Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 22. juli 2012

Smagen af sommerferien

Smagen af sommerferien er Cofoco kædens seneste tiltag. Kædens restauranter laver i hele juli måned lokalt inspirerede menuer fra alverdens sommerferie destinationer. Du kan i bedste "charterstil" rejse rundt til forskellige destinationer som Bornholm og Fanø på Cofoco, Corleone på Vespa, Little Italy på The Italian, Lyon på Numero 64, Napoli & Palermo på Scarpetta, Paris på Les Troi Cochons og Poto Cervo på Spuntino. Systemet er, at du går ind på hjemmesiden og booker bord, der kan du se den nøjagtige pris afhængig tidspunktet du ønsker at spise på. Der er rabatter på op til 50% på den normale menupris. Vores første destination blev Fanø på Cofoco..
Røget laks som tatar med sprødt rugbrød, radiser og agurkeskum, meget delikat tatar

Bisque på strandkrabbe med ærter, sagogryn, persilleolie og drænet hytteost, uhmm, mere tak!

Lammebov med nye kartofler, kvellergræs og bakskuld, confiteret og grillet lammebov fra saltengene på Fanø, meget velsmagende

Danske hindbær med lakridsbånd og reduceret fløde, hindbærsorbet, friske hindbær, frysetørrede hindbær, reduceret fløde med rørsukker og sprød lakrids, yummi....

Små kager som tilbehør til Irish coffee, 50 kr. incl. kaffen, uhørt billigt
Cofocos beskrivelse af Les Troi Cochons Paris menu:
Frankrigs hovedstad har en mytisk status og bliver kaldt alt fra kærlighedens by til verdens hovedstad. Arkitekturen kan tage pusten fra enhver, både på grund af de mange trapper i det bakkede terræn, men også også med Eifel tårnets enestående arkitektur. Paris bugner med mad i alle afskygninger. Byen er kendt for sit høje gastronomiske niveau og grænseløse stræben efter perfektion. Inspirationen til menuen har vi fundet nede i sidegaderne i det parisiske mylder af af Bistroer drevet af generation efter generation. Her er ingen fine fornemmelser, kun god mad med masser af smag.
Vinbjergsnegle i hvidløgssmør, chevre chaud på pæresalat med valnødder og en fantastisk riellette med foie gras! Det bliver ikke meget bedre.

Meget veltilberedt unghane med friske majs, portobello svampe, ventreche, kartoffelpure og marinerede haricot verts

Hindbærsorbet med marengslåg, creme brulee og lun chokoldefondant, meget meget lækkert...
2 dejlige feriebesøg til 171,00 kr pr. person er jo helt vildt billigt og det uden at det er på nogen måde er gået ud over kvaliteten. Nu går vi bare og venter på at komme en tur til Corleone på Vespa til den rørende pris a 150,00 pr. person. Det lader som om det er en rigtig go' ide Cofoco har fået. Begge restauranter var prop fyldte og til de priser giver man den jo automatisk mere gas på vinsiden. Tjek jævnligt på www.cofoco.dk, de har altid gang i et eller andet spændende....