Charmen ved Copenhagen Street Food er helt sikkert at nyde de varme sommerdage på havnekajen. Maden, stemningen, musikken og idet hele taget bare det, at være sammen på en meget afslappet måde gør Papirøen til et unikt sted. Efter et par måneders vinterpause er der nu åbent igen. Vi var ude for at tjekke stedet ud en råkold februar dag. Er der overhovedet folk og er alle boderne åbne? Ja, jeg garanterer der var masser af folk og alle boderne var top trimmede. Nogle af de gamle boder var væk, men der er kommet en del nye og niveauet er meget højt. Der er kommet fantastisk sushi, økologisk flæskestegs sandwich, duck burger, falaffel bar, shawarma, cheese cakes osv. Det virker til at stedet er blevet updatet og har fået et kvalitetsløft. Så er det bare endnu mer ærgerligt, at det skal lukkes om et par år, når der skal nybygges på grunden. Rygterne gik dog på, at man måske vil bevare Copenhagen Street Food hvor den er og så bygge ovenpå. Vi må håbe at det rygte er sandt, det vil være en skam at lukke så stor en succes.
|
Efter et par måneders vinterpause, er der åbent igen hos Copenhagen Street Food på Papirøen, dog kun 4 dage om ugen. |
|
Stemningbilleder fra en råkold lørdag frokost, masser af folk, ild i pejsen og god stemning. |
|
Øverst, lækker sushi og smørrebrød Nederst, Pizza og oliven |
|
Øverst, DAS WURST, navnet siger vel det hele Nederst, STORMLY, økologiske øl, kvalitetsrom og tobak. |
|
Øverst til venstre, CHEESE CAKEN Øverst til højre, LA TRATTORIA, italienske specialiteter Nederst til venstre, ANATOLIA, autentisk tyrkisk mad Nederst til højre, BRASS, glutenfri æggewraps med eller uden økologisk kød |
|
DUCK IT, pulled duck burger |
|
TACOS CHUCHO, autentiske hjemmelavede mexicanske tacos |
|
SILVER STREAK COFFEE CLUB |
|
BRASA, brasiliansk grill churrasco BBQ |
|
FALA FALA, falaffel bar |
|
PØLSE KOMPAGNIET, økologiske gourmet hot dogs og pølser med hjemmelavet økologisk brød og tilbehør. |
|
TOAST TOAST |
|
SUSHI, den smukke mand i den hvide trøje er Henrik Damgaard fra Det Japanske Tårn i Tivoli, han er en af ejerne i sushi shoppen. Nederst, økologiske flæskestegs sandwich. |
Herover er der kun billeder af udvalgte boder. Du kan også finde koreansk street food fra BULKO, belgiske fritter stegt i andefedt fra COPPER AND WHEAT, burger fra FAT BURGER, Surf'n'Turf i FLEISCH - ART. Drikke øl i COW BAR, drinks i COCKTAILBAREN, vin og gin & tonics i LA DRUETTA. Du kan pleje den gode samvittighed med et glas øko juice hos ROOT FOOD eller spise smørrebrød hos HANDMADE. Hjemmelavet frisk økologisk pasta serverer IL MATTARELLO. Du kan få indisk hod INDIA, Colombiansk hos LATIENDA, jeg kunne blive ved, men ta' hellere selv en tur på Papirøen og bliv inspireret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar