Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

mandag den 3. juni 2019

RESTAURANT STURE MALMØ


Restaurant Sture Malmø

Fristet af den billige svenske krone, tog vi en tur til Malmø for at prøve en af deres top restauranter.  Valget endte med restaurant Sture som tilbyder en avsmakningsmenu med tilhørende vinpaket. Restauranten har haft en Michelin stjerne, men fordi de har skiftet køkkenchef fornyligt har de mistet den midlertidigt. De fortalte at de kæmper hver dag for at få den tilbage og at Michelin inspektøren havde været der for tre uger siden. Den nye køkkenchef hedder Jonas Dellow og han gør det fantastisk, super tilberedte lokale råvarer, smukt anrettet. Jeg er sikker på de får stjernen igen, vi har spist på et stjernede restauranter der ikke når dem til sokkeholderne. Restauranten ledes af Frida Ringstrøm som formår at skabe en afslappet atmosfære så man føler sig veltilpas. Vinmenuen var meget spændende med en del naturvin som matchede maden helt perfekt. Stemningen i restauranten er meget afslappet, der er langt mellem bordene så man har lidt "privatliv" og så er der rigtig god baggrundsmusik. Retterne serveres i et roligt tempo, her er der ikke to seatings ved hvert bord. Vi var der i fire timer og havde en helt igennem dejlig oplevelse på Sture.

Avsmakningsmenuen koster 1095 sek.

Vinpaket koster 795 sek.




Restaurant Sture Adelgaten 13 Malmø, der har været restaurant i 100 år på adressen. Før det var der stumfilms biograf i lokalerne. Tidligere hed restauranten Ambiance den lå lidt udenfor Malmø og havde en Michelinstjerne. Stjernen tog de med i de nye lokaler, men da Jonas Dellow tog over som ny køkkenchef mistede de stjernen. Den får de helt sikkert igen næste gang....


                                                 Starters: 


Rå jomfruhummer, æbler, syrnet fløde og løjrom

Helt friskfangede jomfruhummer og de sprøde æbler, et perfekt match

Håndskåret okse tatar af lokalt kødkvæg, kryddermayo, capers, radiser og løgblomst

Rigtig god struktur i tataren og meget lækker med mayo i stedet for den traditionelle æggeblomme

Jomfruhummer panna cotta, grønne asparges, stenbidder rogn og hyldeblomst

Dampet æggecreme med jomfruhummer, masser af grønne asparges og stenbiderrogn, ren velsmag 

Dampet musling, sandart mousse, ocietra caviar og kartoffelskæl

Lunt, godt, velsmag....

Vagtelæg, panchetta

Perfekt tilberedt æg med flydende blomme og semi sprød panchetta

Varmt friskbagt surdejsbrød med hjemmelavet smør og salt 

Hvem orker at lave det....... fransk saltet smør med solsikke kerner...


HOVEDRETTER:

Friske håndfangede norske kammuslinger med daikon og grøn tomat bouillon

Helt friske håndfangede kammuslinger serveret rå med en utroligt velsmagende bouillon


Hvide asparges, østers, lakserogn, wasabiblade og persilleskum

Fine de clair østers masser hvide asparges og lakserogn. Dertil en meget lækker persilleskum og friske wasabiblade. Superlækkert.......


Stegt kalvebrissel med fennikelfrø, fermenterede gulerødder  og bouillon af fermenterede gulerødder

Sprødstegt brissel med fennikel frø var bare godt og den fermenterede bouillon passede perfekt til


Grillet makrel, lavendelfløde, saltede sølvløg og fermenteret svampejuice med olivenolie

Saftig makrel med rigtig meget grill smag, løget var langt som spaghetti, er ikke helt klar hvordan de laver det, men det var rigtig godt. Bouillonen utrolig intens og meget velsmagende

Lammefilet, rødbeder fyldt med confiteret kølle, solbær og kraftig lammesky

Lokalt lam perfekt tilberedt

Grøn kryddersmør med fedtegrever 

Ekstra tilbehør til lammet                                            

Sture er bla. kendt for deres ostevogn

Der hører fem stykker ost til menuen plus hjemmebagt knækbrød og paleobrød 

Friske rabarber, sorbet og marengs

Uhm frisk sorbet, lige hvad vi trængte til

Honning, bergamotte og marengs. Sprøde bunde med honning mousse imellem, brændt marengs og lime sorbet

Dejlig dessert, men vi er ved at være godt mætte

Så er det kaffe tid, selvfølgelig kolbekaffe tilberedt ved bordet. Der er flere typer bønner og ristninger at vælge imellem. 

Hjemmelavede petit fours, dem fik vi med hjem i en pose, kunne simpelthen ikke spise mere

Restauranten er meget smagfuldt indrettet og der er god plads mellem bordene


tirsdag den 21. maj 2019

RESTAURANT IBU VESTERBROGADE

Kok Henrik Jyrk og tjener Morten Piltoft har åbnet restaurant IBU på Vesterbrogade. IBU betyder mor på Malysisk og i det ligger der, at man skal føle sig tryg og forkælet som hjemme hos mor. Det er et par erfarne herrer indenfor restaurations branchen. Henrik har arbejdet på flere Michelin restauranter i ind - og udland, kendt fra morgen tv og tidligere ejer af restaurant KUL. Morten har stor erfaring fra bla. Restaurant The Paul, Henne Kirkeby Kro og restaurant Clou. Maden er primært inspireret af det Malaysiske køkken men er så inspireret af asien, at de kalder det asiatisk fusionskøkken. Vi tog DISCOVER ASIA menuen til 700 kr. og dertil vinmenu til 550 kr. Herunder ses menuen som var virkelig velsmagende. Vinene passede perfekt til og vi sad aldrig med tomme glas.... Super aften, perfekt mad, perfekt afslappet betjening, super stemning i restauranten, vi kommer gerne igen...



Ande næb som holder til spisepindene 


Østers  Sake  Tomatvand


Rå tun  Ocietra caviar

Tun tatar rørt med sesamolie og frisk lime.


Paratha  Artiskokcreme  Trøffel

Malaysisk sprød pandekage med syrlig artiskokcreme og revet sommertrøffel.


Sprød salat  Smør  Katsubushi

Hjertesalat brugt om "taco skal" fyldt urter, spiselige blomster og sprødt kyllingeskind..
Katsuobushi er tørret og røget Bonito tun, her blendet op i lunt smør. meget velsmagende smørdressing til salaten.


Røget ål  Wasabi  Syrnet fløde

Hjemmerøget udbenet ål paneret i panko rasp og wasabi, serveret med hjemmelavet syrnet flød, sennepsblad og frisk lime.


Bouillon med morkler

Kraftig hønsebouillon kogt med morkler. 


Morkel "dumpling"  Gris  Sichuan peber

Morkler farseret med en fars af svinekød og rejer, serveres som dumpling til bouillonen.


Lamme carre'  Malaysisk lime


TKG  Puffede ris  Æggeblomme

TKG = Tamago kake gohan, populær japansk morgenmad bestående af kogte varme ris tilsmagt med ris eddike og så en rå æggeblomme. Her er den serveret med puffede ris, drysset med rigeligt chili pulver og så røres der en rå soya marineret æggeblomme i retten.


TKG

Smager fantastisk.


Jordbær  Hibiscus

Hibiscus panna cotta og jordbærsorbet.


Yuzu  Mynte

Yuzu is og mynte granite.



onsdag den 13. februar 2019

KHAO LAK THAILAND


Uberørte strande, svajende palmer og det smukke Andaman hav. Det er Khao Lak. Læg dertil fantastisk frodig smuk natur og meget venlige lokale, så er det Thailand når det er bedst.
Khao Lak ligger i det sydvestlige Thailand i Phang provinsen, omgivet af 3 nationalparker, bjerge, tropisk regnskov og kilomertervis af de smukkeste sandstrande. 

Dette paradis blev den 26 december 2004 ramt af en tsunami og mere end 5500 mennesker omkom den dag. Der er ikke mange spor af katastrofen og det er imponerende som det hele er blevet genopbygget. Er man til det er der Tsunami museum hvor der er mulighed for at donere penge til de efterladte.

Der er kun 80 km. til Phukets internationale lufthavn. Er du afsted på egen hånd koster en taxa fra Phuket og til Khao Lak ca. 350 - 400 kr.
Klimaet er tropisk, der er køligst fra november til marts som er højsæsonen, 24 - 36 grader
Varmest er der i april og maj, 27 - 36 grader men med korte hyppige regnskyl
Regntid fra juni til oktober, 20 - 33 grader, mulighed for korte kraftige regnbyger men også risiko for dagsregn.
Khao Lak er et stille område, et godt alternativ til Phuket som er mere turistet og larmende. I Khao Lak er det meste lukket når klokken er 22. Det er utroligt billigt, to personer kan nemt spise aftensmad med drikkevarer for under 200 kr.


Herunder lidt billeder fra vores ferie til inspiration:




Ayara Villas, vores hotel ved Bang Niang stranden i Khao Lak. Hotellet består af tre forskellige dele  med 3 etagers huse og bungalows. Der er tre pools, bla. en stor børnepool, det betyder at der er rimeligt roligt nede ved stranden, da børnefamilierne ofte vælger poolen.



I området omkring Tsunami museet er der et stort marked der har åbent 4 dage om ugen. I gaden ned mod stranden er der mange restauranter, der er endda en Dansk!! mulighed for massage og naturligvis masser af skræddere. Er man til bare lidt liv og en gåtur om aftenen, så anbefaler jeg at man bor i dette område nede ved stranden.
Kører man lidt længere ud af vejen mod Khao Lak ligger der et rimeligt stort Fresh Marked som bestemt er et besøg værd.



Hotellets strand og solområde. Masser af plads og ingen "håndklædepanik" om morgenen. Der er mange af gæsterne der fortrækker at ligge ved poolen i stedet for stranden.



Sol området til højre og restaurant The Flying Pig til venstre. Det er her der serveres morgenmad og så er der der a la carte servering resten af dagen. Maden er rigtig go, velsmagende og billig.
PS. Happy hour hver eftermiddag, det passer lige med at man kan nyde solnedgangen samtidig. 



Bang Niang stranden, der er ca 7,5 km. ud til pynten ude for enden. Vi ved det for vi gik turen frem og tilbage i bare tæer, 15 km, dårlig ide...... Stranden er helt fantastisk flot og ren, det eneste affald vi fandt på hele turen var 1 plastikflaske, det var alt. Klart den reneste og flotteste strand vi har været på i hele Asien. 



Flere billeder fra stranden der stort set er menneske tom. Der er kommet nye regler i Thailand så der er ikke tilladt at have liggestole på stranden. Hvis man vil ligge på stranden kan man låne siv tæpper på hotellet.



Lidt fra Khao Lak. Politibåden blev skyllet næsten 2 km. ind i landet under tsunamien og ligger hvor den landede som et minde om katastrofen. I den lidt usmagelige ende findes der både tsunami frisør, cafe osv....



Fra markedet i Khao lak der har åbent 3 til 4 dage  om ugen, her er der et stort udvalg af fisk, kød og grønt. Det er også her man kan købe tøj, sko, ure, tasker og hvad du ellers har brug for, naturligvis i ægte kopi der er meget billigt. Man skal selvfølgelig prutte om prisen, men den der med at gå når man ikke bliver enige og så håbe på at de kalder på en, den går ikke mere. De ved nøjagtigt hvor langt de vil gå ned... 



Thai mad i mange variationer. Maden i Khao Lak er generelt rigtig god, velsmagende og portionerne er meget store. Det de kalder en forret eller starter, er for det meste på størrelse med en hovedret. De er flinke til at spørge om hvor stærkt man vil have det. Hvis man elsker citrongræs, lime, ingefær, chili, kokos og koriander, så er Thailand det helt rette sted.



Ud og køre med de skøre. En lille scooter som nemt kan trække to personer koster ca. 50 kr. om dagen at leje. Den hvide luksusmodel på 150cc, koster 80 kr. om dagen, men den er også rigtig hurtig.... PS. hjem er påbudt.
En rigtig god måde at komme rundt og se noget. Man skal bare være klar over at de er nærige med skilte. Vi skulle feks. til Takua Pa Old Town, fint fuld fart ud af vejen. Vi fandt Taku Pa og tænkte  at det ikke var noget særligt. Da vi spurgte de lokale efter Old Town viste det sig at den lå 10 km. længere inde i landet, det var der bare ingen skilte der viste ...

Changwat waterfall.

På hovedvejen var der et skilt der viste at der var vandfald ved næste afkørsel. Vi drejede af og kom så til en vej der delte sig i to - ingen skilte - vi spurte en lokal der ikke kunne et eneste ord på engelsk, han sagde højre så det gjorde vi i et stykke tid, ingen vandflad i sigte. Så mødte vi heldigvis en som forklarede os at vi skulle 8 - 1o km. den anden vej...... 


Vejen op til vandfladet.



Friske bananer med banan blomst som er en stor delikatesse. Til højre tapper de gummi , der er mange store områder med gummitræer. Vildt at bildæk osv. stammer fra de små dråber der bliver tappet her.


Et af mange buddhist templer i området som vi tilfældigt kom forbi. Ikke det mest prangende vi har set.


Turen op til dette smukke vandfald var lang og varm. Som det kan ses var det også en meget flot tur.  Annette fylder ikke meget under det store træ....


Nok et tempel. Lidt mere prangende end det forrige, bemærk Buddha figurerne er belagt med bladguld.
Hvis man kommer fra hovedvejen skal man dreje til venstre ved det her tempel, så er vandfaldet 5 km. længere fremme.


Khao Lak fresh market, også her bliver børn underholdt med smart phones, medmindre de fisker.... Det ser ud til at alle Thailændere, uanset hvor lidt vi synes at de tjener, har en smartphone og en knallert..


Takua Pa Old Town som viste sig at ligge 10 km. fra Taku Pa. En rigtig hyggelig by helt fri for turister i hverdagene. Vi fik at vide at der hver søndag er åbent hus i mange af de gamle huse. Da vi var der der var der næsten menneske tomt.



To ældre thai'er i deres bedste tøj.


Vi har fået selfie stang........ nej det passer ikke, vi har bare husket at få den med...


Lidt mere fra byen. Der var rigtig mange malerier på husene og som I kan se er der masser af varer i butikken..


Flere templer, det ene noget flottere end det andet. Vi var på kaffebar og fik en lille snak med indehaveren. Da vi spurgte om der var noget vi skulle se anbefalde han bymuren.....


The Golden Temple i Takua Pa Old Town.

Da vi havde set muren som fyren anbefalede, den var ikke noget særligt, kørte vi længere ned til en flod. Der gik en lille vej langs med floden som vi kørte ud af indtil der kom lidt huse. Her pegede de lokale at vi skulle køre til højre. Vi tænke at det nok var blind vej vi var kommet ind på, men nej få hundrede meter fremme dukkede dette tempel op. Mærkeligt at kaffemanden ikke nævnte det for det var da det vildeste tempel i guld...


The Golden Temple.


White Sand Beach i Khao Lak, meget flot og populær men også overfyldt strand.


Solnedgang og Happy Hour, perfekt match på Ayara Villas aften er aften..


Meget ufrivilligt fik vi en ekstra overnatning i Krabi. Vores gamle TUI fly havde tekniske problemer så hjemrejsen blev udsat et døgn. Vi blev indlogeret på Krabi Maritime Park & Spa Resort, et kæmpe sted med 221 værelser. Det eneste vi lavede der var at spise, få et par drinks og så på hovedet i seng.
PS. det er 3 gang vi oplever at blive forsinket et døgn med TUI og deres gamle fly....


Kinesisk nytår.


Flot flyvetur hjem.
Øverst tv. er det Andamanhavet
Øverst th. Punjab i Pakistan
Midten tv. Afghanistan
Nederst th. mere af Afghanistan, der gad man ikke lande......
Nederst tv. det uundværlige sæt på lange flyture...