Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 15. februar 2015

Dining Week 2015, 09 - 15 februar


Det er 5 år i træk at der afholdes Dining Week i uge 7.
Copenhagen Food og S. Pellegrino er arrangører af ugen der får flere og flere deltagende restauranter år efter år. I år havde man mulighed for, at spise en 3 retters menu incl. S. Pellegrino mineralvand til kun 200,00 kr. på 141 restauranter. Blandt de deltagende restauranter var også Michelin restauranter som Clou og Grønbech & Churchill.
I år var det planen at besøge max. 2 restauranter, men jeg blev alligevel fristet til at besøge 3.

Cava Bar - Mar y Montana, Nikolajgade 18

Mar y Montana, hav og bjerg er et rendyrket katalansk koncept. Kokkene er hentet op fra Barcelona for at give maden autentisk smag. Der bliver lagt vægt på kvalitetsråvarer, bæredygtigt fiskeri og økologi. Det skal retfærdigvis siges, at normalt er det tapas der serveres og ikke en 3 retters menu. Restauranten er helt ny og tilmeldte sig sent til Dining Week, til trods for det har de solgt mere end 800 billetter.  Maden var velsmagende, betjeningen supergod og smilende. Desværre var maden ikke særlig varm. Vi kommer dog gerne igen da der er en fantastisk stemning i baren. Cava Bar er også kendt fra Torvehallerne hvor de i 2 sommersæsoner har haft en meget populær bar.
Appetizer, kartoffel-porresuppe

Stegte kammuslinger med med ørredrogn på let kartoffelmos med trøfler

Solomio, oksemørbrad med foie gras

Crema catalana, karameliseret vaniljecreme

Cava bar er indrettet i et af københavns ældste pakhuse. Restaurantens 2 etager er indrettet efter spansk forbillede med en stor hesteskoformet spisebar i stueetagen, der fungerer som hjertet i restauranten.
www.cavabar.dk

Che´ Fe`, Bio Trattoria, Borgergade 17

Che´ Fe` ejes af Alessandro Jacopino, der også står bag stedets gryder som chefkok- måske du allerede kender ham som verdensmester i risotto og som gæstedommer i Masterchef. Stedets ambition er at fortælle en anderledes historie om støvlelandet hvor risene kan være ravnsorte, hvor pølserne dufter af fennikelblomster og hvor brød og pasta er fulde af fibre. Restauranten fik i 2013 tildelt Guldmærket, der gør den til Nordens førende restaurant indenfor italiensk økologi

Antipasti: Sorte ris paneret i polenta og fyldt med gorgonzola, kalvekød med parmesan og tomat med pesto og bøffelmozarella

Primo piatto: hjemmelavet pasta med salsiccia ragout fra Toscana, sprød broccoli, friskrevet parmesan og et pift af chili.
Smagte bare fantastisk og værten kom rundt med gryden så man kunne få ekstra. Go' stil..

Second Piattio:Simregryde af hjort og kalv med svampe. Serveret med kartofler, aromatiske urter og grønsager. Ser lidt kedeligt ud, men smagte rigtig godt. Igen kom værten rundt med gryden, hvis man var mere sulten.

Jeg er normalt ikke til italienske vine, men her på Che´ Fe` fik jeg serveret nogle fantastiske vine.
Hvidvinen Valdibella 2012 på druen Grillo fra Sicilien. "Honning, modne pærer og æbler" og så var vinen Mafiacertificeret hvilket betyder at producenten ikke har forbindelse til Mafiaen. 75,00 kr. pr. glas
Rødvinen Morillino di Scansano 2012 på druen Sangiovese fra Toscana. "røde bær såsom kirsebær og tranebær" 70 kr. pr. glas
Rødvinen Gattinara 2008 på druen Nebbiolo fra Piemonte. "Nebbiolo drue med god alder" 90,00 kr. pr glas.
Som vinmenu, 195,00 kr. for 3 glas
www.biotrattoria.dk

Almanak, Havnegade 44

Almanak er en del af The Standard hvor hele tre restauranter, to barer og en jazz club har til huse.
Almanak har fokus på mad "som vores bedsteforældre lavede det- hvis de havde vidst, hvad vi ved i dag" der serveres smørrebrød til frokost, mens aftenen byder på a la carte og menuer. Det er Claus Meyer der er primus motor på The Standard og restauranten er opkaldt efter hans kogebog "Almanak" hvor alle opskrifter er præget af sæson og det samme gælder menuen i restauranten.

Restauranten, lys og venlig

Cremet kartoffelsuppe, sprød bacon. surdejs croutons & baconviaigrette

Kalvekæber braisseret i øl, brunet smør, persillerødder og marv

Øllebrød, ymerskum og tørrede bær.
Den havde vi set frem til.... og ja, den smagte rigtig godt..

Velsmagende mad, travl betjening der bar lidt præg af, at det var lørdag aften og restauranten har solgt 2500 billetter til Dining Week.
www.thestandardcph.dk

Dining Week 2015, vel overstået og hvad husker vi så bedst. Helt sikkert Che´ Fe`, utroligt velsmagende mad, super kompetent betjening og så nogle fantastiske vine til yderst rimelige priser. Cava Baren skal vi også på igen, om ikke andet så bare til et glas cava og lidt tapas i baren.
Glæder os til Dining Week 2016



Ingen kommentarer:

Send en kommentar