Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

torsdag den 17. oktober 2019

HAVEFEST PÅ RAVELINEN

Havefest på Ravelinen.

Restauratør Preben Brink har drevet Ravelinen  siden 1994 som traditionel dansk restaurant. I 2016 skete der en lille revolution på Ravelinen da han ansatte Jacob Hundsdal som køkkenchef og endvidere hyrede Mikkel Marschal som konsulent. Mikkel har en fortid på Søllerød Kro, Formel B og Kadeau. Maden er stadig dansk, men det klassiske køkken bliver nu udført med " ordentlighed, ærlighed og opmærksomhed på gode danske råvarer"
Store ambitioner for en restaurant der har plads til 360 gæster. Satsningen med nye folk i køkkenet gav dem en nominering til Årets Bedste restaurant af De Danske Madanmeldere i 2016.

Havefesten holdes en gang om året, det samme gør deres asparges festival.
Her under billeder af det vi kan huske.........

  


Ravelinen ved Volden på det yderste Christianshavn. Bygningen er opført i 1728 og er fredet.
I 1942 åbnede  huset som restaurant. Den nuværende restauratør Preben Brink startede på Ravelinen i april måned  1994. Ambitionen har altid været  at lave dansk restaurant med alle de ting vi elsker, lavet ordentligt med gode råvarer og serveret i en afslappet atmosfære.


Den overdækkede restaurant med udsigt over Volden. Ved havefesten spises der ved langborde.


Aftenens gæste kokke, Mark Lundgaard Kong Hans, Rasmus Grønbech tidlige AOC,  Grønbech & Churchill og branchens grand old man Bo Jacobsen fra Restaurationen. Husets egen køkkenchef Jacob Hundsdal og restaurantens kokke trak det store læs.


Appetizer:
Sprødt kylling skind med Karl Johan mayonaise.



Appetizer:
 Andehjerter i spicy sauce.



Appetizer:
Røget dyrekølle med syltet græskar.


Grand Cru Zotzenberg Riesling 2014


Rasmus Grønbech:
Postej på vildandebryst, syltede kantareller salat med pærer og sprødt stegt brød.


Vavasour 2010 Pinot Noir New Zealand 


Mark Lundgaard:
 Tourte med kalv, lardon og cognac sauce.


Conde de los Andes, hvid Rioja 2015.
Alle vine var super gode og blev serveret i rigelige mængder. Den her var fremragende god...


Bo Jacobsen:
Landkylling med svampe, kartofler og creme sauce.


Terro Remota Camino 2013 økologisk. 


Jacob Hundsdal & Co:
Braiserede svinekæber med stikkelsbær og kartoffelpure.


Højt humør.
Vi fik også kaffe og sødt, men pga. af indtagelse af store mængder vin fik vi det ikke fotograferet...
En virkelig hyggelig aften på Ravelinen. Man kan godt have lidt betænkeligheder med et social dining arrangement ved langborde. Hvem er de andre, bliver der god snak og stemning osv... Ingen problem her, for det første gik der en times tid med velkomstdrinks og snacks i rigelige mængder. Der var simpelthen hent selv gin/tonics i baren, så mange du havde lyst til, det gør jo at paraderne falder hurtigt. Bænket ved langbordet gik snakken med det samme godt hjulpet på vej af Ravelinens søde tjenere der hele tiden sørgede for vin i glassene.
Maden kom i skåle der skulle deles af fire hvilket faktisk var meget hyggeligt.
Maden var perfekt tilberedt og smagte godt, dog var vi hurtigt enige om at vi måske havde forventet lidt mere finesse af 3 Michelin kokke. Retfærdigvis skal det siges, at hele aftenen kostede kr. 1000,00 pr. person incl. velkomstdrinks, vin, kaffe og levende musik hvilket jo er meget billigt.
Skal vi med til havefest næste år, det skal vi helt sikkert............


Ingen kommentarer:

Send en kommentar