RIO DE JANEIRO

Hvorfor har jeg tilbragt en fantastisk hård, spændende og uforglemmelig måned til OL i Rio de Janeiro?

Mandag den 16 november 2015 fik jeg følgende sms:

"Hej Flemming hvordan går det gamle dreng, kunne du tænke dig at komme en tur til Rio de Janeiro og være kok for de danske roere og kajakroere under OL til august næste år? Det er sammen med Vamberg! Vi har lejet et hotel til dem. Jeg står for det og er ved at finde dygtige folk. Hils. Kh Martin Elleberg"

Hvad! var det telefonfis eller hvad, en måned i Rio de Janeiro på sms..... Det var det så ikke, Annette sagde med samme, det gør du!! men jeg skulle jo lige tjekke med mine kolleger om de havde ferie planer i august måned. Det havde de heldigvis ikke, så det blev et ja tak herfra.
I denne blog vil jeg skrive lidt om fantastiske Rio de Janeiro, så vil jeg senere lave en om OL oplevelsen. Hjemmefra var vi blevet tudet ørerne fulde om zika virus, forurenet - næsten livsfarligt vand og røverier. Vi så ikke en eneste myg, da det er vinter i Rio nu, ingen blev syge af at ro på Lagoa søen og vi oplevede heller ikke røverier. Der blev passet godt på os, der var så meget militær og politi allevegne, at ingen lokale havde lyst til at forsøge sig med røverier. Vi havde altid vores officielle OL tøj på, så politiet kunne tydeligt se at vi var gæster i byen. Jeg er godt klar over at hvis man går ind i en favela med sit dyre kamera uden en guide, så inviterer man selv til røveri. I Rio de Janeiro bor der omkring 12 millioner mennesker og der er virkelig stor forskel på rig og fattig. Vi boede i Botafogo området, en dejligt stille kvarter tæt ved Lagoa søen. Spredt rundt i byen ligger der favelaer som er kæmpe store og der har man bare ikke lyst til at gå ind, hverken om dagen eller om aftenen. Det stik modsatte finder man i Leblon som ligger i forlængelse af Ipanema stranden, her koster en lejlighed nemt 80 millioner....
Selvom vi havde travlt, specielt de første par uger, fik vi alligevel set en masse af Rio og en masse sport, bla. OL finalen i håndbold........
Den største oplevelse var dog at møde så disciplinerede og dedikerede sportsfolk som dem vi lavede mad til. Specielt roerne var helt utrolige og var der for hinanden indtil alle var færdige med at konkurrere. At følge deres forberedelser op til konkurrencerne, se hvor glade de var når det gik godt og hvor skuffede de var når de ikke nåede deres mål, det har gjort stort indtryk.

Udsigt fra Cristo Redentor, den store jesus figur som er Rios vartegn, over Praia Botafogo med  Pao de Acucar, sukkertoppen i baggrunden.

Mange steder i Rio var de olympiske ringe opstillet og det var populære fotospots til selfies.

De lokale gik virkeligt op i OL.

Øverst Real Hotel på Rue Real Grandeza med "AQUA MANDEN" Han gik hele dagen ude mellem bilerne og solgte vand! så vi har hørt ham råbe AQUA rigtig mange gange hver dag i 4 uger.
"The german chef" Jens Vamberg og Martin Elleberg.

Cristo Redentor, byens vartegn oppe i skyerne.

Rio er kontrasternes by,  hyggelige rolige gader, kostbare huse på bjergsiden, forretningskvarteret og så en af mange favelaer, den her er ikke en af de værste.

Aftenudsigt fra vores terrasse på Real Hotel

Lagoa Rodrigo de Fretias, det var her alle ro- og kajak konkurrencerne fandt sted. Søen ligger smukt placeret midt i Rio by  men på grund af bjergene blev der skabt nogle vinde som gav roerne meget svære betingelser. Alligevel hentede de tre sæt medaljer, to af sølv og en af bronze. 

Favela Santa Marta som lå lige for enden af vores gade er så for dem som har knap så mange penge.
Santa Marta var den første favela der fik en lille politi station og man har ikke indtryk af at det er de aller fattigste der bor der. Santa Marta blev verdenskendt da Michael Jackson indspillede videoen til " They don't care about us "  der. Vi kunne sagtens gå rundt der, men måtte kun fotografere på pladsen hvor videoen blev optaget.

Fremstilling af kokosvand som der bliver brugt rigtig meget af.

Kæmpe udvalg af frugt og grønt som smager helt fantastisk. Vi har spist så mange mango frugter at det er helt pinligt....
 

Friske varer fra det lokale marked, skønt med kæmpeudvalg af frisk frugt og grønt.  Det er så smart at markedet er på en ny lokation hver dag i ugen, det gør det lidt nemmere for kunderne. Fiskehandleren leverede frisk fisk til os, han havde nemlig en søn der kunne tale engelsk og nogle virkelig gode fisk. Vi købte bla. blæksprutter, laks og Cherme, en hvid fisk der smagte rigtig godt. 

Som man kan se blev der passet virkeligt godt på os. Se lige politibilen hvor der stikker en riffel ud af vinduet, man er ikke i tvivl om at han er klar til at bruge den. Militæret var også overalt, her er det ved indgangen til den Olympiske by. 

Det første man tænker på når nogen siger Rio de Janeiro er Copacabana som er en bydel, der især er kendt for sin 4 km. lange strand. Den er også fantastisk og selvom vi var der i "vintersæsonen" var der godt med liv på stranden. 

Strandliv på Copacabana en vinterdag! Flag, strandbarer, souvenirs, Capirinha, g strenge og badetøjsælger.  Man siger at pigerne får en bikini når de bliver fire år og den bruger de så resten af livet..... Vi så ikke mange af dem fra reklamerne med de perfekte kroppe, men befriende at folk klær sig som det passer dem uanset størrelse..

Ipanema og Leblon stranden, samme strand men opdelt af en udledningskanal fra byen, jep kloak!
Leblon ligger længst væk og er den rigeste bydel i Rio. Det er meget diset på grund af bølgerne.
Fra starten af Copacabana og ned til Leblon findes der en lang række posttårne. Copacabana har 1 - 6 Ipanema 7 - 10 og Leblon 11 - 12, læg mærke til disse numre, ved tårn 12 er der familie område, mellem 8 og 9 er det homoseksuelle område. Ved post 9 holder de unge til.

Strandliv på Ipanema en vinterdag i Rio !

Den danske pavillion der dagligt blev besøgt at ca. 10000 mennesker.

Ikke lige det vejr vi havde ønsket os da vi skulle på Sukkertoppen. 

Heldigvis klarede det op, her er udsigten over Praia Botafogo. 

Stranden til venstre er Copacabana.

Fogo de Chau er et meget populært Churascoria. Den vildeste KØD restaurant ever! Man får et kort der er grøn på den ene side og rød på den anden. Så længe den grønne side vender opad kommer tjenerne med velstegt kød på store grillspyd. Man har en lille tang så man holder på det kød han skærer af. Det første man lærer er at springe pølserne over, de fylder for meget, det næste man springer over er den store flotte salatbar. Fantastisk velsmagende kød, men til sidst må man overgive sig og give tjeneren det røde kort.

Frokost pause i Lapa der er Rios historiske område. Virkeligt et besøg værd, her er nogle af Rios ældste huse, masser af barer og restauranter.

Arcos da Lapa, en gammel aquadukt der nu er top restaureret og bruges til en lille togbane

Catedral Metropolitana, indviet i 1976 efter at have været undervejs i 12 år. Indenfor er der fire farvede glasvinduer som går fra gulv til loft. Kirken er 60 m. høj, ikke særlig køn udefra, men utrolig smuk indeni. 

Escadaria Selarón. Chilensk fødte Selaro´n begyndte at dekorere trappen uden for sit hus i 1990. Med tilfældige stykker keramiske fliser har han omdannet de 250 trin til en enorm mosaik. Han arbejdede på trappen indtil sin død i 2013. Trappen er verdenberømt og flere har indspillet musikvideoer her, bla. Snoop Dogg

Først i andet forsøg lykkedes det os at komme med toget op til Cristo Redentor, Rios vartegn. Man booker tid på toget og det er værd at vente på. Alternativt kører der busser op, det har vi prøvet og det endte med at vi stod i kø 3 timer næsten på toppen uden at komme helt op.

Køreturen op til Cristo Redentor er utrolig flot.

Her er han så, på toppen af bjerget Corcovado 710 meter oppe. Statuen er 38 meter høj og vejer 700 tons.  

Udsigt mod Ipanema stranden. 

Copacabana i baggrunden.

Maracana stadion.

Lagoa søen og Copacabana 

Rio de Janeiro

Skoleskibet Danmmark. Vi var så heldige at blive inviteret til stor reception på skoleskibet. Stor oplevelse med rigtig dejlig mad. Skoleskibet kaldte deres togt for Olympic Voyage og blev brugt repræsentativt under hele OL. Der var arrangement på skibet hver dag under legene, bla. middag for Kronprinsen.  

Det var ikke kun skoleskibet der havde fint besøg, det havde vi da også på Real Hotel. Både kronprinsen og overborgmesteren spiste hos os. De insisterede på en selfie.........

Efter den første uge var jeg 100% sikker på at jeg aldrig skulle til Rio igen, der var ikke rigtig noget der fungerede for os, leverandørerne svigtede os, mange ting virkede ikke, opvaskemaskinen feks. Første dag brændte vi den ene ris koger og vores stavblender af. Det viste sig at i Rio har de både 127 volt og 220 volt i forskellige stikkontakter. 220 volt i et 127 volts apparat så brænder det af. Personalet på hotellet kunne ikke ikke et eneste ord på engelsk, ja det er der faktisk ikke ret mange der kan. Stille og roligt fik vi tingene til at fungere, dem vi havde til at hjælpe os viste sig at være utroligt søde og lattermilde. Vi talte dansk til dem og de talte portugisisk til os, det fungerede overraskende godt. Vi fik også selv lidt mere overskud og system i sagerne så vi kunne få lidt fri. Når det var muligt tog vi på tur om eftermiddagen, ind i en taxa som er rigtig billig og så ud på eventyr. Jo mere vi kom rundt i byen, jo mere oplevede vi hvor fantastisk og forskellig den er. Rio ligger jo pragtfuldt ved vandet men også den gamle bydel er et besøg værd, ligesom restauranterne i Leblon holder en meget høj standard. Befolkningen i Rio går meget ud, jeg tror ikke de som os har tradition med at besøge hinanden privat. Istedet mødes de på barer og i restauranter hvor de spiser og hygger sig sammen. Jeg skal lige hilse og sige at de også ser fjernsyn sammen på diverse barer. Vi oplevede flere gange på vores lokale stambar at der var tv fra OL med brasiliansk deltagelse - det var en fest at være midt i. Under OL kunne vi sagtens gå rundt uden at være bange for overfald, jeg er dog sikker på at når Ol er ovre, så skal man være noget mere forsigtig. Kamille som er dansker og bor i byen er ihvertfald meget opmærksom på hvad man ikke skal gøre. Du skal ikke gå med synlige smykker og ure når du er på stranden, pas på med kameraer osv.
Til trods for det er Rio fantastisk og jeg kommer gerne tilbage, måske ikke en hel måned men mindre kan også gøre.