Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 3. juni 2012

Restaurant Frederiks Have Smallegade


Appetizer: råmarineret reje med æbler,  karseskum og maltjord
Ristet kammusling med blomkål og jomfruhummer koncentrat

Hvide syltede asparges med sennep, raps, æggeblomme og kalvetatar

Skovgris som ryg og kæbe med grillede grønne asparges, selleri og sprød svær

Vesterhavsost, Tebstrup gedeost og Blå kornblomst med ribsgele, tomat marmelade og syltede sultana rosiner

Rabarber med hvid chokolade og kardemomme

Menuen kostede 933,00 kr. inclusiv vinmenu bestående af: til første ret Cotes du Rhone Blanc, Chateau Gigognan, dernæst et glas Pinot Gris fra Joshmeyer. Til hovedretten fik vi Bourgogne Pinot Noir 2010 fra Jean Fournier, Sherry cream dulce, Valdivia til osten og til desserten et glas Coteaux du Layon fra Domaine des Sablonettes i Loire. Maden var fantastisk god og veltilberedt, vinene fint afstemte til menuen og skænket i rigelige mængder. Betjeningen meget kompetent, gode pauser mellem retterne. Det er ikke normalt i dag hvor man mange steder kun har to timer ved bordet. Vi har før betalt mere end det dobbelte på Kong Hans, men vil helt klart anbefale to besøg hos Frederiks Have i stedet for et hos Kong Hans der virker som om de er kørt fast i gamle traditioner og tung mad.
Hele aftenen sneg sig, med velkomst Cremant, 5 retters menu, vinmenu, Pellegrino vand og kaffe op i 2216,00 kr. yderst rimeligt og alle pengene værd. Vi kommer gerne igen og giver vores allerbedste anbefaling til Frederiks Have, en af de bedre restaurant oplevelser i København