Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 23. oktober 2011

Torvehallerne København, så kører det!

Endelig er Torvehallerne i gang og spændingen er udløst. Lever de så op til de meget store forventninger der har været. I det store hele synes jeg de gør. Udbuddet af steder er godt varieret, men man altid diskutere, om det er de rigtige der er repræsenteret. Jeg har lidt svært ved at se logikken i at der er et stade som sælger meget dyre komfurer. Der er også en som som sælger saltskrub!! Jeg forbinder Torvehaller med mad i alle afskygninger. De første uger var præget, af mange begynder vanskeligheder og til tider kaos. Alt for mange af stadeholderne ville for meget og det er jo fint, men de har kæmpet med for lidt plads i staderne og mange har været tvunget til at justere deres koncept. Eksempelvis har Løgismose ommøbleret hele deres butik, så den er mere kundevenlig. Tapas baren har også lært at organisere sig, så de bedre kan betjene deres gæster. I starten kunne man risikere at få rødvin serveret i våde ølglas fordi de slet ikke kunne følge med efterspørgslen. Prisen på de forskellige varer har tilsyneladende også overrasket mange, det synes jeg ikke er fair. Vil man discount så er der Netto og de små indvandrer butikker rundt i hele byen. Et stort plus for hallerne er bestemt det udendørs marked hvor forskellige lokale producenter kommer på skift og sælger deres ting. Vi har mødt producenter fra Samsø som kommer fast de fleste ugedage. Der har også været folk fra Fejø og Lolland Falster med deres ting. Det gør at et besøg i Hallerne altid byder på en overraskelse. Her er lidt billeder fra nogle af staderne så døm selv om det er et besøg værd, jeg synes det.......
Torvestemning ved hal 2

Pladsen mellem hallerne er perfekt til at nyde det gode vejr

Der er 2 fiskebutikker lige ved siden af hinanden, det giver en fantastisk torvestemning når den ene råber tilbud ud i hallen, så svarer naboen lynhurtigt igen med et bedre tilbud

Tapas del Toro, fantastisk sted med utrolig hyggelig atmosfære og god afslappet stemning. Pas på hvis du er sart over hvidløg og rødvin, man bliver nemt hængende for længe.......

Dagens tilbud

En af de udendørs grønthandlere

Fransk bageri med originale sandwich, kager, croissanter, citrontærter og eclairs

Udendørs chilishop

Alt i tilbehør til det nye nordiske køkken hos Vildrosen

Malurt, porse mm.

Friske artiskokker

Fødevarer fra Lolland Falster

Frisk fjerkræ fra Ma Poule, bresse kyllinger, canetter, vagtler, perlehøns osv. Det finder man bare ikke andre steder i København. De har også en fantastisk oste afdeling og så er de lige blevet kåret for byens bedste sandwich med Confit de Canard. PS. det er også her du køber frisk Foie Gras

Skønt udvalg af friske fisk

Oliven, olier, eddiker, tapanader

Cofoco Supermarche, byens første frost supermarked

Cleavers Meatshop, alt kød er udskåret og sælges til stk. pris

Kolbe kaffe hos Coffee Collective

Alt i frisk krydderurter

Traditionelle grønsager

Økologiske grønsager, bla. fra Kieselgården og producenter i Sverige

Krydderier af alle slags

Lemon Meringue fra Agnes Cupcakes.

Brød fra Il Fornaio.
Håber du har fået lyst til at besøge Torvehallerne, det er et fantastisk initiativ som København kan være stolt af. Jeg har kun vist et lille udsnit her, men der er mange andre lækre stader derinde, så tag og gå opdagelse, mon ikke der også er noget der tiltaler dig. Go fornøjelse....

1 kommentar:

  1. Haha, vi undrede os over, at man kunne købe saltskrub da vi var dernede. Til gengæld fik vi lækker, lækker and-wich! Nam!

    SvarSlet