Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

onsdag den 15. november 2017

TIVOLI FOOD HALL

Først kom Torvehallerne som hurtigt blev en kæmpe succes. Næste mad- fast food marked kom på Papirøen og blev et kæmpehit, men det skal desværre lukke ved årets udgang. Måske derfor andre prøver, at udfylde det tomrum som opstår. Første forsøg er West Marked på Vesterbrogade, det er mit indtryk, at de kæmper for at overleve. Rigtig mange butikker er allerede lukkede derude, det ser dog ud til at de fleste af spisestederne lever rimeligt. Sidste skud på stammen er Tivoli Food Hall med 15 udvalgte stader, flere af dem store succeser fra Torvehallerne. Resten er en blanding af gamle kendinge plus et par helt nye i København. I resten af huset er der en stor Espresso House og en to etagers italiensk restaurant Vapiano er på vej. Oppe på taget  med roof top udsigt kommer der en ny Sticks'sushi. Det ligner fra starten en succes, når man tænker på hvad der ellers er af familievenlige spisesteder i Tivoli. Priserne i Food Hall er mere overkommelige her end inde Tivoli hvilket ikke er uvæsentligt når man er en familie afsted.
Det kræver ikke billet til Tivoli for at komme ind i Food Hall.


Tivoli Food Hall på hjørnet af Bernstoffsgade og Vesterbrogade.

Oversigt over madstederne.

Tivoli BIRD, Kissmeyer Craft Beer, Gin & Toast.
Absolut stedet for fans af toast, øl og gin og tonics.

COCKS'S & COWS, Cocktails & Burgers.
4 gange har Cock's & Cows vundet AOK's Byens bedste burger.

BOBBABELLA, Nordisk mad med afsæt i Bornholm og årstiderne. Restaurants Kadeaus bud på  moderne fast food.
Her har de en roterende ovn der laver friskbagte fladbrød med fyld.

BRØDFLOV, Danske bagertraditioner i moderne fortolkninger.
Surdejbrød på stenformalet fuldkornsmel. Der er også kaffe og kager som chokolademazarin, kiksekage og hindbærsnitter.

GLO´, Økologisk madkoncept der stammer fra Island.
Økologisk sund fast food.

GORM'S, Pizza i højeste kvalitet.
Her og der og alle vegne.

HALLERNES SMØRREBRØD, Det friskeste hjemmelavede håndværkssmørrebrød i København også kendt fra Torvehallerne.


KUNG FU, asiatisk inspireret køkken.
Asiatisk street food som baos og forårsruller samt cocktails og lemonader.


Chicks by Chicks.

Økologiske kyllinger tilberedt på rotisserie.

Tapa Del Toro, Spansk Tapas Bar.
Frisklavede spanske tapas , kolde øl, vin og cava samt sherry krydret med god stemning.

RICCOS, fokus på kaffeoplevelsen.

RETREAT, real food fast.
Sund fast food, bla. salater, sandwiches samt frugt- og grønsagsjuicer.

LETZ SUSHI, bæredygtig sushi.
Certificeret bæredygtig fisk, her i Tivoli er der kombineret dine-in og take away.

LE PETIT VINBAR, champagne, vin, øl og mad.
Bistrostemning med masser af champagne, vin og egen øl. Af mad er der bla. deres signatursandwich med bøf af frilandskvæg og salat chevre chaud.

ZOCALO, svensk koncept med mexicansk mad som de kalder fresh happy mex.

Ind mod Tivoli er der en stor terrasse hvor man kan nyde maden.


onsdag den 25. oktober 2017

CHE´FE`BIO TRATTORIA

Italian Dining Week 2017 i uge 42 hylder Italiensk gastronomi. Ugen har samme koncept som Dining Week, der fokuserer på det franske køkken. Man køber billet til en menu bestående af antipasti til deling ved bordet plus 3 retter, Primo, Secondo og Dolce ledsaget af San Pellegrino mineralvand. Et stort udvalg af byens italienske restauranter bød ind med en menu, vi valgte Che´ Fe` Bio trattoria i Borgergade fordi menuen tiltalte os og vi ved fra tidligere besøg at maden er i orden. Til menuen sammensætter restauranten en vinmenu på 3 glas afstemte vine.

Menuen koster 225,00 kr. plus gebyr
Vin menu koster 245,00 kr.

Se menuen herunder:


Annette er klar, bring in the goodies......


ANTIPASTI:

Blåmuslinger med hvidvin, sort peber og hvidløg.

VIN:

Øko Chardonnay 2015 Venchiarezza, Friuli

 


Focaccia brød med Stracciatella ost og Parma skinke.


Bagerst: Arancino af sorte ris med Gorgonzola og chili.


PRIMO:

Hjemmelavet pasta "Cacciatora" med frisk Salsiccia og svampe.

VIN:

Øko Langhe 2012 Camparo, Piemonte 


SECONDO:

Perlehønebryst "Peverada" med aromatisk peber og 12 år gammel Balsamico eddike.

VIN:

Øko Chianti Classico 2014 Manucci, Toscana


DOLCE:

Mascarpone mousse med sæsonfrugt og limoncello gelatine.


Fuldt hus til Italian Dining Week.

Nogen gange når man køber arrangementer, kan man godt føle at restauranten ikke rigtig gider. Det kan man ikke sige om Che´ Fe` hvor chefen bød os velkommen, præsenterede personalet, menuen og vinene. Chefen fortalte, at de deltog i Dining Week, for at gøre så mange som muligt bekendte med restauranten og derfor ville gøre sig umage, så vi fik lyst til at komme igen.
Det lykkedes for dem, maden var meget velsmagende og rygende varm.... Vinene passede perfekt til retterne og betjeningen var i top. Vi kommer gerne igen....


tirsdag den 10. oktober 2017

Det første år i kolonihaven.


Den første oktober 2016 overtog vi vores lille kolonihave i Musikbyen. Egentlig hedder det en dag have eller nyttehave hvilket betyder, at der ikke er indlagt vand og el, ligesom det ikke er tilladt at overnatte i huset. Perfekt for os som kun var ude efter en grøn plet til en billig penge og det må man sige at vi har fået. Vi gav 7500 kr. for have med et forholdsvis nyt hus på. Grunden til den billige  pris er, at alt der ikke er 2,5 meter fra skel får man ingen penge for og det er jo surt for ham som har bygget et hus til 25.000 kr. og valgt at placere det næsten i skellet.. Fedt for os.....
Vi nåede at lave lidt inden vinteren satte ind, men ikke meget.
Heldigvis er jeg jo på efterløn, så jeg har brugt masser af tid henover foråret og sommeren. Annette har været med i så mange weekender som muligt. Vi er kommet rigtig langt og skal ikke lave mere i år, men har planer om lidt plankeværk, havelåge og nogle højbede til næste år. Huset skal også males så mon ikke vi også får en del at se til i 2018.
Herunder billeder fra det første år som kolonihave ejere.......


1 oktober 2016 overtog vi kolonihaven i Musikbyen.
Selvom det regnede og haven var noget forsømt, efter at den forrige ejer ikke havde været der de seneste fire år, følte vi alligevel at vi havde vundet i lotteriet.


Som det ses var der nok at gå igang med. Haven var næsten groet under så det har været en hård omgang. Vi nåede lidt i efteråret, men har har lavet det meste i løbet af foråret.


Det var nemt nok, bare starte i den ene ende for alt skulle have den store omgang. Ukrudt, masser af meterlange rødder, græs skulle slåes og en masse buske og træer der skulle beskæres.


Annette tømte huset, smed alt ud, malede og har nu indrettet det rigtig hyggeligt. Hun har store planer næste år så jeg venter spændt....


I løbet af foråret kom vi så langt, at vi også kunne nyde haven. Skønt at ligge i drømmesengen, se på alt det grønne og nyde de få solskinsdage vi har haft i år.


Er det blomster fra botanisk have, nej det er have 432 i Musikbyen.... 


Det går jo ikke at slappe af hele tiden, så jeg klippede lige en halv meter af hækken på den ene side så den ikke væltede ud på stien. Nåh ja, så gravede jeg også lige et træ op og flyttede en stor elefantgræs!


Det her er kololife, sol, afslapning, familie, hygge og grill, så bliver det bare ikke bedre.


For at få en dejlig privat sol gård var vi nødt til at flytte huset 5 meter frem. I sådan en kolonihave forening er der folk med mange kompetencer, kunsten er at finde dem. Det viste sig at vores genbo Brian var nærmest ekspert i at flytte huse. Ham og hans bror Bjarne flyttede huset ved hjælp af en donkraft, nogle store planker og 3 vandrør.......Det lyder som noget fra Olsen Banden, men det tog faktisk kun en formiddag... 


Næste projekt var sol gården. Igen viste det sig at Bjarne havde de rette forbindelser, så han skaffede grus og hjalp med at transportere det ned i haven med handicap knallerten. Det tog lidt tid at lægge fliserne, da vi valgte at bruge dem vi havde i forvejen. De havde desværre ikke helt samme mål, så det var noget af et puslespil. 


Vupti, terrassen er klar til næste sommer. Her skal der grilles og solbades...


Da vi flyttede huset måtte vi brække et skur der var sammenbygget med huset ned. Man kan ikke have en kolonihave uden et skur, så det var bare igang. Der indsendes tegninger til Kolonihaveforbundet der skal godkende alt byggeri og så er det ellers bare om at få bygget inden vinteren. Nu er det færdigt og mangler kun at blive malet, men det må vente til foråret.


Huset, nu med skur.


Efterårets sidste blomster, nu glæder vi os til foråret....


Jeg må sige at det har været alt arbejdet værd. Elsker kolonihave livet, her kommer man hinanden ved, snakker over hækken og hjælper hinanden. Har man noget tilovers kommer det på foreningens FB side og så kan andre hente det, som regel gratis eller til meget små penge.
Glæder mig allerede til sæson 2018 hvor der bliver mere tid til at nyde haven og forhåbentlig bedre vejr end i år..

#kololife#lovemygarden#detgladelivpåefterløn#annettermed#musikbyen#cafefremforalt#altergodt


torsdag den 14. september 2017

Kokkari Samos


Samos Kokkari 2.0

Så har vi været en tur på Samos igen, samme by, samme hotel......... det er åbenbart sådan noget ældre mennesker gør. Turen til Samos tager 3 timer og en lille time senere er du på hotellet, det er en af grundene til at vi ta´r til Samos. En anden ting er selvfølgelig vejret. Grækenland om sommeren er jo nærmest garant for godt vejr og vi blev ikke skuffede. Dag temperaturer omkring de 30 grader i skyggen og så en go´ vind fra havet gør at man uden problemer kan være på stranden fra 9 til 5. kun afbrudt af Ouzo pause og frokost som har det med at trække lidt ud. En gang imellem trækker det så langt ud, at man skal have en lille middagslur for at komme ovenpå igen!!!
I år havde vi bestemt os for ren dase ferie. Dog tog vi en dag fri fra stranden, for at komme på jeep safari hvor vi stort set kørte på grusveje hele dagen oppe i bjergene. Torben, en fyr fra Bornholm der har kastet sin kærlighed på Samos, er på øen fire gange om året og det er nu blevet til omkring 1300 overnatninger på samme værelse på Hotel La Place...... Sidst vi var på Samos talte vi en del med ham. Han tilbød at køre os en tur op i bjergene hvor man ellers ikke kommer. Vi betalte de 70 Euro det kostede at leje en jeep en hel dag med benzin. Det blev en fantastisk flot tur som jeg håber det fremgår af billederne. Man kan også selv leje bil, det gjorde vi sidste år, men vær opmærksom på at de fleste udlejnings selskaber kun tillader kørsel på asfalterede veje...
Samos er perfekt til dase solferie, men der er også en fantastisk natur samt masser af historiske steder at besøge, det kræver dog, at man lejer bil eller motorcykel... 

Kokkari med Tyrkiet i horisonten


Byen er en skøn blanding af gamle huse, fantastisk flot vand og en masse restauranter. Faktisk er der så mange pladser på restauranterne, at alle der er på ferie i Kokkari skal spise fire gange om dagen hvis restauranterne skal have fuldt hus!!
Til trods for det, kan man gå i fred og ro og studere menukortene. Det er hurtigt gjort da næsten alle serverer det samme......

Havnen i Kokkari, sen eftermiddag og tidlig morgen.

Leg i bølgerne en sen eftermiddag.

            Stranden i Kokkari er bare smuk. Der er helt flade bløde sten i stedet for sand. 

                        Det blæser meget på denne side af øen så varmen er til at holde ud..

Bølgerne kan blive ret store.

De ældre mænd mødes flere gange om dagen til en snak og en ouzo.

Græsk mad er ikke det mest spændende i verden. Favoritmåltidet er frokosten med grillet octopus og calamares, græsk salat, bagte tomater med feta og spicy ostesalat. Selvfølgelig skyllet ned med Mythos og rigelige mængder Ouzo.

Noget af det bedre aftensmad. Grillede grønsager med balsamico, gyros, feta i filo dej og ovnbagt lam... Ellers er der ikke meget at komme efter og så serveres der pommes frites til alt ! Græske kartofler findes åbenbart kun i Danmark...........

På vores hotel La Place bor der ofte en fyr der hedder Torben. Faktisk så ofte, at han har boet på det samme værelse omkring 1300 gange, han ved en del om Samos. Vi har talt med ham flere gange og han tilbød, at køre os en tur rundt i bjergene. Vi betalte bil lejen og benzinen, det koster ca. 70 Euro for en hel dag, og så kom vi ellers off road til steder vi aldrig selv ville komme. Det var på grusveje det meste af dagen, så vi var noget støvede da vi kom hjem.

Tjek evt. hans hjemmeside: www.samostour.dk

Fantastisk udsigt over Samos 

Smukt. 

Fremme ved målet i ca. 1200 meters højde.Flot udsigt, læg mærke til alle træstammerne der ligger på bjergene. De stammer fra en kæmpe brand der var på Samos for et par år siden.


Det var den her vi skulle se. Kirken er bygget så langt væk fra hav og mennesker som det næsten er muligt. Historien går på, at den fisker der har bygget den var ved at drukne og lovede at bygge en kirke hvis han kom i land. Han overlevede og gik op ad bjerget indtil han mødte folk der ikke vidste hvad det ville sige at fiske. Her byggede han så sin kirke. Han skulle aldrig i nærheden af vand igen....

Her kan man se hvor øde kirken ligger, det er den lille hvide prik på toppen af bjerget. Rimelig svær at komme til....
Vi var så heldige, at da vi fløj hjem kom vi lige hen over den

Nyt hold turister på vej til Samos.

Det ældste og største oliventræ på øen. Træet er hult og har i mange år fungeret som stald for et par geder. Det havde vi garanteret ikke selv fundet. Det står i en lille by og man kører ind igennem en privat indkørsel, henover en terrasse og så ned ad en lille blind vej. Herfra er det på gå ben ned ad en lille sti og så står det inde i en privat have.... Man mener det er over 500 år gammelt. Ret vildt at det stadig producerer oliven....


Off Road Girls..... 

Faste rutiner er godt. Hver aften starter med en Cappucino inden aftensmaden. Hov jeg glemte, at man hver formiddag skal have en stor Ouzo, dagens første men ikke eneste...