Vi havde ellers bestemt os for ikke at rejse til Thailand igen. Der er efter vores mening noget overrendt og "turistet" på den ikke særligt charmerende måde. Alt det der med billigere end Bilka, strandsælgere, europæiske mænd med små thai piger eller drenge gider jeg bare ikke. Vi blev så anbefalet at give Koh Lanta, som indtil for ganske få år siden var næsten ukendt en chance. Koh Lanta er en lille ø tæt på Krabi og befolkningen er en skøn blanding af muslimer, kinesere og sø sigøjnere.
Turisme er stadig relativt nyt på Koh Lanta. Mange forstår ikke engelsk, de fleste af restauranterne er ret primitive, til gengæld er de meget billige. Der er dog både ATM, mulighed for at veksle penge, postkontor og Seven Eleven på øen. Hvis man skal nå at opleve øen rimeligt uspoleret, er det nok nu man skal afsted.
Ko Lanta der er ca. 30 km. lang og 6 km. bred er beliggende i Adamaner havet mellem Krabi og Phi Phi Island. Fra nord til syd er der 9 flotte strande med udsigt til fantastiske solnedgange. Ko Lanta øgruppen består af mere end 50 små øer, men kun tre er beboet.
Moonlight Exotic Bay Resort Klongtob Koh Lanta.
|
Pool området og restauranten |
Solnedgangen nydes i Sunset Lounge med et par drinks efter en hård dag i solen.... |
Vores eneste turist souvenir, SELFIESTANGEN blev benyttet flittigt........ |
Garanti for smuk solnedgang hver aften. |
Rigtig mange på Koh Lanta lever af fiskeriet. Der fiskes fra mange slags både, små som store.. |
Lidt af det lokale dyreliv. Man opfordres til at holde lidt afstand til aberne der godt kan være lidt nærgående. |
National Marine Park med fyrtårnet der er symbolet på Koh Lanta. Utrolig smuk strand, helt fri for hoteller, restauranter og solsenge. |
Lanta Old Town, 100 år gammel by med traditionelle træhuse bygget på pæle. Herfra er det også muligt at komme på boattrips i longtailbåde til de nærliggende småøer. |
I mangroven tæt på Baan Saladan ligger en lille fiskerby, alt er bygget på pæle og ser rimelig trist ud. |
Der er flere markeder på øen. Jeg bliver hver gang imponeret over udvalget der virkeligt er imponerende.
|
Færgen til fastlandet. Som det ses på billedet er det luksus modellen med toilet vi kom med.Håber billederne giver et indtryk af en forholdsvis uspoleret ø. Turismen er i rivende fremgang og det forstår man godt. Befolkningen er søde, smilende og meget imødekommende, så hvis man er til den berømte thai service på hotellet og det lidt mere primitive liv udenom, så er Koh Lanta et dejligt afslappende sted. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar