Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

tirsdag den 19. juni 2018

Broens Gadekøkken



Folkene bag Copenhagen Street Food, har i samarbejde med nogle af Nomas ejere åbnet Broens Gadekøkken. Det er placeret meget centralt for enden af inderhavnsbroen på Grønlandske Handelsplads. Udover markedets særligt udvalgte street food køkkener, som vi alle har set før, er der ikke mange overraskelser. Det minder lidt om at komme ind i et nyt center og så opdage, at der igen er en Joe And The Juice, et Lagkagehus, Espresso House osv... For at råde bod på det, vil der fremover komme forskellige pop up køkkener ligesom gæstekokke fra hele verden vil blive inviteret til at overraske københavnerne med deres bud på street food. Det er lidt kedeligt, at man har valgt det helt sikre som Gasoline Grill, California Kitchen, Grød, Coffee Collective mfl. dem kan man jo besøge andre steder i byen. Mad markedet her er mere velordnet og ikke så vildt som det var på Papirøen.  Pladsen er stor og der er masser af siddepladser i de flotte møbler, ligesom der er liggestole. Boderne er overdækkede og malet i farver der skal minde om grønlandske huse. Jeg savner lidt af vildskaben og iværksætter lysten fra Papirøen, men den trives til gengæld på Reffen længere ude på Refshalevej. Her er lidt billeder fra mit besøg, retfærdigvis skal jeg sige, at jeg var der om formiddagen, derfor ser der lidt tomt ud...


Liv på pladsen


Containerne er malet i farver der skal minde om  grønlandske huse.


GRØD og COFFEE COLLECTIVE
Åbner begger kl. 8.00 på hverdage og kl. 9.00 i weekenden.


DESSERTBODEN med  Hansen Is
KEJSER SAUSAGE der laver hot dogs med pølser lavet af Thomas Rode serveret i brioche bolle.


CALIFORNIA KITCHEN
Byens nyeste hit, det her er deres 3 afdeling i byen.


PALÆGADE SMØRREBRØD
Luksus smørrebrød fra folkene bag Formel B.


MAK CIK BY IBU
Henrik Jyrk's bud på Malaysisk Street Food.


VINBAR
Drikkevarer fra bla. Løgismose, Naturfrisk, Brus, Nørrebro Bryghus og Royal.


GASOLINE GRILL
Meget rost burgerbar, måske køen er mindre her end på Landgreven 10.


PAL PUEBLO BY PMY
Sydamerikansk street food feks. ceviche og empanadas.


THE PIZZA BRO
Pizza på surdej bagt i brændefyret stenovn.


ØL BAR


ØL og COCKTAILS


Der er masser af borde og stole


Der er også masser af solstole på pladsen.
Kold rose og så en ligestol i solen, what's not to like........



Der er åbent hver dag fra 11.00 - 22.00
GRØD & The Coffee Collective:
mandag til fredag: 08.00 - 22.00
lørdag og søndag: 09.00 - 22.00


Ingen kommentarer:

Send en kommentar