1. th. Herluf Trollesgade
For 12 år siden fik Mette Sia Martinussen den fantastiske ide, at lave restaurant i en stor herskabslejlighed i Herluf Trollesgade 9. Den hedder 1. th. og konceptet er, at man inviterer sig selv, dvs. booker et bord, restauranten kvitterer så med en invitation til en dejlig aften der starter kl. 18.30
Man betaler i forvejen, så det eneste man skal tænke på er at nyde aftenen.
En aften koster 1350,00 kr. og består af 10 serveringer, 6 glas vin og kaffe med sødt, hvilket er meget rimeligt. Kvaliteten og servicen er i top
Mette Sia Martinussen ejer restauranten, men er ikke med i den daglige drift. Hun er med når der udvikles nye menuer og konceptet skal justeres. Mette udtaler, kun det bedste er godt nok til vores gæster - derfor har jeg overladt grydeskeen til køkkenchef Kristian Baumann, der har en fortid på Relæ og Noma. I restauranten er det Clara Kowlessar der styrer begivenhederne. Som billederne vil vise, er det meget kompetente folk.
Aftenen starter i stuen med et glas Rose´Secco og en lille appetizer. Kl. 19.00 åbnes de store døre ind til spisestuen, et flot hvidt lokale med et stort landkøkken i den ene ende, man får anvist sit bord, der er jazz på grammofonen og man er klar til første ret. Alt virker meget afslappet og professionelt, staben arbejder virkeligt godt sammen. Så snart man er på plads kommer der isvand og hjemmebagt koldhævet brød på bordet og så går festen i gang.
 |
Velkomst Rose'Secco, Stein, Mosel Pinot Noir står klar i stuen |
 |
Rose'Secco nydes og der efterskænkes flere gange, god start... |
 |
Sprødstegt torsk med løgmarmelade, oregano og revet røget torskebug, serveret på et stykke madpapir. Papiret i den ene hånd og så spiser men med den anden.. |
 |
Spisestuen med det åbne landkøkken, vi er klar.. |
 |
"værktøjet" er i orden |
 |
Rødtunge, ceviche og søsalat. Marinerede agurkebånd, rå rødtunge, tang med sesam og masser af frisk havesyre.
Vin: 2011 Köfererhof, Müller Thurgau |
 |
Rå okse, kimchi, asie og blomsterkarse. Igen på papir og så spise med fingrene.. |
 |
"Sashimi" vandmelon, avocado, brøndkarse og sort olivenolie.
Vin: 2011 La Jalousie, Savennie'res |
 |
Spidskål, Roquefort, purløgspulver og rucola emulsion |
 |
Sprødstegt kalvebrissel med ærter, ærteskud og østerblade.
Vin. 2011 Gulfi, Nero d'Avola |
 |
Lammeculotte med med courgette og fjordrejer.
Vin: 2011 Chinon, Cabernet Franc |
 |
Gedefriskost og mini majs |
 |
Fåremælksyoghurt med kørvel og hyldeblomst.
Vin: 2011 Zero' Pointe, Chenin Blanc, Chardonnay |
 |
Citrongræs sorbet, lime curd og kokos |
 |
Klar til kaffe der serveres med hindbær, brændt hvid chokolade og hasselnødnougat. |
En dejlig anderledes restaurant oplevelse er slut. Vi går derfra med stor lyst til at komme igen. Aftenen har været meget afslappende, vi havde jo betalt på forhånd, menuen var bestemt og man slipper for at sidde med et stort vinkort, en rigtig skøn aften. Som noget nyt introducerer Mette Sia Martinussen søndagsfrokoster sammen med Søren Gericke, det kan kun blive godt, dem sammen i et åbent køkken og så kun max. 30 gæster. For mere information, www.1th.dk