Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 20. oktober 2019

RESTAURANT GLØD

At spise på Glød skal være som at spise ude og føle sig hjemme. Det er grundtanken fra folkene bag restauranten, Anita Klemmensen der tidligere drev den Røde Cottage i Klampenborg og bygherre Rasmus Friis. Navnet GLØD kommer fra en fælles passion og glæde ved at skabe gode smagsoplevelser samt hygge for gæsterne.
Køkkenet styrer Camilla Noe Kristensen, tidlige Den Røde Cottage, hun laver ærlig mad baseret på sæsonenes råvarer. Fokus er ikke på stjerner, men på at skabe et hyggeligt uformelt sted med masser af kærlighed til mad og vin.
Vinen står Mikkel Lynge for, han har tidligere været på Kadeau, Geranium og Uformel. Seneste job var som restaurant chef og sommelier på Nabo.
Børsens Ole Troelsø skrev i sin anmeldelse " at på GLØD  får du glødende mad til gode priser"
Spiser man flere sammen bliver hovedretten serveret som store fællesportioner man selv deler ved bordet.
Vi var der i forbindelse med DINNER DAYS hvor menuen kostede  210,00 kr. plus gebyr. Vinmenuen til 200,00 kr. bestod af 3 glas vel skænket Cremant, hvidvin, rødvin, kaffe og vand hvilket er utroligt rimeligt.
Herunder billeder af aftenens menu der var virkelig lækker og velsmagende.



Restaurant GLØD Adelgade 12 1304 København.


Salte snacks: sprød tapioca med hyldeblomst gele, salte mandler og maltflager med frisk ost. 


Friskbagte lune manitoba boller, smør rørt med kærnemælk. 


Ceviche med kammuslinger.


Interiør fra restauranten der har en fantastisk akustik, det var faktisk muligt at tale sammen i et normalt stemmeleje.


Højt humør, dejligt selskab.


Helstegt kalve cuvette fra Grambogård, grønkål, mandler, æbler, stegte løg og mayonaise.


Sprøde hasselback kartofler og lækker sauce.


Uhm, det var godt og der var rigeligt....


Kaffe indgår i vinmenuen, selvfølgelig med varm mælk.


Æble Tarte Tatin med vaniljeis.


Interiør.


Det flotte åbne køkken, kokkene arbejdede i samme uniform som tjenerne, rosa skjorte og butterfly....


torsdag den 17. oktober 2019

HAVEFEST PÅ RAVELINEN

Havefest på Ravelinen.

Restauratør Preben Brink har drevet Ravelinen  siden 1994 som traditionel dansk restaurant. I 2016 skete der en lille revolution på Ravelinen da han ansatte Jacob Hundsdal som køkkenchef og endvidere hyrede Mikkel Marschal som konsulent. Mikkel har en fortid på Søllerød Kro, Formel B og Kadeau. Maden er stadig dansk, men det klassiske køkken bliver nu udført med " ordentlighed, ærlighed og opmærksomhed på gode danske råvarer"
Store ambitioner for en restaurant der har plads til 360 gæster. Satsningen med nye folk i køkkenet gav dem en nominering til Årets Bedste restaurant af De Danske Madanmeldere i 2016.

Havefesten holdes en gang om året, det samme gør deres asparges festival.
Her under billeder af det vi kan huske.........

  


Ravelinen ved Volden på det yderste Christianshavn. Bygningen er opført i 1728 og er fredet.
I 1942 åbnede  huset som restaurant. Den nuværende restauratør Preben Brink startede på Ravelinen i april måned  1994. Ambitionen har altid været  at lave dansk restaurant med alle de ting vi elsker, lavet ordentligt med gode råvarer og serveret i en afslappet atmosfære.


Den overdækkede restaurant med udsigt over Volden. Ved havefesten spises der ved langborde.


Aftenens gæste kokke, Mark Lundgaard Kong Hans, Rasmus Grønbech tidlige AOC,  Grønbech & Churchill og branchens grand old man Bo Jacobsen fra Restaurationen. Husets egen køkkenchef Jacob Hundsdal og restaurantens kokke trak det store læs.


Appetizer:
Sprødt kylling skind med Karl Johan mayonaise.



Appetizer:
 Andehjerter i spicy sauce.



Appetizer:
Røget dyrekølle med syltet græskar.


Grand Cru Zotzenberg Riesling 2014


Rasmus Grønbech:
Postej på vildandebryst, syltede kantareller salat med pærer og sprødt stegt brød.


Vavasour 2010 Pinot Noir New Zealand 


Mark Lundgaard:
 Tourte med kalv, lardon og cognac sauce.


Conde de los Andes, hvid Rioja 2015.
Alle vine var super gode og blev serveret i rigelige mængder. Den her var fremragende god...


Bo Jacobsen:
Landkylling med svampe, kartofler og creme sauce.


Terro Remota Camino 2013 økologisk. 


Jacob Hundsdal & Co:
Braiserede svinekæber med stikkelsbær og kartoffelpure.


Højt humør.
Vi fik også kaffe og sødt, men pga. af indtagelse af store mængder vin fik vi det ikke fotograferet...
En virkelig hyggelig aften på Ravelinen. Man kan godt have lidt betænkeligheder med et social dining arrangement ved langborde. Hvem er de andre, bliver der god snak og stemning osv... Ingen problem her, for det første gik der en times tid med velkomstdrinks og snacks i rigelige mængder. Der var simpelthen hent selv gin/tonics i baren, så mange du havde lyst til, det gør jo at paraderne falder hurtigt. Bænket ved langbordet gik snakken med det samme godt hjulpet på vej af Ravelinens søde tjenere der hele tiden sørgede for vin i glassene.
Maden kom i skåle der skulle deles af fire hvilket faktisk var meget hyggeligt.
Maden var perfekt tilberedt og smagte godt, dog var vi hurtigt enige om at vi måske havde forventet lidt mere finesse af 3 Michelin kokke. Retfærdigvis skal det siges, at hele aftenen kostede kr. 1000,00 pr. person incl. velkomstdrinks, vin, kaffe og levende musik hvilket jo er meget billigt.
Skal vi med til havefest næste år, det skal vi helt sikkert............


fredag den 6. september 2019

GASTROMONDO FESTIVAL PÅ THE SHRIMP


København er efterhånden fyldt med vilde restaurant tilbud, Dining Week, Dinner Days, French Dining Week, Dining Week Sharing, Restaurationens efterårs ferie menu og nu også Gastromondo Festival. Denne festival markedsfører sig som et virtuelt rejsebureau, hvor  du har mulighed for at komme på smagsrejse rundt i verden, uden at du behøver at forlade danmark. 

Vi tog en tur til Malibu på The Shrimp. Menukortet på The Shrimp tager udgangspunkt i det amerikanske køkken som man møder ved kysterne. Stemningen er meget afslappet og der serveres bøffer, fisk og skaldyr, retter af gode råvarer rustikt serveret, meget uformelt men mad af høj kvalitet.
The Shrimp på Sankt Annæ Plads drives af Humanic der bla. tæller grundlæggeren af Cofoco kæden Torben Klitbo i ejer kredsen. Udover The Shrimp driver de også The Fat Pike, Kerne Pavillonen, Atrium Sankt Annæ, The Pizza Bro og Pakhus Bryggen.

Herunder er menuen, så vidt jeg husker kostede den 225,00 kr. 


Dagens menu 

Friskbagt lunt brød og rørt smør


                      THE SURF


Røgede blæksprutteringe med aioli og persille

Krabbe bisque med snow crab, fjordrejer og friske urter

Rejecocktail med kæmperejer vendt i avocado, krydrede tomater og koriander

Vinmenuen


THE TURF 

Ribeye steak med Madagaskar pebersauce, krydrede fritter og tomat- og bønnesalat med Nori vinaigrette



                        THE END

Grillet ananas med kokosis og mynte 


torsdag den 4. juli 2019

Søndagsmiddag på Restaurant Le Saint Jacques


Hver søndag mellem kl. 17.00 og 22.00 serverer Le Saint Jacques 3 retters søndagmiddag for 250,00 kr. Der er frit valg mellem to forretter, to hovedretter og så ost eller dessert.
Restauranten ejes af Daniel Letz der i 1980, 24 år gammel blev køkkenchef på Kong Hans. Tre år senere fik han og Kong Hans som den første danske restaurant nogensinde en Michelin stjerne. I 1996 måtte han stoppe på Kong Hans pga. helbredsproblemer. Han fik lige en ny hofte og var så klar som restauratør på Le Saint Jacques på Østerbro. Skiftende køkkenchefer styrer køkkenet og Daniel bruger det meste af sin tid på bla. at producere laks, foie gras og importere specialiteter som han sælger i sine to Letz Shops. Vi har spist på restauranten flere gange og kvaliteten er altid i top.
Herunder billeder af søndagmiddagen, top kvalitet til en yderst rimelig pris.


Den perfekte start på en varm sommerdag.....
Friskbagt lunt koldhævet brød, go' olivenolie.... det bliver ikke meget bedre
Letz laks, hans navn er i dag kendt for hans fantastiske røgede laks. Laksen saltes med fransk havsalt, krydres med eksotiske krydderier og og koldrøges over birk- gran og bøgesmuld.
Her serveres den med ramsløgspesto, skiver af majroe og dildolie
Kulmule med saltede squash, nye løg og padron peber.
Tre franske oste, abrikos kompot og hjemmelavet knækbrød

Tak for mad. Perfekt vejr, perfekt selskab, perfekt mad og dejlig vin, ka' man forlange mere på en søndag.
#detgladelivpåpension

søndag den 16. juni 2019

RESTAURANT L'ALSACE


Restaurant L'Alsace i Ny Østergade blev grundlagt i 1978 af Franz Stockhammer og blev hurtigt kendt som en fransk/østrigsk gastronomisk perle. Her serveres franske klassikere som foie gras, bouillabaisse, Choucroute alsacienne, pighvar med hollandaise osv. I dag er det datteren Josefine Stockhammer og køkkenchef Franck Dietrich der har overtaget driften af restauranten.
I disse ny nordiske tider, er det meget befriende at besøge en restaurant der holder fast i de gamle retter og tilberedninger. Vi deltog i French Dining Week hvor tre retters menu incl. et glas Lillet koster 225,oo kr. Foie gras var en ekstra ret vi fik, den koster 120.00 kr.



Terrine de foie gras

Lækker foie gras af lever fra ungarske gæs. Der er certifikat på leveren der garanterer, at gæssene er behandlet korrekt under deres opvækst.
Restauranten har tilberedt deres terrine efter samme opskrift i 40 år og det er en vinder. Smagte fantastisk sammen med et glas Gewürztraminer


På tjenerens anbefaling drak vi Saint - Véran til menuen.


Salade de crabe et avocat

Krabbe avocado salat serveret med hummer gele, citronkompot, asparges crudite og knas



Flétan aux asparges

Ristet helleflynder filet med hvide asparges, ærte puré samat asparges espuma.


Fraises Madame Butterfly

Rå marinerede jordbær med jordbærsorbet, marengs og chokoladespåner


mandag den 3. juni 2019

RESTAURANT STURE MALMØ


Restaurant Sture Malmø

Fristet af den billige svenske krone, tog vi en tur til Malmø for at prøve en af deres top restauranter.  Valget endte med restaurant Sture som tilbyder en avsmakningsmenu med tilhørende vinpaket. Restauranten har haft en Michelin stjerne, men fordi de har skiftet køkkenchef fornyligt har de mistet den midlertidigt. De fortalte at de kæmper hver dag for at få den tilbage og at Michelin inspektøren havde været der for tre uger siden. Den nye køkkenchef hedder Jonas Dellow og han gør det fantastisk, super tilberedte lokale råvarer, smukt anrettet. Jeg er sikker på de får stjernen igen, vi har spist på et stjernede restauranter der ikke når dem til sokkeholderne. Restauranten ledes af Frida Ringstrøm som formår at skabe en afslappet atmosfære så man føler sig veltilpas. Vinmenuen var meget spændende med en del naturvin som matchede maden helt perfekt. Stemningen i restauranten er meget afslappet, der er langt mellem bordene så man har lidt "privatliv" og så er der rigtig god baggrundsmusik. Retterne serveres i et roligt tempo, her er der ikke to seatings ved hvert bord. Vi var der i fire timer og havde en helt igennem dejlig oplevelse på Sture.

Avsmakningsmenuen koster 1095 sek.

Vinpaket koster 795 sek.




Restaurant Sture Adelgaten 13 Malmø, der har været restaurant i 100 år på adressen. Før det var der stumfilms biograf i lokalerne. Tidligere hed restauranten Ambiance den lå lidt udenfor Malmø og havde en Michelinstjerne. Stjernen tog de med i de nye lokaler, men da Jonas Dellow tog over som ny køkkenchef mistede de stjernen. Den får de helt sikkert igen næste gang....


                                                 Starters: 


Rå jomfruhummer, æbler, syrnet fløde og løjrom

Helt friskfangede jomfruhummer og de sprøde æbler, et perfekt match

Håndskåret okse tatar af lokalt kødkvæg, kryddermayo, capers, radiser og løgblomst

Rigtig god struktur i tataren og meget lækker med mayo i stedet for den traditionelle æggeblomme

Jomfruhummer panna cotta, grønne asparges, stenbidder rogn og hyldeblomst

Dampet æggecreme med jomfruhummer, masser af grønne asparges og stenbiderrogn, ren velsmag 

Dampet musling, sandart mousse, ocietra caviar og kartoffelskæl

Lunt, godt, velsmag....

Vagtelæg, panchetta

Perfekt tilberedt æg med flydende blomme og semi sprød panchetta

Varmt friskbagt surdejsbrød med hjemmelavet smør og salt 

Hvem orker at lave det....... fransk saltet smør med solsikke kerner...


HOVEDRETTER:

Friske håndfangede norske kammuslinger med daikon og grøn tomat bouillon

Helt friske håndfangede kammuslinger serveret rå med en utroligt velsmagende bouillon


Hvide asparges, østers, lakserogn, wasabiblade og persilleskum

Fine de clair østers masser hvide asparges og lakserogn. Dertil en meget lækker persilleskum og friske wasabiblade. Superlækkert.......


Stegt kalvebrissel med fennikelfrø, fermenterede gulerødder  og bouillon af fermenterede gulerødder

Sprødstegt brissel med fennikel frø var bare godt og den fermenterede bouillon passede perfekt til


Grillet makrel, lavendelfløde, saltede sølvløg og fermenteret svampejuice med olivenolie

Saftig makrel med rigtig meget grill smag, løget var langt som spaghetti, er ikke helt klar hvordan de laver det, men det var rigtig godt. Bouillonen utrolig intens og meget velsmagende

Lammefilet, rødbeder fyldt med confiteret kølle, solbær og kraftig lammesky

Lokalt lam perfekt tilberedt

Grøn kryddersmør med fedtegrever 

Ekstra tilbehør til lammet                                            

Sture er bla. kendt for deres ostevogn

Der hører fem stykker ost til menuen plus hjemmebagt knækbrød og paleobrød 

Friske rabarber, sorbet og marengs

Uhm frisk sorbet, lige hvad vi trængte til

Honning, bergamotte og marengs. Sprøde bunde med honning mousse imellem, brændt marengs og lime sorbet

Dejlig dessert, men vi er ved at være godt mætte

Så er det kaffe tid, selvfølgelig kolbekaffe tilberedt ved bordet. Der er flere typer bønner og ristninger at vælge imellem. 

Hjemmelavede petit fours, dem fik vi med hjem i en pose, kunne simpelthen ikke spise mere

Restauranten er meget smagfuldt indrettet og der er god plads mellem bordene