Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

mandag den 4. marts 2013

Aava Resort & Spa Nadan Beach Khanom Thailand








Luksus direkte ved stranden i det ukendte tropiske paradis på Thailands østkyst, 1 times sejlads fra Koh Samui.

Sådan lød annoncen da vi sad og ledte efter vinterens rejsemål. Aava Resort & Spa som stedet hedder, er bygget for ca. 3 år siden af et finsk ægtepar. Det er tegnet af en finsk arkitekt og har et flot nordisk design, blandet med diverse Thai elementer. Flere steder er det dog tydeligt, at skandinavisk byggestil ikke passer til troperne. Man har bla. valgt at male træværket og det er åbenlyst ikke nogen god ide. Ekstrem sol og lige så ekstrem regn gør at malingen har svært ved at holde, så det kræver meget vedligeholdelse at holde det pænt. Generelt er stedet meget lækkert og der er ikke gået på kompromis med noget som helst. Værelserne er store, lækre badeværelser, der er selvfølgelig air condition, safety boks, minibar og gratis kaffe på værelset. Hver aften kommer personalet og stiller frisk frugt eller kage ind på værelset, sammen med næste dags vejrudsigt og tilbud i restauranten. Ved poolen og på stranden er der alt i liggestole, brikse og en slags Fat Boys til at slænge sig i og masser af rene håndklæder til rådighed.
Receptionen i morgenlyset, bygningen til venstre er Spa afdelingen
Udsigt fra receptionen med hyggelige lounge områder og forrest superior værelser
Pool området
Superior værelse
Pool og solbade området med restaurant Aalto i baggrunden
Der er 9 km. sandstrand ved Khanom og man har den næsten for sig selv. Her er det udsigten til venstre for  Aava
I weekenden kommer de lokale og slapper af på stranden, som det ses har ungerne det skønt i vandet
Og her er så udsigten til højre
Det kan anbefales at stå tidligt op og se solopgangen, det er et fantastisk syn hver gang

Khanom  er en lille fiskerby der ligger ca. 6 km. fra Aava Resort og beboerne er kun vant til ganske få turister. Ud over fiskeri lever indbyggerne af landbrug samt kokos- og gummiplantager. Byen er ikke særlig stor og man skal ikke forvente det store natteliv eller shopping muligheder for den sags skyld, for det findes ikke. Det kan anbefales at besøge byens marked som finder sted hver onsdag og søndag, det er utroligt spændende. Det er i Khanom der findes en ATM hvor man kan hæve penge. Husk at tage kortet hurtigt ud af automaten ellers forsvinder det i løbet af 10 sekunder.
Hovedgaden i Khanom, her lige over broen findes markedet til venstre.  Længere oppe i byen findes der butikker, bla. et Tesco supermarked
Friturestegt kryb, man køber en posefuld og så får man en træ pind til at spise med. De lokale kunne ikke forstå, at vi ikke havde lyst til at smage....
Store grise skanke som blev parteret efter alle kunstens regler, så alle fik lige meget kød, fedt og brusk, det hele kommes i en plast pose der fyldes med suppen. Det så faktisk rigtig lækkert ud..
Det gør det her så ikke, grisemaver og alle former for indvolde, kogt med urter og krydderier. Blev skåret i små stykker og serveret sammen med suppen...
Høns og ænder, ready to go...
Stegte hønsetæer der dog havde fået klippet neglene inde de blev tilberedt.


En anden udflugtmulighed er at besøge Hat Khanom Mu Koh Talay Tai National Park og se lyserøde delfiner. Det er en halvdagstur som hotellet arrangerer og det er bestemt anbefalelsesværdigt. Skulle man være så uheldig ikke at se delfiner, er det alligevel en fantastisk flot tur hvor man sejler i long tail båd mellem smukke øer.

Hele fiskerlandsbyen lever af de lyserøde delfiner og der er et meget fint system så alle bådene får lige mange ture. Ham her er dagens "chauffør" han havde konen med som udkig, både efter delfiner og de andre fiskeres garn
"Pandekageklipper" da det er en nationalpark må man ikke jagte dyr og fælde træer så området er meget uberørt og smukt
På udkig.....
Her er den så, den lyserøde delfin som kun findes i dette område af Thailand og så i Amazonasfloden i sydamerika. Mere sjælden end køn....
Fiskerhus. Her bor familer et helt liv. De fanger små fisk som de  feder op i bure inden de sælger dem...
Ude midt i det hele på en lillebitte ø var der selvfølgelig også et meget hellig sted. Denne munk kunne lave saltvand om til ferskvand. Hvordan de havde fået disse store stenmunke derud forstår jeg ikke, men tro kan jo flytte bjerge.

Turen til Khanom er temmelig lang. Man flyver først til Bangkok, der skifter man fly til Surat Thani og den tur tager 1 time og 15 minutter. Hvis man har booket mere end 5 overnatninger på Aava, bliver man afhentet af hotellets bil. Køreturen tager 1 times tid og er gratis. Når man skal hjem bliver man også kørt til lufthavnen.
Man skal være indstillet på at slappe af når man er i Khanom. Der er sker altså ikke det helt store, så husk masser af solcreme og gode bøger.
CC Bar lidt henne ad stranden, meget hyggeligt "vandhul" med mange spændende gæster

Med hensyn til maden, skal man være klar over at det er temmelig dyrt at spise på hotellet. Dyrt efter Thai normen, men ikke i forhold til hvad det koster her i Danmark. Maden på hotellet en meget lækker, lavet af friske råvarer. Vil man gerne noget billigere ligger CC Bar lidt henne ad stranden, et godt ølsted midt på dagen, meget lokalt. Om aftenen har man bla. muligheden for at spise på Khanom Hill som er noget billigere. Man beder receptionen booke bord og så kommer
restaurantens bil og henter jer

.
Lige overfor hotellet ligger der en lille købmand der sælger kolde vand og øl, inde ved naboen der er en blanding af en   neglesalon og souvenir butik sælges der også is. Resten af butikkerne er tomme.

Farvel og tak, godnat..









Ingen kommentarer:

Send en kommentar