Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 14. april 2013


TASTING MENU 16 RETTER
Gelonch Restaurante C/Baile'n, 56 Barcelona

Denne gang gik turen til Barcelona. Det evindelige spørgsmål der altid kommer op hos os når vi skal på storby ferie er hvor skal vi spise? Man kender kun alt for godt til, at man spiser forskellige steder, der ser spændende ud og så ender med at skuffe. Næsten lige meget hvor langt du går ned i sidegaderne og finder steder hvor det kun er de lokale der spiser, er maden efter min mening ikke fantastisk i Spanien. Der findes selvfølgelig de små Tapas steder, som er hyggelige og hvor maden er egentlig også ok, men ikke mere end det. Vi har været i Barcelona før og havde bestemt os for at prøve noget helt specielt denne gang. Vi blev anbefalet Gelonch Restaurante. Det lød rigtig godt, så vi bookede bord hjemmefra, en rigtig god ide på rejser. Det er normalt svært at komme ind på de gode restauranter. Gelonch er en lille restaurant med plads til 28 gæster der tilbyder en Short menu på 10 serveringer og så en Tasting menu på 16 serveringer. Der er også mulighed for at bestille forskellige tapas, hvis man ikke er til den store menu.
Chefen der har givet navn til stedet har selvfølgelig været på El Bulli i et par år. Han er ung og meget kreativ, bruger alle de nyeste tilberedningsmetoder med dehydrerings apparatur, vacum tilberedning, røg maskine, flydende nitrogen og Paco jet mm. Han går selvfølgelig op i at retterne der serveres er i sæson og så vidt muligt fra lokale leverandører. Betjeningen er meget kompetent og kyndig, det er   fruen i huset. Vi blev meget fint vejledt med hensyn til vin valg og hun gjorde ingen forsøg på at oversælge, men var meget interesseret i at den vin vi fik passede perfekt til maden.


For være sikker på at kunne finde restauranten, gik vi lige forbi om formiddagen. Stor var vores overraskelse da vi så facaden. Det er bestemt ikke et syn der gør at man venter sig det helt store.

Da vi kom om aftenen, var porten slået op og restauranten så indbydende ud.

Restauranten er i 2 etager
Så går vi igang, Mojito paper, sprødt et eller andet der smagte som en Mojito


Østersblad med æblegele og sød ingefær. Bladet smagte vitterligt som østers og havde også et latinsk navn som smuttede i oversættelsen
Black onion cake med sødt løgskum og sprøde løg
Sprød rejekage med "brandade" af torsk
Knivmusling med tomat/courgette vinaigrette

Gulerod - orange nitro popcorn

Maigret and "mini burrito" med foie gras og blad sølv

Shitake suppe med spider crab ravioli og Iberisk skinke D. O. Extramadura

Perfekte grillede spanske rejer med 3 slags kål, pisco og hibiscus, det er noget helt, helt andet end tiger rejer.....

Sort majroe med kalvemarv, æggeskum og sort trøffel. En helt fantastisk ret som smagte himmelsk...

24 timers sous vide iberisk grise pancetta og grillet blæksprutte med en bagt hvidløgssauce, honning vinaigrette og serveret under glaskuppel fyldt med bøge røg

Rødbede gnochi, kalvebrisler, torske mave, padron pebercreme, gulerodscreme og passionsfrugtdråber, den anden ret i menuen hvor Gelonsch blander fisk og kød. Torskemaver var en speciel oplevelse.....
"Secreto Iberico" tilberedt sous vide i 36 timer, serveret bla. skorzonnerrødder og sæsonens svampe, uhmmm....

Udvalg af ost med banan, honning creme, kaffe crumble, karamelliseret julesalat og bagt aubergine sorbet


Guacomole som dessert, avocado, pistacie is, citron skum, tørrede tomater og koriander crumble

Is af ristet boghvede, mælkeskum og textur af appelsiner og comquat gele

 
Gelonsch syntes lige vi skulle have en ekstra ret. Creme Catalan med æblesorbet og æblegele indeni og derefter glaceret med rørsukker. Så var vi også færdige..........

 Et fantastisk måltid er slut og vi blev mere end mætte. Prisen for menuen er 74 € plus skat så vi ender på 81,40 € pr. person. Dertil kommer brød til 3,50 € så totalt for menuen 84,90 € svarende til 632,00 kr. Det er selvfølgelig ikke billigt, men sammenlignet med København må det siges at være yderst rimeligt, læg dertil at vin på restaurant i Spanien faktisk er ret billigt.
Book eller tjek restauranten på www.gelonch.es
Alle gode måltider starter med et mord og slutter med chokolade.



torsdag den 7. marts 2013

Ferie mad fra Thailand

Aava Resort & Spa's fortolkning af Thai køkkenet blandet med det internationale køkken.

Aava Resort ligger på en 9 km. lang strand på Thailands østkyst. Det er et finsk par der har bygget resortet og de satser højt. De har valgt at have finsk køkkenchef til at styre thaikokkene og de har valgt at alt skal laves af friske råvarer. Det gør, at det efter Thai forhold bliver dyrere end på andre Thai restauranter. Man må sige, at de holder fanen højt. Til trods for at rigtig mange af gæsterne på resortet valgte at spise på billigere steder, holder de fast i konceptet. Vi er jo begge glade for veltillavet mad, så med undtagelse af et par afstikkere til et par naborestauranter spiste vi i restauranten hver aften. Ok det var lidt dyrere, men også meget bedre end det vi smagte andre steder.
Herunder nogle af de retter vi har nydt på vores ferie, teksten under bilederne er direkte fra menu kortet.
Spring Rolls, Asia's best seller dish made from fresh vegetables with signature dressing
Chicken Satay, marinated chicken satay in rich peanut curry sauce
Confit Calamari Bruschetta, calamari marinated with Arabiata sauce, served on fresh crispy bread
Tuna Tataki Roll, Japanese tuna tataki wirh seaweed, wasabi and soy sauce
Tod Mun Goong, authentic fried prawn cake with fresh signature dressing
Tuna Tatar, asian flavored tuna tatar with egg yolk and coconut foam
Calamari rings, deep fried calamari rings served with garlic mayonnaise dip sauce
Spicy Cow, Signature marinated Australian tenderloin with rice vinaigrette served on a bed of fresh and cured cherry tomatoes and cucumber ribbon
Aalto's Ensaladillausa, smoked salmon and grilled tuna served on ciabatta bread with white egg salsa
Beef Carpaccio
Larb Moo, classic Thai minced pork salad mixed with challot,  spring onions, chili  and Thai herbs
Spicy Beef Salad, beef tenderloin marinated with Thai herbs served with tomatoes, challot, spring onion salad
Phad Pak Roam, chicken with stir fried mixed vegetables in oyster sauce
Massaman Curry, light coconut curry with beef tenderloin, potatoes and cashew nuts
Spicy Seafood Salad, spicy, fresh seafood salad mixed with variety of Thai herbs and onions

Green Curry, signature green curry based on the Royal Palace recipe with beef tenderloin,  served with coconut rice
Phad Kla Prow, wild basil, chilly and garlic wok with chicken, served with Thai style omelet
Sådan skærer man en gulerod.....
Coconut Bouillabaise, slowly cooked mixed seafood soup flavored with a hints of fresh coconut milk and mix of thai herbs


Håber billederne giver et godt indtryk af maden i restaurant Aalto. Priserne for retterne svinger fra 250 bath for appetizers og op til 750 bath for en hovedret. 100 bath svarer til 19,00 kr.

mandag den 4. marts 2013

Aava Resort & Spa Nadan Beach Khanom Thailand








Luksus direkte ved stranden i det ukendte tropiske paradis på Thailands østkyst, 1 times sejlads fra Koh Samui.

Sådan lød annoncen da vi sad og ledte efter vinterens rejsemål. Aava Resort & Spa som stedet hedder, er bygget for ca. 3 år siden af et finsk ægtepar. Det er tegnet af en finsk arkitekt og har et flot nordisk design, blandet med diverse Thai elementer. Flere steder er det dog tydeligt, at skandinavisk byggestil ikke passer til troperne. Man har bla. valgt at male træværket og det er åbenlyst ikke nogen god ide. Ekstrem sol og lige så ekstrem regn gør at malingen har svært ved at holde, så det kræver meget vedligeholdelse at holde det pænt. Generelt er stedet meget lækkert og der er ikke gået på kompromis med noget som helst. Værelserne er store, lækre badeværelser, der er selvfølgelig air condition, safety boks, minibar og gratis kaffe på værelset. Hver aften kommer personalet og stiller frisk frugt eller kage ind på værelset, sammen med næste dags vejrudsigt og tilbud i restauranten. Ved poolen og på stranden er der alt i liggestole, brikse og en slags Fat Boys til at slænge sig i og masser af rene håndklæder til rådighed.
Receptionen i morgenlyset, bygningen til venstre er Spa afdelingen
Udsigt fra receptionen med hyggelige lounge områder og forrest superior værelser
Pool området
Superior værelse
Pool og solbade området med restaurant Aalto i baggrunden
Der er 9 km. sandstrand ved Khanom og man har den næsten for sig selv. Her er det udsigten til venstre for  Aava
I weekenden kommer de lokale og slapper af på stranden, som det ses har ungerne det skønt i vandet
Og her er så udsigten til højre
Det kan anbefales at stå tidligt op og se solopgangen, det er et fantastisk syn hver gang

Khanom  er en lille fiskerby der ligger ca. 6 km. fra Aava Resort og beboerne er kun vant til ganske få turister. Ud over fiskeri lever indbyggerne af landbrug samt kokos- og gummiplantager. Byen er ikke særlig stor og man skal ikke forvente det store natteliv eller shopping muligheder for den sags skyld, for det findes ikke. Det kan anbefales at besøge byens marked som finder sted hver onsdag og søndag, det er utroligt spændende. Det er i Khanom der findes en ATM hvor man kan hæve penge. Husk at tage kortet hurtigt ud af automaten ellers forsvinder det i løbet af 10 sekunder.
Hovedgaden i Khanom, her lige over broen findes markedet til venstre.  Længere oppe i byen findes der butikker, bla. et Tesco supermarked
Friturestegt kryb, man køber en posefuld og så får man en træ pind til at spise med. De lokale kunne ikke forstå, at vi ikke havde lyst til at smage....
Store grise skanke som blev parteret efter alle kunstens regler, så alle fik lige meget kød, fedt og brusk, det hele kommes i en plast pose der fyldes med suppen. Det så faktisk rigtig lækkert ud..
Det gør det her så ikke, grisemaver og alle former for indvolde, kogt med urter og krydderier. Blev skåret i små stykker og serveret sammen med suppen...
Høns og ænder, ready to go...
Stegte hønsetæer der dog havde fået klippet neglene inde de blev tilberedt.


En anden udflugtmulighed er at besøge Hat Khanom Mu Koh Talay Tai National Park og se lyserøde delfiner. Det er en halvdagstur som hotellet arrangerer og det er bestemt anbefalelsesværdigt. Skulle man være så uheldig ikke at se delfiner, er det alligevel en fantastisk flot tur hvor man sejler i long tail båd mellem smukke øer.

Hele fiskerlandsbyen lever af de lyserøde delfiner og der er et meget fint system så alle bådene får lige mange ture. Ham her er dagens "chauffør" han havde konen med som udkig, både efter delfiner og de andre fiskeres garn
"Pandekageklipper" da det er en nationalpark må man ikke jagte dyr og fælde træer så området er meget uberørt og smukt
På udkig.....
Her er den så, den lyserøde delfin som kun findes i dette område af Thailand og så i Amazonasfloden i sydamerika. Mere sjælden end køn....
Fiskerhus. Her bor familer et helt liv. De fanger små fisk som de  feder op i bure inden de sælger dem...
Ude midt i det hele på en lillebitte ø var der selvfølgelig også et meget hellig sted. Denne munk kunne lave saltvand om til ferskvand. Hvordan de havde fået disse store stenmunke derud forstår jeg ikke, men tro kan jo flytte bjerge.

Turen til Khanom er temmelig lang. Man flyver først til Bangkok, der skifter man fly til Surat Thani og den tur tager 1 time og 15 minutter. Hvis man har booket mere end 5 overnatninger på Aava, bliver man afhentet af hotellets bil. Køreturen tager 1 times tid og er gratis. Når man skal hjem bliver man også kørt til lufthavnen.
Man skal være indstillet på at slappe af når man er i Khanom. Der er sker altså ikke det helt store, så husk masser af solcreme og gode bøger.
CC Bar lidt henne ad stranden, meget hyggeligt "vandhul" med mange spændende gæster

Med hensyn til maden, skal man være klar over at det er temmelig dyrt at spise på hotellet. Dyrt efter Thai normen, men ikke i forhold til hvad det koster her i Danmark. Maden på hotellet en meget lækker, lavet af friske råvarer. Vil man gerne noget billigere ligger CC Bar lidt henne ad stranden, et godt ølsted midt på dagen, meget lokalt. Om aftenen har man bla. muligheden for at spise på Khanom Hill som er noget billigere. Man beder receptionen booke bord og så kommer
restaurantens bil og henter jer

.
Lige overfor hotellet ligger der en lille købmand der sælger kolde vand og øl, inde ved naboen der er en blanding af en   neglesalon og souvenir butik sælges der også is. Resten af butikkerne er tomme.

Farvel og tak, godnat..