Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

onsdag den 4. juni 2014

Food Markets New York

New York er et sandt slaraffenland for folk der interesserer sig for mad. Det er lige før vi ser mere mad på vores ferier end vi ser ser diverse turistattraktioner. Jeg har fortalt om diverse food trucks og food stands, nu gælder det food markets. Det er meget imponerede hver gang man kommer indenfor i sådan et marked. Udvalget er enormt, meget lækkert og til priser der for en dansker er meget rimelige. Jeg er godt klar over, at det ikke er ligeså billigt for en gennemsnits amerikaner og det er selvfølgelig trist. Man siger, at der findes kvarterer i New York hvor det ikke er muligt at købe friske grønsager da ingen har råd til at købe dem...
Man kan også godt se, at ikke alle New Yorks beboere lever særligt sundt, der er mange rigtig store blandt dem. Flere end sidste gang vi var der.....
Her vil jeg fortælle om et lille udpluk af de markeder vi besøgte og så blot håbe på at flere almindelige amerikanere får råd til at handle der...
Når man tænker på hvor mange muligheder man har for at spise ude, også til billlige penge, så er det fantastisk hvor stort udvalget i markederne er og hvor frisk det hele ser ud til at være. Grøntsager, kød osv. er virkelig 1. klasses og der lugter ikke af fisk i fiskeafdelingen, alt er friskt...
EATALY på Madison Square ved Flat Iron Building er et must på en New Yorker tur. Her kan du få alle italinske fødevarer, bla. disse store parmesanoste der vejer 39 kg. stykket. Til fremstilling af hver ost er der gået ca. 550 liter mælk! Til ostene her på billeder er der således brugt omkring 9350 liter frisk mælk....
 Der er flere restauranter, bla. pasta, pizza, charcuteri, fine dining, fisk, grønsager, pandekager og flere andre. På 42. etage har de så lavet et bryggeri og lige en restaurant mere og så er der selvfølgelig også en cafe til den uundværlige espresso og en isbar, jeg kan blive ved.. EATALY findes også i bla. Chicago og Dubai, et fantastisk sted.
Se mere her: www.eataly.com/nyc/ 

EATALY, slagter, hjemmelavet pasta, oste, friskbagt brød. Alt brødet bages i butikken, pastaen fremstilles i butikken og der er også en afdeling hvor der fremstilles friske mozzarellaoste.

Billedet siger alt, røde, hvide og grønne asparges, solmodne grønsager

Pizza bageri, selvfølgelig bages der i træfyret stenovn, pasta kokkene i fuld gang og her er resultatet, superlækker pasta med kammuslinger, venusmuslinger og krabber i spicy tomatsauce.

Gourmet restauranten. Der er et virkeligt godt booking system til samtlige restauranter. Man henvender sig til værten, får at vide hvornår der er ledigt bord og har man et amerikansk tlf. nr. bliver man ringet op, ellers møder man bare op til aftalt tid og bordet er ledigt....

Der er selvfølgelig også en kokkeskole. Jeg synes ham her gør god reklame for skolen, lille tæt frisk fyr..

Det bugner af frisk frugt og grønt

Her serveres der diverse charcuteri og vin i glas

Her er det fødevarmarkedet på Grand Central Station. Skal man med toget hjem, det skal de fleste, så er der selvfølgelig mulighed lige for at shoppe det mest almindelige på stationen. Et imponerende udvalg som vi kun kan drømme om her i landet.
Se mere her: www.grandcentralterminal.com/market

En anden New York klassiker er Dean & Deluca, her er det butikken på Broadway. Igen et imponerende udvalg i fisk, kød, grønt, brød og alt derimellem.
Se mere her: www.deanandeluca.com

Frisk sushi to go, Dean & Deluca, imponerende udvalg og så er det frisklavet.

Chelsea Market på 14. gade er bestemt også et besøg værd. Når du er færdig med markedet ligger Highline, New Yorks nyeste turistattraktion lige ved siden af.
 Se mere her: www.chelseamarket.com

Sushi, frisk fisk, krydderier, udvalget er stort og alsidigt

Hovedattraktionen på Chelsea Market er Lobster Place. De sælger, hold nu fast..... 50 tons Maine  hummer om året. Man køber en friskogt hummer og betaler efter vægt. Orker man ikke selv at pille kødet ud af hummeren, så kan jeg på det varmeste anbefale deres lobster roll. En lun brioche agtig bolle med kødet fra en hel hummer og så saltet agurk på toppen. Super frokost til lige under 100 kr. pr. styk.

I kælderen under Plaza Hotel ved Central Park er der selvfølgelig også lige et lille marked. Her er udvalget lidt mere eksklusivt, bla. et ok udvalg af caviar og champagne.
Se mere her: www.theplaza.com/dining/foodhall/

Plaza Hotel, diverse små restauranter, eksklusivt og dyrt, men hotellet rummer også nogle af byens allerdyreste lejligheder.

Der er selvfølgelig masser af andre markeder, bla. Wholefood som jeg skrev om ved vores sidste besøg, der er også et fantastisk udvalg i Macys for blot at nævne et par stykker.