbet, gele mm. Superlækkert.
Kold kaffegele med lun æggepunch. Super kombination, iskold kraftig kaffegele og så en lun luftig velsmagende æggepunch. Mere tak!
Lidt mere dessert skal der til. Thomas Hermans barndomsminder, fortolkning af bardommens kager, bla. brødtorte og honningkager. Husker ikke de sidste, vi er langt henne i middagen nu og der er jo et glas vin til hver ret.......
Det slutter aldrig. Til stempelkaffen, selvfølgeligt serveret med varm mælk, hører der naturligvis et udvalg af hjemmelavede petit fours. Jeg tror nok vi levnede de fleste. Flot afslutning på en fantastisk minderig aften..
Når man har betalt og sagt tak for i aften, så får man da lige rundstykker, friskkværnet smør og Løgismoses fantastiske chokolademælk med hjem til morgenmaden.

En fantastisk aften er slut. Var det pengene værd? Ja så absolut, maden var outstanding, vinene perfekt afstemt til menuen, betjeningen selvfølgelig perfekt, behøver jeg nævne at tjeneren var jyde og vi faktisk havde fælles bekendte. Bare oplevelsen af restauranten, at se så professionelle og dedikerede fagfolk arbejde var en fornøjelse i sig selv.
Man kan vælge at se en video film hjemme, man kan også se den samme film i biografen, på stort lærred og få en anden oplevelse. En aften på Herman svarer til, at klæde sig pænt på, tage en tur i det kongelige teater og blive underholdt af rigets dygtigste skuespillerer i et meget smukt lokale....
Det er det samme med mad, man skal nok blive mæt uanset hvor man spiser, men oplevelsen er en stor del af et godt måltid....

mandag den 1. august 2011

New York, New York

Inden vi tog til New York i maj måned, havde jeg masser af fordomme om amerikanernes madvaner. De spiser kun fed og usund mad... De kan ikke købe sunde friske økologiske varer i butikkerne, de spiser kun junk osv......
Heldigvis viste det sig, at det kun fordomme. Sandheden er, at udbuddet af friske sunde råvarer er enormt. Jeg kender ikke en eneste butik i Danmark, der har et så fantastisk udvalg af frisk frugt og grønt som Whole Foods Market i New York. Man kan få frugterne hele, skåret i stykker, blandet med andre frugter, alt klart til take away. En anden sandhed er så også, at mange ikke har råd til at handle der...
et lille udvalg af frisk udskåret frugt hos Whole Food Market

Whole Food Market

Salat afdelingen er et kapitel for sig. Her findes alt i friske salater, pakket enkeltvis eller bland selv. Udskårede grønsager så man kan vælge sine favoritter og selv blande når man kommer hjem, eller på kontoret. Det er enorme mængder der bliver båret ud ved frokosttid.
dagens udvalg af salater, Whole Food Market

friskudskåret grønt, ready to go, Whole Food Market
Er man mere til gør det selv, er der selvfølgelig også mulighed for det. Udvalget af grønsager er imponerende, ikke de slatne halvvisne som mange danske supermarkeder synes vi skal nøjes med, men de mest superfriske af slagsen.
imponerende...

frisk og lækkert...
 Nåeh ja, der er selvfølgelig også et beskedent udvalg af diverse svampe.

Kommer du til New York og interesserer dig bare lidt for hvad du spiser, må du ikke snyde dig selv for et besøg i en af Whole Foods Markets butikker. Du kan tjekke dem her: www.wholefoodsmarket.com
En anden ting der overraskede mig meget, var Farmers Market på Union Square. Her kommer bla. de lokale farmere med grønsager. Et par bagere var der med økologisk brød, der var honning, hjemmebrygget øl og meget mere. Fantastisk at se, især når man tænker på hvor svært det er, at få danske farmere til at stille op med deres råvarer her i København. Retfærdigvis skal det siges, at der var masser af kunder, det vil der måske ikke være i København!
friske grønne asparges

uhm.. rabarber

økologiske tomater midt i New York
 Dean and Deluca er New Yorks svar på det Mad & Vin i Magasin godt kunne tænke sig at være. Her får du alt i frugt og grønt, selvfølgelig i top kvalitet. Der er en charcuteri afd. der bare er for vild. Der er japanske sushi kokke der fremstiller den mest fantastiske sushi. Der er bager, chokolade afd. slagter, deli take away, sandwich, kaffe, kort sagt alt hvad hjertet begærer og så er det i top kvalitet. De sælger også gryder, potter , pander, porcelæn og knive mm. Det er bestemt heller ikke gratis og det er nok ikke tilfældigt, at den vi besøgte ligger på lower Manhattan...
Tjek selv på www.deandeluca.com
sushi take away, Dean and Deluca

grøntafdelingen

uhm.....

Gallaghers NY Steakhouse,  228w. 52nd. Street New York
Jeg ved godt, at mange tror MASH i København har opfundet store møre bøffer, men Gallaghers har haft store velhængte møre fedtmarmorerede bøffer som deres speciale siden 1927. På Gallaghers er alt kød modnet minimum 21 dage på ben, ret imponerende når de sælger mellem 700 og 1000 bøffer om dagen. Jeg var inde og se deres store kølerum som var fyldt med kød der lå til modning, et sjældent syn. Desværre fortalte ejeren også, at det bliver sværere og sværere at finde nok kød i top kvalitet.
sådan skal godt kød se ud..

imponerende....

Tjek selv ud på: www.gallaghersnysteakhouse.com
Pas på hvis du kommer på Gallaghers, bøfferne er overdrevet store. Jeg bestilte en ribeye steak og så kommer der en oksekotelet på min. 600 gr. Den var mør og meget velsmagende, men jeg kunne kun spise halvdelen....
Apropos junk, så findes det også, men den finder man hurtigt ud af at holde sig fra. Portionerne er gigantiske,  meget fedtholdige og umulige at spise op. Hvis du vil spise fast food eller have take away, så er Pret A Manger fantastisk. De har alt fra sushi, sandwich, lune wraps, friskpressede juicer, coffe to go, frisk frugt og meget mere. Alt er af meget høj kvalitet.
Se selv på www.pret.com