Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 21. december 2014

Fødselsdag på Restaurant Schønnemann

Restaurant Schønnemann

Restaurant Schønnemann på Hauser Plads er en af Københavns ældste frokost restauranter der har eksisteret siden 1877. I 2007 blev den overtaget  af d'herrer Puggaard og de driver den stadig som klassisk frokostrestaurant med klassisk smørrebrød, lune retter og nyklassiske spændende specialiteter. Alt er hjemmelavet af de bedste råvarer og selvfølgelig altid frisksmurt.
Schønnemann der er en rigtig anmelder darling blev i 2011 og 2013 kåret til årets frokost restaurant. Den er rekommanderet i Michelin guiden og er den eneste danske frokost restaurant der er optaget i Where Chef Eat..
Restauranten er meget populær og det anbefales at bestille bord i god tid. Man kører 2 seatings, kl. 11.30 til 14.00 og igen fra 14.15 til 17.00
Vi bestilte for mere end en måned siden og det eneste ledige bord i jule weekenderne var den 20. december kl. 11.30.
Her er lidt af maden vi fik..


Lun fiskefilet med rejer


Sprængt andebryst med rødbedesalat og peberrod

Mørbradbøf med bløde løg og hjemmelavet agurkesalat

Æbleflæsk

Klassisk tatar, de har 4 forskellige versioner at vælge imellem

Hønsesalat på røgede kartofler med bacon og friterede gulerødder
Det allerbedste selskab man kan ønske sig..

Jeg håber det fremgår af billederne, at maden bare er god. Betjeningen er super professionel og et rigtig godt råd er, bestil ikke mere end 2 stykker, det er rigeligt.

søndag den 14. december 2014

Spuntino Vesterbrogade version 2.0

Surprise middag på Spuntino Vesterbrogade

Torben Klitbo og hans makker Christian Lytje, der står bag madimperiet Cofoco, ejer også Spuntino på Veterbrogade 68 i København. Vi har besøgt mange af deres restauranter og været meget tilfredse. Hos Cofoco ved man hvad man får og det er altid til en yderst fornuftig pris. Da Spuntino åbnede skulle den selvfølgelig prøves, vi var desværre ikke imponerede over maden og har ikke været der siden.
Her i oktober var Børsens anmelder Ole Troelsø så et smut forbi restauranten og han var meget imponeret over hvad han fik serveret. "Selv om nogle vil finde sammenligningen blasfemisk, så minder stilen mig om Era Ora, den Michelinbestjernede restaurant på Christianshavn, de italienske gourmetrestauranters godfather" skrev han og kviterede med 5 stjerner for maden. Han begrundede stjernerne med: I min begrebsverden er 5 stjerner til maden forbeholdt en fuldblods-gourmetrestaurant, men af og til møder man gastronomi, der er så overbevisende, at der må krammes ud med 5 stjerner, på trods af at restauranten slet ikke hører til i "gourmetkategorien"
Vi har længe talt om at give Spuntino en chance mere efter de har strammet op på konceptet og ansat nye folk, både i køkken og restaurant. Annette havde arrangeret en surprise middag for mig lørdag aften. Menuen består af 5 retter, der er 2 valgmuligheder ved hver servering, så vi blandede lidt. Her er aftenens menu:

Appetizer: rørt Ricottaost med rå champignons og revet pecorino ost.
Til menuen serveres friskbagt brød med en dip lavet af røde linser.

A's forret: Råmarineret kammusling med endive, blodgrape og mascapone
Friskt og lækkert

F's forret: Under den letsyltede selleri er der dansk blæksprutte, peberrod og ristet lardo
Utrologt velsmagende, syrlig selleri, peberrodscreme og blæksprutter, lidt a'la flødepeberrod.

F's: Kalvecarpaccio med trøffelcreme, blomkål og blækbrioche
Det var bare godt, BASTA......

A's: Færøsk laks med savoykål, basilikum og purløg
Millimeter tyndt skåret savoykål, rimmet laks, basilikum creme, lækkert

Begges mellemret: Blød polenta med svampe, tallegio, løg og løgbouillion.
Jeg er normalt ikke til polenta, men denne version var super god. Alternativt var der andebouillion på menuen.

A's: Stegt kulmule med cremede og brændte kartofler, spinat og oliven.
Perfekt stegt kulmule, saftig og lækker

F's: Okse i Barolo med belugalinser, radicchio og rødbeder.
Ikke så mange dikkedarer, det var bare godt.

F's: Cheesecake med sprød kanel, æbler og hasselnødder.
Mere af det, tak...

A's: Chokolade med karamel, saltflager og brød
Velsmag, uhmmm, og så med ristet brød og Maldon Sea salt.

Jeg håber det fremgår af billederne at maden var perfekt. Menuen er helt utrolig billig, 295,00 kr. for 5 retter med appetizer og friskbagt brød under hele middagen. Betjeningen er meget professionel og super opmærksom. Vinkortet har også utroligt rimelige priser, eks. et stort glas Spumante til velkomst 45,00 kr. eller en hel flaske til 270,00 kr. En flaske vin koster fra 250,00 kr. til den dyreste til 650,00 kr. En rigtig dejlig aften som vi gerne gentager snarest.
Se mere her: www.cofoco.dk

søndag den 26. oktober 2014

Restaurant Mêlée

  Fredag aften på restaurant Mêlée

Efter at have læst Ole Troelsøes anmeldelse af restaurant Spuntino på Vesterbrogade, som han gav 5 stjerner for maden, havde vi bestilt bord der til fredag aften. Vi blev derfor noget overraskede da vi modtog en mail fra restauranten, hvor de havde noteret, at bordet var afbestilt. Det havde vi ikke på nogen måde, så vi ringede til restauranten, men der var ikke noget at gøre, bordet var solgt....
Til vores store held lykkedes det at få bord på Mêlée, der laver fransk landkøkken. Mêlée ligger på Martens Alle i Frederiksbergs Latinerkvarter.
På hjemmesiden siger de at køkkenet er klassisk fransk og tidløst, den gode smag er i højsædet, både når det gælder supper, fisk og skaldyr, velhængt kød, modne oste og enkle desserter. Ejerne elsker dansk terroir, når det er bedst, men får også nogle råvarer hjem fra udlandet når de er bedst.
Mêlée ejes af Rasmus Oubæk og Rune Krongaard Sauer som også har Pluto og Gorilla sammen. Oubæk er nok mest kendt fra sine Retour restauranter og den gamle restaurant Oubæk som havde en Michelin stjerne. Nu er han en dem der sætter nye standarder for det at gå ud og spise. Han serverer ved langborde og maden anrettes på fade som man deler af...
På Mêlée er det derimod rustik hygge, gode vine, en menu, et par Mêlée favoritter og så dagens tavleretter.
Restauranten kører 2 seatings hver aften, så betjeningen er kompetent og meget effektiv.
Her er vores menu:

Snacking 65,00 kr. andepølse, riellettes, kantarelpølse, serranoskinke, æg med mayonaise, salte mandler, oliven og cornichons  
Stegt FG med rødbede og æbler, 135,00 kr. fantastisk foie gras til en meget rimelig pris..

Kalvebrisler med linser, 115,00 kr. gryden på bordet og så klarer man sig selv. Sprødstegte brisler med Puy linser og syltede rødløg. 

Kalvebrisler....... yummi

Comte ost 70,00 kr. stor skive på et bræt, 2 knive, velbekomme..

Mêlée på Martens Alle, om sommeren er der også udeservering.

Vi havde en rigtig hyggelig aften i de små lokaler. Man sidder meget tæt, men der er en dejlig autentisk atmosfære og maden er meget vellavet og i rigelige portioner. Vinkortet er rimeligt, der er mulighed for glasvine og selvfølgelig også nogle rigtig gode flasker. Vi kommer gerne igen.

søndag den 31. august 2014

Rørvig Kro

Siden 2001 er Rørvig Kro drevet af Tanja Christiansen og Lars Nielsen der er meget erfarne folk med ret gode navne på CV'et: Kommandanten, Søllerød Kro, Plaza, Saison og Henne Kirkeby Kro for blot at nævne nogle af stederne. Rørvig Kro er fra 1870 og bla. udsmykket af Bjørn Wiinblad der har boet på kroen. 
Det er et meget ambitiøst og gennemarbejdet køkken der primært bruger  danske råvarer, helst lokale men tilberedt som fransk håndværk.
Der er åbent til frokost hvor der serveres cafe klassikere som pariserbøf, sandwich, frokosttallerken mm. Aftenkortet består ef en sæsonmenu på op til 6 retter eller en 6 retters fiskemenu. Det er også muligt at købe de enkelte retter i menuen som a la carte.
Rørvig Kro er åben torsdag til søndag kl. 12.00 til 22.00
Frokost kl. 12.00 til 15.00. Kaffe & kage frem til 17.30 og aften menuen serveres fra kl. 18.00
Der er åbent alle dage i højsæsonen, slut juni til start september. Kroen holder lukket 1. januar til medio marts 2015
Vi var på kroen den sidste lørdag aften i august og der var fuldt hus, imponerende så sent på sæsonen. 

Her er lidt billeder med et udvalg fra menuen der koster:

3 retter 420.00 kr. 4 retter, 485,00 kr. 5 retter 545,00 kr. 6 retter 595,00 kr.

Fiskemenuen koster 495,00 kr.

Vekomstdrink med stikkelbærsirup og gin, hertil grissini med rygeost, blå kartoffelchips og
 en sprød crouquttes med kartoffel og flødeost.

Appetizer, lakstatar med sprødt og rogn creme i bånd af kinaradise.

Stegt pighvar med glaserede porrer, pure, æbler og peberrod.

Råmarinerede kammuslinger i lime og ingefær med hyben, sprøde chips, lime kompot
 og spæde urter.

Cremet kartoffelsuppe med Karl Johan svampe, sprød kartoffel og purløg.

Variation af dansk kalv med glaserede rødløg, nye løg, abrikoser og hyldebærglace.
Roastegt kalv, kalvespidsbryst og kalveskank i panko rasp.

Passionsfrugt, hyben og karamel.
Hvis ikke menu desserten er stor nok er der mulighed for at tilkøbe kroens dessert tallerken...

Vi havde en rigtig dejlig aften i rigtig godt selskab og med fremragende mad som mindst ville være en Bib Gourmand værdig hvis den blev serveret i København. Bestemt et besøg værd hvis I kommer til Rørvig, men husk at bestille bord.




fredag den 29. august 2014

LEROS GRÆKENLAND

Årets ferie på Leros var vores 3 besøg på øen. Leros er en af de Dodekanesiske øer der ligger i det ægæiske hav tæt på Tyrkiet. Nabo øen er Kalymnos som nok er mere kendt og lettere at komme til. Første gang vi var på Leros var med charter og rejsen derud var besværlig. Vi landede på Kos og skulle så sejle til Leros i en lille båd der gyngede helt vildt. Anden gang landede vi også på Kos, havde en overnatning og sejlede så med rutefærgen til Leros, besværligt og spild af en ferie dag. Nu er der ingen charter ture til øen mere, hvad gør man så? Vi valgte den lidt dyrere løsning til 3000,00 kr. pr. person, men også mest bekvemme. Vi fløj med SAS fra København til Athen, ventede et par timer og fløj så videre med Olympic Air til Leros. Afgang København kl. 7.05 og vi landede kl. 14.50 på Leros, ind i en taxa og 10 minutter senere var vi på Tonys Beach i Vromolitos. Her ventede et dejligt værelse med en fantastisk udsigt og vi var var klar til 2 ugers sol....
Første gang boede vi i Pandeli, anden gang i Alinda og denne gang valgte vi Vromolitos. Fælles for alle steder er, at du er nødt til at leje en knallert, motorcykel el. lign ellers kommer du ingen steder. Landskabet er meget bjergrigt og ikke egnet til gangbesværede, det er er slemt nok alligevel.
Byerne på øen hænger næsten sammen og man kan selvfølgelig godt gå rundt, større er afstanden ikke, men varmen....... Der er det altså federe at blive blæst igennem på motorcyklen.
Det der for os er så fantastisk ved Leros er selvfølgelig at vi er sikre på godt vejr og at de lokale er meget afslappede og utroligt venlige. Maden på Leros er også noget bedre end andre steder vi har besøgt i Grækenland, det skyldes alle sejlerturisterne som er meget købedygtige og kræsne. Du møder ikke mange danskere med derimod en del italienske turister.
Her er lidt billeder fra 2 dejlige solrige uger og vi glæder os allerede til at komme tilbage næste år.

Velkommen til Leros, en af de Dodekanesiske øer der ligger i den sydøstlige del af det ægæiske hav
Vi fløj fra København med SAS til Athen og skiftede der til en lille maskine fra Olympic som fløj os ud til Leros. Billetten kostede ca. 3000,00 kr. pr. person. Alternativt kan man flyve med Norway til Kos og så tage en båd til Leros. Man kan  dog risikere at skulle have en enkelt overnatning på Kos for at få afgangene til at passe sammen.
Udsigten fra vores terrasse på Tonys Beach i Vromolitos, ok at stå op til....
www.tonysbeach.com
På Paleros er der ca. 8500 indbyggere. De er fordelt i flere byer som faktisk er groet sammen til en "stor" by. Her er det forrest Pandeli og i næste bugt Vromolitos hvor vi boede.
Udsigt fra borgen på Leros ned over Agis Marina, det er her man ser en fantastisk solnedgang.
Pandeli med de gamle olivenmøller i baggrunden. Restauranterne her er rigtig gode og der er fyldt op hver eneste aften. Hver aften vrimler det med små gummibade der sejler gæster ind fra bådene der ligger for anker i bugten og det er et meget velhavende publikum. Der ligger både der koster 2 millioner at chartre om ugen..
Det er et must at leje et eller andet med motor på hvis man vil se Leros. Her er vi oppe ved borgen og der går man altså ikke lige op...... Vi havde en ATV motorcykel i hele ferien, det koster 25 Euro om dagen og de var givet godt ud. Øen er bestemt ikke for gangbesværede. På billedet af Annette kan man se Pandeli og Lakki i næste bugt. Lakki er hovedbyen på øen og det er der man kan shoppe, ellers er den ikke særlig spændende.
Hyggestemning fra Pandeli, ham den lille i den sorte t shirt var kok på stamrestauranten. Læg i øvrigt mærke til hvor nærende græsk mad er...... 
Blæksprutter tørres, grilles over åben ild og er klar til servering. Smager fantastisk....
Blæksprutte carpaccio, pasta med muslinger, hvidløg, chili og olivenolie UHMMM.
Grillet fisk og den uundværlige græske salat.
Leros er bare ikke for gangbesværede og slet ikke når der er mere end 30 grader varmt, så vælg dine traveture med omhu. Midt på eftermiddagen er en meget dårlig ide.
En af de hyggeligste "restauranter" i Platanos. Her har de fantastiske frisk grillede souvlaki, gyros, græske salater, hvidvin som de sælger i kander med et halvt kilo eller et kilo. Maden er rigtig god, værten er utrolig sød og så er det vildt billigt.
Annette har drukket sin kammerat under bordet. Hver eftermiddag når det var aller varmest, tog vi motorcyklen og kørte til vores faste ouzu pusher på torvet i Agia Marina. Et meget hyggeligt sted hvor der er en masse at se på og så koster en stor ouzo kun 2 euro....
Pandeli
Sådan kan man også holde ferie i Grækenland og det er der rigtig mange der gør..
Lidt flere muligheder for alternativ overnatning....
Borgen og Pandeli først på aftenen
Pandeli, lysene i horisonten er Bodrum i Tyrkiet.
Leros er kendt for at have rigtig mange kirker. Fælles for de fleste er, at de ligger på ufremkommelige steder. Her er det på toppen af bjerget ved borgen og med udsigt over Alinda bugten.
Stien over til Isadora kirken viser med al tydelighed at det skal være lidt besværligt at komme i kirke. Annette fik ihvertfald en ekstra skylle af den 7. bølge.....
Solopgang over Vromolitos
Solnedgang over Agia Marina og Alinda
Agia Marina. Går man op til venstre kommer Platanos på toppen, man fortsætter til Pandeli, derefter Vromolitos for til sidst at ende i Lakki som er hovedbyen på øen, men den suverænt kedeligste.
Udsigt fra havnen i Agia Marina til Alinda i baggrunden. I Alinda er der en rigtig dejlig strand.
Kirken i Gourna 
De fem olivenmøller på toppen af bjerget.