Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 11. september 2016

OL 2016 RIO DE JANEIRO


Sidste blog fra OL i RIO DE JANEIRO 2016 skal handle om det sportslige vi oplevede. Selvom vi havde nok at lave, især i starten så vi alligevel en del sport. Vi var primært til roning og kajak da Lagoa søen hvor der blev roet, lå tæt på hotellet. Det var afsted i en taxa, ind og se roning og så hjem igen og gøre frokosten klar til roerne kom hjem. Det var lidt mere kompliceret at komme til Olympic Park hvor vi så cykling, brydning og ikke mindst håndbold. Her skulle vi først med Metro og derefter med bus, en tur der nemt kunne tage 1 time og 30 minutter. For os på Real Hotel var det lidt bøvlet, men Olympic Park lå tæt på den Olympiske By, så for dem der boede der var det nemt at komme frem og tilbage.
Vi havde mange store oplevelser, den største for mig var dog at følge især roernes forberedelser. De var vildt disciplinerede og seriøse i deres tilgang til mad, hvile og træning. Derfor delte vi skuffelser og glæden med dem. Det var slemt når nogen kom hjem og ikke havde opnået de resultater de havde håbet på, omvendt var det fantastisk når de kom hjem med en medalje. Vi fik 3 sæt på Real Hotel, 2 af sølv og 1 af bronze


OL RIO 2016


Vi blev budt velkommen til Rio af militæret der passede godt på os, af pressen og ikke mindst af de mange frivillige hjælpere.


Real Hotel, vores hjem i 4 uger, jeg vil sige at køkkenet ser bedre ud på billeder end det var i virkeligheden.


Frokost burgere fra Bobs på terrassen. Vi ankom til hotellet 3 dage før atleterne. Tiden brugte vi på at gøre hotellet klar og til at snakke med leverandører. De kunne levere alt, altså lige indtil de skulle, så gik alting galt........ Meget stressende første uge.


Terrassen er klar til atleternes ankomst, der er installeret vaskemaskiner i hotellets lille pool og Jens er klar ved Rösle grillerne. De reddede os et par gange, da vi kun havde gas ovne i køkkenet. Gamle gasovne varmer mest i bunden og det er ikke ideelt til ret mange retter.


Kokken Sandra og et par af stuepigerne piller hvidløg. Personalet på hotellet var utroligt søde og smilende. Sandra laver normalt morgenmad på hotellet samt mad til de ansatte. I Brasilien skal arbejdsgiveren sørge for et måltid om dagen ligesom de skal betale personalets transportudgifter.


Så er vi igang og der laves sund mad. Masser af grønt, linser, bønner, kikærter mm.


Vi boede langt fra OL Byen og roerne skulle i konkurrence dagen efter, så de deltog ikke i den officielle indmarch. Derfor arrangerede vi vores egen indmarch på hotellet hvor også sejlerne var inviteret med. Alle var i det officielle OL tøj, Juliane var fanebærer og vi sang nationalsangen. Det hele blev sendt live på TV2. Der var godt nok en del lokale der kiggede en ekstra gang, men festligt var det.


Fra åbningsfesten. Bemærk lige at der drikkes vand og humøret er højt. Jens ser ud som om han håber der er en bar.......


Lagoa Stadium. Fantastisk beliggenhed midt i Rio by. På grund af bjergene der ligger rundt om søen opstod der nogle vindforhold der virkelig udfordrede roerne.


Lagoa Stadium med Jesus figuren i baggrunden.


Der er virkelig gang i den på tilskuerpladserne. Her har fantasien fået frit spil. Brasilien, Frankrig, Canada, England, mere Brasilien og så Spanien....


Fie Udby Erichsen sætter de andre på plads i kvartfinalen.  Fie fik sølv ved OL i 2012 . I næste heat fik Fie desværre defekt og mistede tid så hun endte i B Finalen. Det var hårdt at se på, hun havde bestemt fortjent meget bedre.....


Her vinder "guldfireren" sølv. Vi heppede helt vildt, men jeg tror ikke de hørte det.


Sådan ser man ud når man lige har vundet en sølvmedalje ved OL.

Øverst Morten Jørgensen som før har vundet OL guld i 2008, OL bronze 2012 og VM guld 2013 og 2014.
Jacob Søgaard, VM guld 2013 og 2014
Jacob Barsøe, OL bronze 2012 og VM guld 2013 og 2014

Kasper Jørgensen, OL bronze 2012 og VM guld 2013 og 2014



Toer uden styrmand W2 vandt overraskende bronze.
Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen som blev nr. 4 ved VM i 2015 nappede bronzen i Rio. Pigerne var vildt disciplinerede og gik i seng hver aften kl. 20.00 for ikke at ødelægge deres søvnrytme, til gengæld var de meget tidligt oppe. Vi var desværre ikke ude og se deres heats.


Emma Aastrand Jørgensen vandt sølv K1 - 500 m.
Emma kom til Ol med VM guld i K2 1000 m i 2014 og EM bronze K1 500 m. 2016


Fra venster: Nina Hollesen og Lisbeth Falch Jakobsen, dobbetscculler
I midten: Fie Udby Erichsen, singlesculler
Yderst: Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen, letvægtsdobbeltsculler



K4 holdet
Emma Aastrand Jørgensen, VM guld K2 1000 m. EM bronze K1 500 m. 2016
Ida Villumsen, 10. plads VM 2015
Henriette Engel Hansen, VM guld K2 1000 m. 2014, Vm guld K2 maraton 2007, 2008, 2009 og 2013
Amalie Ringtved Thomsen, debutant
Samlet 6. plads i K4 til OL


Klubkammeraterne hylder Lærke Berg Rasmusen for hendes bronze medalje.
Mads Rasmussen, letvægtsdobbeltsculler, OL guld 2012, OL bronze 2008, VM guld 2006 og 2007
Anne Lolk, letvægtsdobbeltsculler, 4 plads ved OL 2012
Lærke, toer uden styrmand, OL bronze 2016
Juliane Elander Rasmussen, letvægtsdobbeltsculler, 4 plads ved OL 2012
Rasmus Quist, letvægtsdobbeltsculler, OL guld 2012, OL bronze 2008, VM 2006 og 2008


Høj stemning ved den danske OL reception for atleter, stab og sponsorer. Alle i galla uniform.....



Samba Brasil. Vild underholdning til receptionen.


Så er der afgang til OL reception på skoleskibet Danmark.



Skoleskibet Danmark var i Rio under hele OL. Det var stort set arrangementer ombord hver dag. Middag for kronprinsen og en masse receptioner for handelspartnere. Eleverne ombord gjorde et kæmpe arbejde, men fik også lov til at opleve Ol på nærmeste hånd. Folk der så Ol finalen i håndbold er næppe i tvivl om, at der var elever fra Danmark i hallen, de skabte en fantastisk stemning.


Efter receptionen tog vi sammen med drengene  der vandt bronze medalje i 4000 meter forfølgelsesløb ud i Olympic Parc, for at se deres holdkammerat Lasse Norman Hansen køre omnium.  Det var en tur i Metroen de garanteret glemmer sent. Der kom en masse franske supportere ind i Metroen som begyndte at synge franske sejrssange. Martin Elleberg sagde til rytterne, tag medaljerne på og det gjorde de. Wauw hvor stemningen skiftede, folk klappede og tog selfies i stor stil.
Her er det Frederik Rodenberg Madsen og Rasmus Quaade der får opmærksomhed.



Omnium er en vildt spændende disciplin som køres over 2 dage med 3 løb pr. dag. Lasse havde en decideret dårlig dag i udskilningløbet hvor han røg ud som den første og det kostede ham guldet. Undervejs satte han olympisk rekord i 4000 meter. Det endte med en flot bronzemedalje lige efter Mark Cavendish.


Til brydning for første gang i mit liv og så til en Ol finale. Mark O. Madsen, 4 gange VM sølv 05, 07, 09, 15 og VM bronze 06 var i finalen. Han kunne dog ikke rigtig stille noget op mod ham russeren så det endte med OL sølv.
Brydning er en sport for kendere og der var mange meget entusiastiske tilskuere. Jeg synes det er en lidt mærkelig sport, men hold op hvor er de stærke.


Olympic Parc


OL Byen hvor de fleste atleter boede. Som man kan se er der tradition for at udsmykke de huse man bor i. Eneste undtagelse er USA og Israel, de skilter ikke med deres tilstedeværelse. Der er bygget omkring 16000 lejligheder som alle skal sælges efter OL. Under legene var mindre end 20 % solgt, så rigtig god fornøjelse med salget.


OL Byen er der selvfølgelig et kæmpe træningscenter, lægeklinik, souvenirbutik, renseri, posthus mm. Alt er åbent 24/7


Spisesalen er bare kæmpestor, her spiser ca. 16000 mennesker mindst 3 gange om dagen og der er døgnåbent.


Et kig ind i spisesalen, her kan man få asiatisk mad, halal mad, italiensk, western food, salater, frugt, brød, is, desserter, morgenmad, you name it og der er åbent døgnet rundt. Der er selvfølgelig også kaffe, vand og Coca Cola.
Salen er bare enorm, madens kvalitet er svingende men en kæmpe oplevelse at spise der sammen med atleter fra hele verden. 


Af en eller anden grund er der også en MCdonald i OL Byen og den er populær. Der var altid en kæmpe kø . Læg mærke til hvor atleterne kommer fra, MCdonald er populær verden over.


Til OL finalen i håndbold med guld til Danmark. KÆMPE OPLEVELSE......

En fantastisk måned i Rio sluttede af med indmarchen på Maracana Stadion. Desværre regnede det, så vi gik kun en omgang for at opleve stemningen. Derefter tog vi tilbage til OL Byen hvor håndbolddrengen havde godt gang i en sejrsfest.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar