Torben Klitbo og hans makker Christian Lytje, der står bag madimperiet Cofoco, ejer også Spuntino på Veterbrogade 68 i København. Vi har besøgt mange af deres restauranter og været meget tilfredse. Hos Cofoco ved man hvad man får og det er altid til en yderst fornuftig pris. Da Spuntino åbnede skulle den selvfølgelig prøves, vi var desværre ikke imponerede over maden og har ikke været der siden.
Her i oktober var Børsens anmelder Ole Troelsø så et smut forbi restauranten og han var meget imponeret over hvad han fik serveret. "Selv om nogle vil finde sammenligningen blasfemisk, så minder stilen mig om Era Ora, den Michelinbestjernede restaurant på Christianshavn, de italienske gourmetrestauranters godfather" skrev han og kviterede med 5 stjerner for maden. Han begrundede stjernerne med: I min begrebsverden er 5 stjerner til maden forbeholdt en fuldblods-gourmetrestaurant, men af og til møder man gastronomi, der er så overbevisende, at der må krammes ud med 5 stjerner, på trods af at restauranten slet ikke hører til i "gourmetkategorien"
Vi har længe talt om at give Spuntino en chance mere efter de har strammet op på konceptet og ansat nye folk, både i køkken og restaurant. Annette havde arrangeret en surprise middag for mig lørdag aften. Menuen består af 5 retter, der er 2 valgmuligheder ved hver servering, så vi blandede lidt. Her er aftenens menu:
Appetizer: rørt Ricottaost med rå champignons og revet pecorino ost. Til menuen serveres friskbagt brød med en dip lavet af røde linser. |
A's forret: Råmarineret kammusling med endive, blodgrape og mascapone Friskt og lækkert |
F's forret: Under den letsyltede selleri er der dansk blæksprutte, peberrod og ristet lardo Utrologt velsmagende, syrlig selleri, peberrodscreme og blæksprutter, lidt a'la flødepeberrod. |
F's: Kalvecarpaccio med trøffelcreme, blomkål og blækbrioche Det var bare godt, BASTA...... |
A's: Færøsk laks med savoykål, basilikum og purløg Millimeter tyndt skåret savoykål, rimmet laks, basilikum creme, lækkert |
Begges mellemret: Blød polenta med svampe, tallegio, løg og løgbouillion. Jeg er normalt ikke til polenta, men denne version var super god. Alternativt var der andebouillion på menuen. |
A's: Stegt kulmule med cremede og brændte kartofler, spinat og oliven. Perfekt stegt kulmule, saftig og lækker |
F's: Okse i Barolo med belugalinser, radicchio og rødbeder. Ikke så mange dikkedarer, det var bare godt. |
F's: Cheesecake med sprød kanel, æbler og hasselnødder. Mere af det, tak... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar