Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

onsdag den 28. maj 2014

Spisesteder i New York

Når man som udlært kok og tjener fortæller, at man skal på ferie i New York, er det første spørgsmål man får fra kollegaer....... Hvor skal I spise?
Vi havde på forhånd bestemt, at vi ikke ville reservere bord hjemmefra. Det er for os ikke ferie, når man er bundet af, at skulle være på et bestemt sted til en bestemt tid. Så vi valgte frivilligt stjerne restauranterne fra og lod tilfældighederne råde. Dog havde vi hjemmefra bestemt os for at spise østers og drikke champagne på Oyster Bar Grand Central Station. Vi skulle fejre vores bryllupsdag. Det var så det eneste vi ikke nåede. Det vil sige, vi var dernede men restauranterne i stationen må ikke tage gæster ind efter kl. 22.00. Vi kom desværre for sent, så ingen østers og bobler til natmad.
Vi vidste fra sidste gang vi var i byen, at der er restauranter nok at vælge imellem og at niveauet er ret højt. Et rigtig godt råd er, bestil så lidt mad som muligt. Skal du have en steak, så behøver du ingen forret. Du er garanteret mæt når du har spist den. Portionerne er enorme.
Er du ikke til de store restaurantbesøg som hurtigt løber op, da du til den pris der står på menu kortet skal ligge 8 % i skat plus minimum 15 % til betjeningen, så er der food trucks på næsten hver eneste gadehjørne og de serverer mad af god kvalitet til meget rimelige priser.
Her under er der lidt billeder og omtale af nogle af vores restaurantbesøg.
Benoit i 55th east, ejes af den franske mesterkok Alain Ducasse. Her kan du  spise fransk mad når det er bedst. Der er både bar og restaurant og du kan spise a la carte begge steder. Vi fik Foie Gras terrine med rabarbercompot. Tænk at man skal helt til New York for at spise foie gras som jo næsten er forbudt her i landet. Leveren bliver, overraskende for mig, produceret i USA. Hovedretten var Vol au Vent med hvide og grønne asparges, friske morkler og sprødstegte brisler. Super velsmagende ret og så med en flaske Pinot Gris til, det bliver ikke meget bedre.
Lobster Roll fra Chelsea Market. Chelset Market er et must hvis du er i New York. Det er en gammel fabriksbygning der er nænsomt restaureret og så lavet til et mad marked. Der er masser af spisesteder, bedst er dog Lobster Place. Her tilbereder og sælger de 50 tons!!!! Maine hummer om året. Vi fik denne Lobster Roll som består af en  varm brioche agtig bolle der er fyldt med kødet fra en hel hummer, på toppen saltet agurk. Godt, godt, godt og så til under 100,00 kr.
I Trump Tower på 5th. Avenue ligger 'Obika' Pasta & Mozzarella bar hvor vi fik en hurtig frokost. Der er i det hele taget masser af italiensk mad i byen..

Craft Bar på Broadway ejes af Tom Collichio som man kender fra tv programmet American Top Chef hvor han i flere sæsoner var dommer. Der findes flere Craft Barer i USA og han driver dem sammen med sine sønner. Vi var der til frokost, super god mad til meget rimelige priser. Vi fik en Doublestack burger og Meatballs med ricotta, tomat og spaghetti
Gallaghers besøte vi også sidste gang vi var i byen. Det er et af byens ældste steak house der serverer mellem 700 og 1000 steaks om dagen, alle flammegrillede. Gallaghers er for nyligt blevet solgt. De nye ejere lukkede det i 7 måneder og totalt renoverede det. Stedet er kendt for deres "dry aged" kød af super kvalitet. Vi kalder det krogmodnet kød, men det betyder, at kødet har modnet så længe at det er smør mørt. Igen vil jeg sige, spring forretten over, du skal nok blive mæt
Udefra gaden kan man se hvordan bøfferne ligger og modner. Der er mange stege og det ser helt vildt ud..
Det nyrenoverede køkken. Alle steaks grilles over åben ild og de er perfekt grillet hvergang.
New York Strip, ca. 400 gr. Den mindste steak de har. Smager fantastisk af grill og er supermør.
Sjovt nok får man hurtigt nok af de finere restauranter, så det var befriende at finde en mexicaner og få en gang fajitas. Her er det tilbehøret.
Her er det sizzling beef og chicken. Brandvarmt og supergodt.

The International Culinary Center på Brodway er både en kokkeskole og restaurant. Det er eleverne der laver maden som bliver serveret i restauranten. Eleverne betaler temmelig mange penge for at gå der, men den uddannelse de får gør at de kan gå direkte ud i et restaurationskøkken og få job. Vi fik grønne asparges med smilende æg, hangersteak med choron sauce og friterede løgringe samt tun med sort oliven cous cous.
Eataly på Madison Square ved Flat Iron bygningen er et absolut must i New York. Skal du kun besøge et sted så er det her. Det er fantastisk overvældende kun med italienske specialiteter. Du kan spise pasta, pizza, charcuteri, fine dining, fisk, sandwich, gelato, espresso, hjemmebrygget øl, pandekager, komme på kokkeskole, jeg kunne blive ved. Udover spisestederne er det også muligt at købe alle de italienske specialiteter du kan komme i tanke om plus en masse du ikke anede eksisterede. Der er friskbagt brød, ja jeg kan blive ved....
Pastakokkene på Eataly. Vi sad i baren og spiste. Sjældent har jeg så effektive kokke arbejde. Ham til venstre lavede alle  de forskellige saucer og sendte så panden videre til sin kollega der kogte alle de forskellige pastaer i det imponerende "kogeapparat" der virker som en friture, bare med vand, han færdig gjorde så retterne og sendte dem videre til den næste som anrettede og sørgede for at retterne kom ud til de rigtige gæster. De talte ikke engang sammen, men virkede som en maskine, meget imponerende.

Pasta med kammusling, venusmusling og krabbe i spicy tomatsauce. Uhmm Eataly
Så går man lige ind fra fra gaden og bestiller en pizza til hver. Prøv lige og se hvor stor den er. Amerikanerne der sad ved de andre borde fik forret først, så pizza og til slut en kæmpe dessert. Vi havde mere end rigeligt med pizzaen..













søndag den 11. maj 2014

Llama, restaurante sudamericano

Llama, Restaurante Sudamericano......Hasta Pronto..

Cofoco imperiets nyeste restaurant, Llama i Lille Kongensgade 14, bryder med kædens velkendte princip om en fast menu med diverse tilvalg. Her er man gået all in, både med en fantastisk indretning, Dj, bar og muligheden for at bestille a' la carte, men stadig rigtig god vel tilberedt mad til fornuftige priser. Er man i tvivl om de mange retter, kan der bestilles "køkkenet bestemmer" til 400,00 kr. så smager man lidt af det hele.
På Llama er både maden og den fantastiske indretning inspireret af det Sydamerikanske kontinent. Fra Lima, Peru, til Bolivia, Equador, Chile og Mexico men med respekt for vores nordiske rødder og råvarer.
Indretningen er fantastisk imponerende og der findes garanteret ikke noget lignende i Danmark......
Gulvene og nogle af væggene er beklædt med farvestrålende klinker importeret fra Sydamerika. De øvrige vægge er malet mørke, så der er en fantastisk hyggelig stemning i restauranten der er delt op i  flere rum. Man kommer ind i et stort bar område hvor man spiser ved høje langborde, i de andre rum sidder man ved normale borde. Restauranten har plads til omkring 200 spisende gæster og til trods for, at der var Eurovision Song Contest i København denne aften, kunne vi først få bord kl. 20.30
Aftenen igennem var restauranten proppet og i weekender fortsætter musikken med DJ og gode sydamerikanske drinks, som serveres både i glas og kander, til kl. 2.00 om natten. Velkomsten fra tjenerne lød da også, det er lørdag aften, så der er fest...
Den imponerende indgang til restauranten som ligger i et stort kælderlokale

Snacks, banan chips, ristede majskorn og en spicy salsa. I flasken er der Salmuera, en spicy blanding  med bla. chili og koriander, som bruges til at krydre de efterfølgende retter

Tacos med gris i chipotle, salsa criolla og frisk lime. Super starter, bløde tortillas med meget velsmagende fyld, perfekt tilbehør til en Dark'n Stormy drink med gingerbeer, lime og mørk rom, vi er igang...
55,00 kr.  drinks 85,oo kr.  vand ad libitum hele aftenen 25,00 kr.

Oksehjerte på spyd med chilifriskost. Hvis du ikke spiser indmad, så er det her du starter. Hjerter er skåret supertyndt og grillet så det smager af culotte og så krydret med friskosten. Det er en god ide at bestille flere startere til bordet og så dele...
55,00 kr.

Blæksprutte med citrus, padron peber og hvidløg. Tynde skiver stegte blæksprutter, perfekt tilberedt og krydret, ja tak.....
95,00 kr.

Råstegte grønne asparges med gratineret æggeblomme, yoghurt, sort kardemomme og piment espelette. Danske råvarer i ny tilberedning og smagskombination.
85,00 kr.

Inden retten spises røres æggeblommen rundt så den blandes med yoghurt og nærmest bliver til en cremet suppe. Den bedste ret med grønne asparges jeg har smagt..

Lammebryst med poblana chili, tørret tun og soya. Langtidstilberedt mørt og saftigt lammebryst, sprødstegt og så serveret med papirstynde skiver af tørret tun, stegt chili og soya, superlækker kombination af kød og fisk.
155,00 kr.

Entrecote fra Uruguay med chili-barbeque, grøn tomatillos salsa, frilice og lima bønner...
195,00 kr.

Dejlig mør velstegt entrecote. Under frilicen lå der en fantastisk velsmagend salsa lavet på grønne tomater, barbeque saucen havde et strejf af lakrids og pureen ag lima bønnerne afrunde retten fint.

Barlokalet, hvor man spiser ved høje fællesborde..

Et lille kig ind i restauranten, fantastisk indretning..

Tak for i aften og helt sikkert på gensyn. Fredag og lørdag fortsætter festen til kl. 2.00 om natten, derfor er der dørmænd.

Cofoco folkene har virkelig givet den gas her, et fantastisk sted de har skabt. Betjeningen var meget opmærksom hele aftenen til trods for at der var fuldt hus. De to køkkenchefer Carsten Sand og Peter Young Jacobsen har virkelig formået at lave et menukort som er meget spændende og de retter vi fik var bare supergode, så enkelt er det.
Politikens anmelder var hårde ved dem i deres anmeldelse lige da de var åbnet. Bla. mente hun at deres ceviche, som er rå fisk "kogt" i limesaft var for sur! De mexicanske øl var lige så dårlige som en Tuborg!!!! Hvor seriøst er det. Senest har den noget mere kompetente anmelder Ole Troelsø fra Børsen givet restauranten 4 flotte stjerner og skriver:

Hop på lamaen og smag på Latinamerika

Restaurant Llama byder på en buket af kulinariske indslag fra det syd- amerikanske kontinent. Godt udført og serveret i smarte, feststemte omgivelser
Ole Troelsø
Vi er meget enige og skal helt sikkert på besøg igen snarest, en super nyhed på den københavnske restaurantscene.....

HASTA PRONTO!!!!!! 

mandag den 21. april 2014

COPENHAGEN STREET FOOD - et farverigt, folkeligt og billigt madmarked i hjertet af København...

COPENHAGEN STREET FOOD

Nu er der kommet et billigere alternativ til Torvehallerne, byens meget populære madmekka på Israels Plads. Copenhagen Street Food åbnede den 17 april som byens nye hot spot for mad, koncerter, kultur og musik i en skøn blanding som man med rette kan kalde "poor man's Torvehaller. Markedet ligger i papir hal 7 og 8 ude på Papirøen og er nabo til Experimentariet og Henrik Vibskovs lille kaffested Den Plettede Gris. Inde i hallen står diverse food Trucks og ombyggede containere med hver deres specialitet. Der er ikke så mange endnu, der er fire på vej og målet er 40 trucks inden for kort tid. For at sikre, at maden bliver holdt på et fornuftigt niveau, skal alle trucks tilbyde mindst et måltid til 50 kr. eller derunder og der er selvfølgelig gratis entre.  En standplads på 9 kvm. koster 2.500 kr. om måneden plus fællesudgifter, så man kan udleve sine drømme her for billige penge. Ambitionen for hallerne er international med både pasta vogne, burrito boder, hot dogs, thai wok og alt derimellem. Der er fire udvalg i hallerne.
Mad udvalget vælger helst boder der der har økologiske råvarer, lokale produkter i sæsonen og mad med masser af grønsager. Konceptet kalder de de tre æ'er: ægte, ærlig og æstetisk. Ud over mad udvalget er der også et kunstnerisk udvalg, kultur udvalg og et musik udvalg som tilsammen skal sørge for at stedet bliver kreativt, inspirerende og kulturelt.
Det er restauratøren der også ejer restaurant Julian på Nationalmuseet og in stedet Toldboden der står bag det gode initiativ.
Herunder lidt billeder som gerne skal gengive den hyggelige stemning. Retfærdigvis skal det siges at vi kom lige som de åbnede, derfor ser det lidt tomt ud, men der kom mange inden vi forlod øen.
Copenhagen Street Food, et besøg værd.
Hal 7 og 8 på Papirøen med masser af plads udenfor. Der er liggestole og borde til når vejret er godt. Skulle det blive køligt bliver der tændt bål, både ude og inde....
Det her siger det hele, en gammel container og et svejseapparat, så har man en bar..
Moritz ølbar med DJ på taget, containere har mange anvendelses muligheder..
Kaffekværnen i en gammel ombygget Airstream campingvogn. 
Flammegrillede kyllinger med ratatouille fra My Beautiful Kitchen
Flot udsigt til Skuespilhuset og Nyhavn
Bun Bun till venstre med sandwich og Panini, den blå er Pizza Mobile med 2 slags pizza
Meat Shop med bla. grillede Merquez pølser, lammekroner og mix grill
Der er masser af plads, go' stemning med musik, duft af spændende mad og man er sikker på tørvejr
"laksevognen"
Her er alle oplysninger. Tjek selv ud og tilmeld dig nyhedsbrevet, så går du ikke glip af noget...
Toldbodens fish & chips shop


Selv "bordene" kan holde til en go' fest

Hallerne bærer stadig præg af at det er helt nyt. Den store officielle åbning er først i maj og så regner man med at der er godt fyldt op med food stands. Klart nok at interesserede lige vil se lokaler og mulighederne an inden de starter op. Jeg synes dog at allerede nu er Papirøen et besøg værd. Der bliver med garanti proppet når først solen kommer frem. Øen er jo ikke længere væk fra centrum end man kan gå derud til forskel fra Halvandet som ligger en dagsrejse væk.

søndag den 23. marts 2014

Dim Sum, modern chinese cooking

Restaurant Dim Sum på Sankt Annæ Plads i København åbnede i 2008. Det er makkerparret fra den 1 stjernede thairestaurant Kiin Kiin, Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong der er ejer stedet og de er garanter for god kvalitet. Dim Sum har fået rigtig fine anmeldelser i bla. Politiken, Berlingske og Information ligesom den er anbefalet i Michelin guiden. Lokalet er ret dybt og smalt og man sidder og kigger direkte ud i det åbne køkken. Dim Sum spises ofte i Kina som brunch eller frokost og kan bedst oversættes som kinesiske tapas. Vi valgte menuen til 350,00 kr og den tilhørende vinmenu til samme pris. Billederne herunder viser hele menuen:

STARTERS, Champagne Charpentier

Vi er klar, et dejligt glas Champagne Charpentier, skål.....

Sommerrulle  med Peking and, Hoisin sauce og agurk

Tynde skiver okse med varm sesamolie
 DAMPEDE, Riesling Charles Smith, Washington

Shu Mai, krabbe og kammusling

Ha Gau, rejer

Laks og dild

Gris og svampe

And og peber

STEGTE, Chardonnay Domaine des Chezelles Loire

Sesambrød med rejer og koriander, forårsruller med spirer og urter, stegte rejer med wasabi

KØDET OG FISKEN, Shiraz Hunter Valley

Torsk glaceret i Miso

Ribs med sød soya og ingefær

Gau bao, dampet hvedebolle med sød gris

Five spice bouillon med svampe

SØDT, Muscat de Riversaltes

Is på Earl Grey te med aniscrumble

Klisterris med mango. Punktum på en flot menu.....

Restauranten med det åbne køkken

Tak for i aften.....

En god aften skal afsluttes ordentligt og det gøres ikke bedre end på Nimb i byens bedste bar.

Old Cuban, Uhmmmm