Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

lørdag den 24. marts 2018

PHU QUOC VIETNAM

Phu Quoc i Siambugten er Vietnams største ø. Der bor ca. 93000 på de 574 kvm2 som øen er stor. Phu Quoc, der er på UNESCOS liste over nationalparker, er lige nu et frodigt naturparadis med de flotteste sandstrande rundt om det meste af øen. Mest kendte er Ong Long Beach og Sao Beach.
Vi oplevede desværre at der ryddes skov overalt, der bygges mange kæmpestore resorts og det ser ikke ud til at det stopper foreløbigt. Øen indviede for et par år siden en spritny stor international lufthavn og det satte for alvor gang i byggeriet. Vietnamesernes mål med investeringen er at blive en lige så stor turistattraktion som Phuket i Thailand. Selv om det er nemt at forstå hvorfor de gør det, masser af jobs og gode indtjenings muligheder, så virker det voldsomt. På vores tur rundt på øen kom vi forbi lossepladsen, den var fyldt til bristepunktet og stank voldsomt i varmen. Med alle de byggerier der er igang, skal de snart finde en miljøvenlig løsning på affaldsproblemet, ellers lurer katastrofen lige om hjørnet. Generelt har de et stort problem med affald over hele øen, de smider det bare hvor de kan komme af med det. Det er virkelig trist at se den skønne natur og nogle af strandene fyldt op med plastic og øldåser...
De store veje på øen er af meget høj kvalitet og der er stadig masser af plads på dem. Langt de flest øboere kører på scootere, så der er ikke mange biler på vejene. Lej en motorcykel / scooter for at komme rundt på øen, det koster ca. 50 kr. om dagen. Besøg de små landsbyer, fiskebyerne, strandene og de flotte velholdte buddhistiske pagoder. Man møder befolkningen på en helt anden måde og det er rigtig hyggeligt. Vær forberedt på, at rigtig mange ikke kan et eneste ord på engelsk. Vi oplevede at water var et fremmedord de aldrig havde hørt, vi måtte helt hen og pege på vandflaskerne...
Vietnameserne er utrolige venlige og smilende, dejlige mennesker. Vi var i Vietnam første gang i 2001 og det er tydeligt, at mange har fået bedre økonomi, men der findes stadig en del der ikke har det for godt. Vi må håbe at de trods alt får gavn af opsvinget på øen. Man bliver lidt trist når man ser mennesker kravle rundt på en stinkende losseplads for finde noget de kan sælge for at overleve.

Jeg håber billederne giver et indblik i livet på Phu Quoc.



Stemningsbilleder fra Elwood Resort Dao Phu Quoc. Området var utroligt frodigt og velplejet. Den smilende dame er en af gartnerne der lugede, klippede og vandede dagen lang. Vi boede i et skønt træhus tæt ved poolen.


Den bedste måde at komme rundt på, er at leje en scooter, det koster 50,00 kr. om dagen. Frem med selfie stangen, på med hjelmen og så ud på eventyr.
Man skal være på stikkerne da almindelige færdselsregler ikke gælder her. Feks. er der ingen der holder stille når de skal ud fra en side vej selv om de skal svinge til venstre. Næh nej man kører da bare imod trafikken indtil man kan komme over i den anden side........
PS. vejskilte er ikke så udbredte og informationer på engelsk er der heller ikke mange af.


Stille eftermiddagstrafik i Duong Dong... Jeg tror der er en scooter pr. indbygger over 15 år.


Vietnameserne er et praktisk folkefærd, her er det fyrtårnet der også fungerer som tempel.


Duong Dong er den største by på øen. Hovederhvervet er fiskeri og der er en kæmpe fiskerflåde. De kommer ind hver morgen med de friskeste fisk og skaldyr. Rejerne er superfriske og fanget i havet om natten. Her bruger de overhovet ikke de klamme opdrættede Tiger Prawns...



På Phu Quoc er udvalget af frisk fisk og skaldyr helt enormt og det skyldes dem her. De fisker hver eneste nat og om dagen sidder kvinderne og reparerer garnene, så de er klar til nattens fangst.


Sammen med fiskeriet er der også en stor produktion af Fish Sauce som går for at være den bedste der laves i Vietnam. Smager fantastisk og serveres til alt. Desværre dufter det ikke særligt godt.

Ingen måltid i Vietnam uden Fish Sauce med lime og chili.


Strandpromenaden i Duong Dong. Måske fordi det er et kommunistisk land er stranden fra vandkanten og 50 meter ind offentlig.


En gade væk fra hovedstrøget, så bliver det lige pludseligt autentisk.


Tempel i Duong Dong, fantastisk velholdt som alle de andre templer vi så.


Trafik i to etager. Dem der kører nederst skal på markedet og ingen går, nej man handler da på sin knallert.


En helt ny slags barnestol, aldrig set i danmark men udbredt her.


Et lille udvalg af de handlende på markedet. Bemærk slagteren der sidder i butikken og ryger en smøg mens han ekspederer.



Frugt og grønt, høns der venter på at få hovedet hugget af, friske fisk og tørrede søheste! 

De er sikkert " good for men" der er i hvertfald ikke meget kød på dem.


Det er sådan man handler her. Alt foregår på knallerten, ingen kunne finde på at stå af....

Man råber lidt til sælgeren, bliver enige om prisen og så videre på knallerten...


En anden kæmpe vare for Phu Quoc er peber. Der er peberplantager over hele øen. Her er man igang med opbinding af planterne. Der går tre år fra der bliver plantet til der kan høstes.


Fire stadier af peberproduktionen. Fra den helt grønne over  i den røde indtil den er helt tørret og sort. Peber fra øen er meget velsmagende. På restauranter får man en lille skål med  groft stødt peber,  havsalt og lime. Man blander så de tre ting og krydrer sin mad. 

Jeg tror vi har peber med hjem til et par år.....


På vej til Ham Ninh holdt vi et lille hvil ved Bai Thom stranden. Her kan man i klart vejr se til Cambodia, der er kun 15 km. derover. Det ser mere eksotisk ud end det er. Folk her er meget fattige.


Ham Ninh, fisker by med masser af restauranter som alle ligger ved en lang mole. Nogle enkelte er bygget på pæle, resten er flydende. Der var stort set fuldt hus på dem allesammen og de serverede alle fisk.


Måske de snart skal tjekke om ikke de bagerste tønder er fyldt med vand. Det ser lidt faretruende ud..


Restauranter så langt øjet rækker og selfie stangen kan nå.


Sao Beach en fantastisk sandstrand på sydøen. Bestemt et besøg værd selvom der var mange flere mennesker end på Bai Ong Lang.


Hu Quoc Pagoden er utrolig smuk. Mærkeligt nok er den ikke specielt fremhævet på de kort man kan finde over øen.


Munk fra Hu Quoc Pagoden.


Pagoden ligger utroligt smuk ved vandet.


Snapshot fra pagoden, bemærk bon sai træerne som der var rigtig mange af. Utroligt de kan overleve i så lidt jord.


Dao Phu Quoc er et lille fiskerleje oppe på nord øen. Byen virker meget fattig og hovedindtægten  stammer også her fra fiskeri.


Små fisk til Fish sauce, lugter ikke specielt godt....


Dao, ser idyllisk ud, men er meget fattigt.


Hjemmebyggede fiskerbåde lavet af flamingo affald der bliver hæftet sammen med noget snor og lidt tømmer. Tag på, en lille stol til at sidde på og så gang i motoren, ud og fiske..... Ser sølle ud, men de virker og der er mange af dem.


Til trods for at Dao virker fattigt ligger Nguyen Trung Truc Templet i byen og det er superflot og meget velholdt.


Bagsiden af medaljen. Sådan er der stadig folk der overlever, ved at rode i skraldet på lossepladsen. Jeg garanterer at det lugter ikke særlig godt i 32 graders varme.
Der bygges store resorts overalt på øen og med den affaldshåndtering der er lige nu så ender de med et kæmpe miljø problem....


Alt kan transporteres på knallert. Øverst tv. er det handelsmanden der kører fra hus til hus og sælger sine varer. 

Nederst tv: Hjem med dagens fund af brugt plastic som kan sælges videre.

Nederst til højre er det service afdelingen fra elektrikeren der medbringer både værktøj og stige.


Første  dag på Ong Long Beach, skøn sandstrand og masser af plads.


Solnedgang på Ong Long Beach.



Ong Long Beach, masser af plads så langt øjet rækker. Solsenge er gratis bare man køber sine drikkevarer i restauranten.


Vietnamesisk iskaffe er stærkt vanedannede fordi den blandes med kondenseret sweet milk og det smager bare godt. Til gengæld smager varm Vietnamesisk kaffe forfærdeligt..


Lotusblomst.


 Øverst: Jackfruit, Carambole, gule og modne, ikke som de grønne sure man får i danmark.
Midt: Små Bananer med blomst som er en stor delikatesse til salat,  mango frugt.
Nederst: Cashew frugt og Papaya.
Frugten i Vietnam er bare super god, den bliver plukket og serveret når den er moden og det smages tydeligt.


Ho Chi Minh er der stadig...


tirsdag den 20. marts 2018

Vietnamesisk mad år 2018 Phu Quoc

2001 var vi i Vietnam første gang og da var maden bestemt ikke noget at skrive om. Vi opholdt os en del i nord Vietnam men det var først da vi kom til Saigon at maden blev rigtig god. Nu har vi så været afsted igen, denne gang på Phu Qouc, en lille ø tæt på Cambodia. Hovederhvervet på øen er fiskeri, turisme og så dyrkning af peber. Phu Quoc er også kendt for at lave den bedste Fish Sauce i Vietnam. Både fiskeriet og peberproduktionen smitter af på menuerne på restauranterne. Der er mange billige gade restauranter, hvis man vil spise der anbefaler jeg alt det fisk der kan grilles. Hold jer fra resten af retterne på de enorme spisekort. Vil man spise rigtig godt skal man finde et resort hvor de har styr på hygiejnen. Det er lidt dyrere, men i forhold til danske priser er det ingenting. Vi spiste næsten alle vores aftensmåltider på Mango Bay Resort og det var superlækkert. Den ene gang vi spiste en curry på en af de billige sagde maven stop.....
Man kan også roligt spise på Night Markedet i Duong Dong, her er der et kæmpe udvalg af frisk fisk og skaldyr der opbevares levende i bassiner. 


Herunder lidt billeder af Vietnamesisk mad 2018:





PHO GA med kylling og stegte forårsruller med fish sauce.

Første måltid på Elwood Resort efter en lang rejse. Ikke den store oplevelse..


UDVALG AF SEAFOOD KLAR TIL GRILLEN

Grill aften på Elwood Resort.

BBQ SEAFOOD

Det her var til gengæld helt fantastisk, aldrig har vi spist så mange grillede kammuslinger og  grillede blæksprutter, super lækkert. Vi fik en helt fantastisk dip sauce til der var lavet af blendet rød peber, chili, fishsauce, limesaft og koriander.




Herunder masser af mad fra MANGO BAY RESORTs Beach Restaurant og On The Rock Restaurant.

Vi havde læst om den hjemmefra og havde store forventninger som de bestemt indfriede, super lækker mad.

Forretter koster ca. 45 - 50,00 kr.
Hovedretter koster ca. 65 - 70,00 kr.
Desserter koster ca. 30 - 35,00 kr.

Red Sai Gon øl koster mellem 8 - 10,00 kr. på restaurant

1/2 liter vin koster 55,00 kr.

Så med mindre man er på total budget ferie, så spis på et ordentligt sted...

Som ekstra bonus kan man få store Passion Mojitos til 25,00 kr.

Iskaffe med sweet milk, 5,00 kr.

SHRIMP TATARE

Fresh shrimp, tomatoes, avocado, shallots, dill, olive oil, lemon juice and crispy parmesan.

Der er ikke mange steder i Asien jeg vil spise rå rejer, men her bruger de superfriske fra havet og og ikke opdrættede tiger rejer.


BANH XEO

Seafood and pork crispy pancake served with fresh herbs and peanut sauce. 

En af vores favoritter, rispandekager som man selv ruller med den varme pandekage og masser af  friske krydderurter som fyld. Superlækkert...


BUN THIT NUONG

Rice vermicelli with grilled pork loin and fried spring rolls. 

Ingen mad i Vietnam uden en lille skål Fish sauce.


BEEF SALAD IN KRATONG TORTILLAS

Grilled beef marinated in a spicy oyster sauce, served in mini Krathong tortillas with sweet and sour sauce. 

Det gode ved Vietnamesisk mad er alle de smage som de formår at give retterne, fish sauce, chili, lime mm. det bliver aldrig kedeligt og ligegyldigt.


COBIA FISH FILET WITH MANGO SALSA

Grilled cobia fillet topped with a spicy mango salsa, pumpkin flowers, french beans and roasted potatoes.


PORK IN CLAY POT

With a slightly spicy fish sauce and caramelized onions. Served with pak choy and steamed rice. 

Igen masser af smag, karameliserede løg og så en veltilberedt pak choy som tilbehør.


DUCK RILETTES

With Phu Quoc green pepper, coriander and ginger, served with bread. 

Anderilettes i Vietnam lyder umiddelbart mærkeligt, men husk franskmændene var her i mange år.  Man får også de bedste Baquetes i Vietnam.


CRISPY WASABI SQUID SALAD

Deep fried squid with fish sauce, lemongrass and peanuts. 

Igen velsmag, supersprøde blæksprutter anrettet ovenpå en slags kimchi, sprøde syrlige grønsager.


BANH CUON

Caramelized rice roll stuffed with shrimps and served with bean sprouts. 

Bare godt.....


MISO SESAME SHRIMP

Sauteed shrimps in miso cream and sesame seeds. 

Det de kan her på Phu Quoc er at tilberede fisk og skaldyr perfekt.



BUN CHA

Grilled caramel - marinated pork belly and pork patties, served with rice vermicelli.

Igen med lidt fish sauce, man bliver lidt afhængig...


SCALLOP CARPACCIO

Sliced scallops and fresh mango with mint leaves and lemon dressing.

Friske kammuslinger, blev dog overdøvet lidt af mangoen der var til den syrlige side.


CRISPY SEAFOOD BASKET

Tempura of squid, shrimp and fish with spicy seafood sauce and miso mayonnaise sauce. 

What`s not to like, friturestegt seafood med dip.


YIN - YANG BASKET

Fresh spring roll, fried duck spring roll, crispy coconut shrimp, beef la lot and banana blossom salad.

Masser af fantastiske smage, ja tak..


MANGO BAY BEEF SALAD

Grilled beef marinated in fish sauce mixed with peanuts, lemon, tomato, green beans and sweet and sour fish sauce. 

Igen spicy, sur, sødt, masser af smage...


PRAWNS IN THAI RED CURRY

Served with steamed or sticky rice.

Man skal lige huske at når der står spicy på menu kortet, så mener de det.


CHICKEN IN GREEN THAI CURRY

With curry paste and vegetables in coconut milk, served with steamed rice.

Spicy..... Lækker kokos karry sauce fyldt med sprøde grønsager og kylling.


PASSION CHEESE CAKE

Served with coconut ice cream. 


TRIO OF MANGO BAY CREME BRULEE

3 jars infused with asian flavour, ginger, mango and passionfruit.

Igen et levn fra franskmændene, smager altid godt.


MANGO CARPACCIO

Served with miso caramel sauce and coconut ice cream 

Frisk dessert, desværre var det ikke lige sæson for supersøde mango.


SPICY SEAFOOD SALAD

Sliced green mango, carrot and squid, tossed in a chili fish sauce with fresh herbs.

Ikke så meget at sige, bare godt.


MOZZARELLA  AND SERRANO SALAD

Mozzarella cheese, Serrano ham and lettuce, served with slowly roasted tomatoes and pesto.

Når man lige har fået nok asiatisk mad slår en salat med mozzarella aldrig fejl.


CARPACCIO DI MANZO

Australien beef with parmesan cheese, wild watercress and shitake mushrooms.

Sidst på ferien trænger man bare til noget man kender.







Når man lige skal prøve det primitive og virkeligt billige køkken bliver man hurtigt straffet, dårlig mave....
Stort menu kort, dårlig hygiejne og 32 grader, dårlig cocktail.. 

En gammel kok burde vide bedre......

Det kostede ca. 80,00 danske kr. inclusive 2 øl.




         Vietnamesisk pandekage med seafood, den spiste vi ikke....


                                        Duong Dong Nightmarked:


                       Kæmpe udvalg af frisk fisk og skaldyr, klar til grillen.




Grillet pork belly til Bahn Mi og så nogle fantastiske hot dogs. Krydret fars på en pind bliver grillet og kommes i en udhulet baquette der er smurt med hvidløgssmør. Toppes med hj. lavet ketchup, chilisauce, miso mayonnaise og fintskåret forårsløg...... uhmm