Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

torsdag den 7. marts 2013

Ferie mad fra Thailand

Aava Resort & Spa's fortolkning af Thai køkkenet blandet med det internationale køkken.

Aava Resort ligger på en 9 km. lang strand på Thailands østkyst. Det er et finsk par der har bygget resortet og de satser højt. De har valgt at have finsk køkkenchef til at styre thaikokkene og de har valgt at alt skal laves af friske råvarer. Det gør, at det efter Thai forhold bliver dyrere end på andre Thai restauranter. Man må sige, at de holder fanen højt. Til trods for at rigtig mange af gæsterne på resortet valgte at spise på billigere steder, holder de fast i konceptet. Vi er jo begge glade for veltillavet mad, så med undtagelse af et par afstikkere til et par naborestauranter spiste vi i restauranten hver aften. Ok det var lidt dyrere, men også meget bedre end det vi smagte andre steder.
Herunder nogle af de retter vi har nydt på vores ferie, teksten under bilederne er direkte fra menu kortet.
Spring Rolls, Asia's best seller dish made from fresh vegetables with signature dressing
Chicken Satay, marinated chicken satay in rich peanut curry sauce
Confit Calamari Bruschetta, calamari marinated with Arabiata sauce, served on fresh crispy bread
Tuna Tataki Roll, Japanese tuna tataki wirh seaweed, wasabi and soy sauce
Tod Mun Goong, authentic fried prawn cake with fresh signature dressing
Tuna Tatar, asian flavored tuna tatar with egg yolk and coconut foam
Calamari rings, deep fried calamari rings served with garlic mayonnaise dip sauce
Spicy Cow, Signature marinated Australian tenderloin with rice vinaigrette served on a bed of fresh and cured cherry tomatoes and cucumber ribbon
Aalto's Ensaladillausa, smoked salmon and grilled tuna served on ciabatta bread with white egg salsa
Beef Carpaccio
Larb Moo, classic Thai minced pork salad mixed with challot,  spring onions, chili  and Thai herbs
Spicy Beef Salad, beef tenderloin marinated with Thai herbs served with tomatoes, challot, spring onion salad
Phad Pak Roam, chicken with stir fried mixed vegetables in oyster sauce
Massaman Curry, light coconut curry with beef tenderloin, potatoes and cashew nuts
Spicy Seafood Salad, spicy, fresh seafood salad mixed with variety of Thai herbs and onions

Green Curry, signature green curry based on the Royal Palace recipe with beef tenderloin,  served with coconut rice
Phad Kla Prow, wild basil, chilly and garlic wok with chicken, served with Thai style omelet
Sådan skærer man en gulerod.....
Coconut Bouillabaise, slowly cooked mixed seafood soup flavored with a hints of fresh coconut milk and mix of thai herbs


Håber billederne giver et godt indtryk af maden i restaurant Aalto. Priserne for retterne svinger fra 250 bath for appetizers og op til 750 bath for en hovedret. 100 bath svarer til 19,00 kr.

mandag den 4. marts 2013

Aava Resort & Spa Nadan Beach Khanom Thailand








Luksus direkte ved stranden i det ukendte tropiske paradis på Thailands østkyst, 1 times sejlads fra Koh Samui.

Sådan lød annoncen da vi sad og ledte efter vinterens rejsemål. Aava Resort & Spa som stedet hedder, er bygget for ca. 3 år siden af et finsk ægtepar. Det er tegnet af en finsk arkitekt og har et flot nordisk design, blandet med diverse Thai elementer. Flere steder er det dog tydeligt, at skandinavisk byggestil ikke passer til troperne. Man har bla. valgt at male træværket og det er åbenlyst ikke nogen god ide. Ekstrem sol og lige så ekstrem regn gør at malingen har svært ved at holde, så det kræver meget vedligeholdelse at holde det pænt. Generelt er stedet meget lækkert og der er ikke gået på kompromis med noget som helst. Værelserne er store, lækre badeværelser, der er selvfølgelig air condition, safety boks, minibar og gratis kaffe på værelset. Hver aften kommer personalet og stiller frisk frugt eller kage ind på værelset, sammen med næste dags vejrudsigt og tilbud i restauranten. Ved poolen og på stranden er der alt i liggestole, brikse og en slags Fat Boys til at slænge sig i og masser af rene håndklæder til rådighed.
Receptionen i morgenlyset, bygningen til venstre er Spa afdelingen
Udsigt fra receptionen med hyggelige lounge områder og forrest superior værelser
Pool området
Superior værelse
Pool og solbade området med restaurant Aalto i baggrunden
Der er 9 km. sandstrand ved Khanom og man har den næsten for sig selv. Her er det udsigten til venstre for  Aava
I weekenden kommer de lokale og slapper af på stranden, som det ses har ungerne det skønt i vandet
Og her er så udsigten til højre
Det kan anbefales at stå tidligt op og se solopgangen, det er et fantastisk syn hver gang

Khanom  er en lille fiskerby der ligger ca. 6 km. fra Aava Resort og beboerne er kun vant til ganske få turister. Ud over fiskeri lever indbyggerne af landbrug samt kokos- og gummiplantager. Byen er ikke særlig stor og man skal ikke forvente det store natteliv eller shopping muligheder for den sags skyld, for det findes ikke. Det kan anbefales at besøge byens marked som finder sted hver onsdag og søndag, det er utroligt spændende. Det er i Khanom der findes en ATM hvor man kan hæve penge. Husk at tage kortet hurtigt ud af automaten ellers forsvinder det i løbet af 10 sekunder.
Hovedgaden i Khanom, her lige over broen findes markedet til venstre.  Længere oppe i byen findes der butikker, bla. et Tesco supermarked
Friturestegt kryb, man køber en posefuld og så får man en træ pind til at spise med. De lokale kunne ikke forstå, at vi ikke havde lyst til at smage....
Store grise skanke som blev parteret efter alle kunstens regler, så alle fik lige meget kød, fedt og brusk, det hele kommes i en plast pose der fyldes med suppen. Det så faktisk rigtig lækkert ud..
Det gør det her så ikke, grisemaver og alle former for indvolde, kogt med urter og krydderier. Blev skåret i små stykker og serveret sammen med suppen...
Høns og ænder, ready to go...
Stegte hønsetæer der dog havde fået klippet neglene inde de blev tilberedt.


En anden udflugtmulighed er at besøge Hat Khanom Mu Koh Talay Tai National Park og se lyserøde delfiner. Det er en halvdagstur som hotellet arrangerer og det er bestemt anbefalelsesværdigt. Skulle man være så uheldig ikke at se delfiner, er det alligevel en fantastisk flot tur hvor man sejler i long tail båd mellem smukke øer.

Hele fiskerlandsbyen lever af de lyserøde delfiner og der er et meget fint system så alle bådene får lige mange ture. Ham her er dagens "chauffør" han havde konen med som udkig, både efter delfiner og de andre fiskeres garn
"Pandekageklipper" da det er en nationalpark må man ikke jagte dyr og fælde træer så området er meget uberørt og smukt
På udkig.....
Her er den så, den lyserøde delfin som kun findes i dette område af Thailand og så i Amazonasfloden i sydamerika. Mere sjælden end køn....
Fiskerhus. Her bor familer et helt liv. De fanger små fisk som de  feder op i bure inden de sælger dem...
Ude midt i det hele på en lillebitte ø var der selvfølgelig også et meget hellig sted. Denne munk kunne lave saltvand om til ferskvand. Hvordan de havde fået disse store stenmunke derud forstår jeg ikke, men tro kan jo flytte bjerge.

Turen til Khanom er temmelig lang. Man flyver først til Bangkok, der skifter man fly til Surat Thani og den tur tager 1 time og 15 minutter. Hvis man har booket mere end 5 overnatninger på Aava, bliver man afhentet af hotellets bil. Køreturen tager 1 times tid og er gratis. Når man skal hjem bliver man også kørt til lufthavnen.
Man skal være indstillet på at slappe af når man er i Khanom. Der er sker altså ikke det helt store, så husk masser af solcreme og gode bøger.
CC Bar lidt henne ad stranden, meget hyggeligt "vandhul" med mange spændende gæster

Med hensyn til maden, skal man være klar over at det er temmelig dyrt at spise på hotellet. Dyrt efter Thai normen, men ikke i forhold til hvad det koster her i Danmark. Maden på hotellet en meget lækker, lavet af friske råvarer. Vil man gerne noget billigere ligger CC Bar lidt henne ad stranden, et godt ølsted midt på dagen, meget lokalt. Om aftenen har man bla. muligheden for at spise på Khanom Hill som er noget billigere. Man beder receptionen booke bord og så kommer
restaurantens bil og henter jer

.
Lige overfor hotellet ligger der en lille købmand der sælger kolde vand og øl, inde ved naboen der er en blanding af en   neglesalon og souvenir butik sælges der også is. Resten af butikkerne er tomme.

Farvel og tak, godnat..









fredag den 15. februar 2013

Copenhagen Dining Week 2013

Copenhagen Dining Week 2013

For tredje år i træk løber Copenhagen Dining Week af stablen. Dining Week samler de bedste restauranter i København, som alle serverer en fastsat  tre-retters menu til 200 kr. inkl. San Pellegrino mineralvand. Kendetegnet ved alle restauranterne er, at de alle holder et højt niveau og giver dig en mad oplevelse, som du normalt skulle betale betydeligt mere for. Copenhagen Dining Week satser denne gang på, at præsentere op mod 100 kvalitetsrestauranter,  så der vil være noget for enhver smag. Copenhagen Food står for det praktiske ved arrangementet, reklame, salg af billetter osv. San Pellegrino sponserer vand til alle spisende gæster. I år var der 70.000 billetter til salg og allerede 3 dage inde i arrangementet var der solgt 65.000 stk.
Jonas Hjorth, ansvarlig for Dining Week siger " Vi vil gerne vise, at gourmetmad ikke kun er for intellektuelle. Folk skal have mulighed for at spise anderledes mad end de plejer, uden at det skal belaste pengepungen. Det eneste, der er fælles for alle gæsterne er, at de bor i København og omegn. Bortset fra det, er det meget forskellige typer der tager del i arrangementet. Hver gæst har bestilt 2,6 kuvert pr. ordre"
Dining Week er altid i uge 7, traditionelt en meget stille uge i restauranterne på grund af skolernes vinterferie. Derfor dette tiltag som i det første år skabte stor debat blandt byens restauratører, hvor nogle mente at man undergravede sin egen forretning ved at sælge maden så billigt. Åbenbart er det blevet så stor en succes, at mange af kritikerne har meldt sig under fanerne og har fuldt hus hver eneste aften i denne uge. De restauranter vi har valgt at besøge i denne uge har alle tilbudt velkomst bobler til priser mellem 50 - 80 kr. pr. glas samt en passende vin menu til priser fra 160 kr. til 280 kr. for 3 glas vin, så den endelige menupris ender alligevel omkring 500,00 kr. pr. person. Når man så tænker på, at restauranten bestemmer menuen, at alle gæster spiser det samme, så er det helt sikkert en ok forretning.
Vi har besøgt 3 steder i år hvor vi ikke har spist før. Vi startede mandag på The Dining Room som ligger på 25. etage på Radisson Hotel. Onsdag aften var vi på Restaurationen hos Lisbeth og Bo Jacobsen. Ugen sluttede hos Søren K i den Sorte Diamant.

Mandag aften, The Dining Room på 25. etage Radisson Hotel. Køkkenet ledes kompetent af køkkenchef Christian Hvid Mortensen og vi havde store forventninger, da restauranten gennem tiderne har fået meget fine anmeldelser. Vi blev placeret ved et fantastisk vinduesbord med den flotteste udsigt over København. Startede aftenen med et glas Crement til 78 kr og valgte en spansk vinmenu til 280 kr. til maden. Maden var meget velsmagende og blev præsenteret meget professionelt af dygtige tjenere. Bestemt et sted vi gerne vil besøge igen.
Udsigt fra restauranten over københavn by night
Bagt torsk, Kapers, Rødbeder, Vårsalat
DK Gris, Selleri, Løg, Timian, Brøndkarse
Citron, Mandler, Vanilje, Nødder

Onsdag aften, Restaurationen hos Lisbeth og Bo Jacobsen på Gammel Mønt. Alene navnet skaber jo store forventninger og de blev indfriet til fulde. Bo er en legende i den gastronomiske verden og blev for nyligt kåret til " kokkenes kok" Maden var meget veltilberedt og velsmagende, vinmenuen til 200 kr. var fint afstemt med menuen og betjeningen også her meget professionel. Både Lisbeth og Bo gik rundt og hyggede om gæsterne hele aftenen. En fin oplevelse.

Mousse på røget laks med syltet porre, vinaigrette, dild og rugbrøds "crumble"

Stegt nakke af frilandsgris med sprød svær og "cassoulet" af hvedekerner, urter, lufttørret skinke og salvie
Et lille tilkøb til menuen, pris 50 kr. Brie de Meaux, lagret Svendbo og Sct. Clemens blåskimmel samt kvædekompot med chili.

Konsulindens chokoladekage med sherbet is, pistacie pure, hyldeblomstgele og karameliserede solsikkekerner
Fredag aften, Søren K i den Sorte Diamant. Vi har aldrig besøgt restauranten før, men har hørt fra flere, at det skulle være et rigtig godt sted, så da Dining Week havde den med på programmet slog vi til. Det kom vi ikke til at fortryde, maden var super, vinmenuen til den yderst rimelige pris på 160 kr var også perfekt, det samme var betjeningen. Eneste minus var, at man sad meget tæt på nabobordet.
Den Sorte Diamant

Gravad laks med knoldselleri, rødløg, dild og sprødt rugbrød
2 tilberedninger af kalv fra Himmerland, bagte jordskokker, brændt porre og svampe sauce


Hindbærbavarois med bagt havre, karamel og chokolade

De steder vi har besøgt i denne har virkeligt levet op til vores forventninger. Alle steder har betjeningen været meget professionel selvom der har været fuldt hus. Man kunne godt frygte at de ville ta' det lidt afslappet når nu menu prisen kun var 200 kr. men det har bestemt ikke været tilfældet. Maden har også været rigtig god, så alt i alt en rigtig go' uge. Stor ros til Dining Week for deres nye bestillingssystem som har fungeret rigtig godt. Vi glæder os allerede til uge 7 i 2014