PHU QUOC VIETNAM

Phu Quoc i Siambugten er Vietnams største ø. Der bor ca. 93000 på de 574 kvm2 som øen er stor. Phu Quoc, der er på UNESCOS liste over nationalparker, er lige nu et frodigt naturparadis med de flotteste sandstrande rundt om det meste af øen. Mest kendte er Ong Long Beach og Sao Beach.
Vi oplevede desværre at der ryddes skov overalt, der bygges mange kæmpestore resorts og det ser ikke ud til at det stopper foreløbigt. Øen indviede for et par år siden en spritny stor international lufthavn og det satte for alvor gang i byggeriet. Vietnamesernes mål med investeringen er at blive en lige så stor turistattraktion som Phuket i Thailand. Selv om det er nemt at forstå hvorfor de gør det, masser af jobs og gode indtjenings muligheder, så virker det voldsomt. På vores tur rundt på øen kom vi forbi lossepladsen, den var fyldt til bristepunktet og stank voldsomt i varmen. Med alle de byggerier der er igang, skal de snart finde en miljøvenlig løsning på affaldsproblemet, ellers lurer katastrofen lige om hjørnet. Generelt har de et stort problem med affald over hele øen, de smider det bare hvor de kan komme af med det. Det er virkelig trist at se den skønne natur og nogle af strandene fyldt op med plastic og øldåser...
De store veje på øen er af meget høj kvalitet og der er stadig masser af plads på dem. Langt de flest øboere kører på scootere, så der er ikke mange biler på vejene. Lej en motorcykel / scooter for at komme rundt på øen, det koster ca. 50 kr. om dagen. Besøg de små landsbyer, fiskebyerne, strandene og de flotte velholdte buddhistiske pagoder. Man møder befolkningen på en helt anden måde og det er rigtig hyggeligt. Vær forberedt på, at rigtig mange ikke kan et eneste ord på engelsk. Vi oplevede at water var et fremmedord de aldrig havde hørt, vi måtte helt hen og pege på vandflaskerne...
Vietnameserne er utrolige venlige og smilende, dejlige mennesker. Vi var i Vietnam første gang i 2001 og det er tydeligt, at mange har fået bedre økonomi, men der findes stadig en del der ikke har det for godt. Vi må håbe at de trods alt får gavn af opsvinget på øen. Man bliver lidt trist når man ser mennesker kravle rundt på en stinkende losseplads for finde noget de kan sælge for at overleve.

Jeg håber billederne giver et indblik i livet på Phu Quoc.

Stemningsbilleder fra Elwood Resort Dao Phu Quoc. Området var utroligt frodigt og velplejet. Den smilende dame er en af gartnerne der lugede, klippede og vandede dagen lang. Vi boede i et skønt træhus tæt ved poolen.

Den bedste måde at komme rundt på, er at leje en scooter, det koster 50,00 kr. om dagen. Frem med selfie stangen, på med hjelmen og så ud på eventyr.
Man skal være på stikkerne da almindelige færdselsregler ikke gælder her. Feks. er der ingen der holder stille når de skal ud fra en side vej selv om de skal svinge til venstre. Næh nej man kører da bare imod trafikken indtil man kan komme over i den anden side........
PS. vejskilte er ikke så udbredte og informationer på engelsk er der heller ikke mange af.

Stille eftermiddagstrafik i Duong Dong... Jeg tror der er en scooter pr. indbygger over 15 år.

Vietnameserne er et praktisk folkefærd, her er det fyrtårnet der også fungerer som tempel.

Duong Dong er den største by på øen. Hovederhvervet er fiskeri og der er en kæmpe fiskerflåde. De kommer ind hver morgen med de friskeste fisk og skaldyr. Rejerne er superfriske og fanget i havet om natten. Her bruger de overhovet ikke de klamme opdrættede Tiger Prawns...

På Phu Quoc er udvalget af frisk fisk og skaldyr helt enormt og det skyldes dem her. De fisker hver eneste nat og om dagen sidder kvinderne og reparerer garnene, så de er klar til nattens fangst.

Sammen med fiskeriet er der også en stor produktion af Fish Sauce som går for at være den bedste der laves i Vietnam. Smager fantastisk og serveres til alt. Desværre dufter det ikke særligt godt.

Ingen måltid i Vietnam uden Fish Sauce med lime og chili.

Strandpromenaden i Duong Dong. Måske fordi det er et kommunistisk land er stranden fra vandkanten og 50 meter ind offentlig.

En gade væk fra hovedstrøget, så bliver det lige pludseligt autentisk.

Tempel i Duong Dong, fantastisk velholdt som alle de andre templer vi så.

Trafik i to etager. Dem der kører nederst skal på markedet og ingen går, nej man handler da på sin knallert.

En helt ny slags barnestol, aldrig set i danmark men udbredt her.

Et lille udvalg af de handlende på markedet. Bemærk slagteren der sidder i butikken og ryger en smøg mens han ekspederer.

Frugt og grønt, høns der venter på at få hovedet hugget af, friske fisk og tørrede søheste! 

De er sikkert " good for men" der er i hvertfald ikke meget kød på dem.

Det er sådan man handler her. Alt foregår på knallerten, ingen kunne finde på at stå af....

Man råber lidt til sælgeren, bliver enige om prisen og så videre på knallerten...

En anden kæmpe vare for Phu Quoc er peber. Der er peberplantager over hele øen. Her er man igang med opbinding af planterne. Der går tre år fra der bliver plantet til der kan høstes.

Fire stadier af peberproduktionen. Fra den helt grønne over  i den røde indtil den er helt tørret og sort. Peber fra øen er meget velsmagende. På restauranter får man en lille skål med  groft stødt peber,  havsalt og lime. Man blander så de tre ting og krydrer sin mad. 

Jeg tror vi har peber med hjem til et par år.....

På vej til Ham Ninh holdt vi et lille hvil ved Bai Thom stranden. Her kan man i klart vejr se til Cambodia, der er kun 15 km. derover. Det ser mere eksotisk ud end det er. Folk her er meget fattige.

Ham Ninh, fisker by med masser af restauranter som alle ligger ved en lang mole. Nogle enkelte er bygget på pæle, resten er flydende. Der var stort set fuldt hus på dem allesammen og de serverede alle fisk.

Måske de snart skal tjekke om ikke de bagerste tønder er fyldt med vand. Det ser lidt faretruende ud..

Restauranter så langt øjet rækker og selfie stangen kan nå.

Sao Beach en fantastisk sandstrand på sydøen. Bestemt et besøg værd selvom der var mange flere mennesker end på Bai Ong Lang.

Hu Quoc Pagoden er utrolig smuk. Mærkeligt nok er den ikke specielt fremhævet på de kort man kan finde over øen.

Munk fra Hu Quoc Pagoden.

Pagoden ligger utroligt smuk ved vandet.

Snapshot fra pagoden, bemærk bon sai træerne som der var rigtig mange af. Utroligt de kan overleve i så lidt jord.

Dao Phu Quoc er et lille fiskerleje oppe på nord øen. Byen virker meget fattig og hovedindtægten  stammer også her fra fiskeri.

Små fisk til Fish sauce, lugter ikke specielt godt....

Dao, ser idyllisk ud, men er meget fattigt.

Hjemmebyggede fiskerbåde lavet af flamingo affald der bliver hæftet sammen med noget snor og lidt tømmer. Tag på, en lille stol til at sidde på og så gang i motoren, ud og fiske..... Ser sølle ud, men de virker og der er mange af dem.

Til trods for at Dao virker fattigt ligger Nguyen Trung Truc Templet i byen og det er superflot og meget velholdt.

Bagsiden af medaljen. Sådan er der stadig folk der overlever, ved at rode i skraldet på lossepladsen. Jeg garanterer at det lugter ikke særlig godt i 32 graders varme.
Der bygges store resorts overalt på øen og med den affaldshåndtering der er lige nu så ender de med et kæmpe miljø problem....

Alt kan transporteres på knallert. Øverst tv. er det handelsmanden der kører fra hus til hus og sælger sine varer. 

Nederst tv: Hjem med dagens fund af brugt plastic som kan sælges videre.

Nederst til højre er det service afdelingen fra elektrikeren der medbringer både værktøj og stige.

Første  dag på Ong Long Beach, skøn sandstrand og masser af plads.

Solnedgang på Ong Long Beach.

Ong Long Beach, masser af plads så langt øjet rækker. Solsenge er gratis bare man køber sine drikkevarer i restauranten.

Vietnamesisk iskaffe er stærkt vanedannede fordi den blandes med kondenseret sweet milk og det smager bare godt. Til gengæld smager varm Vietnamesisk kaffe forfærdeligt..

Lotusblomst.

 Øverst: Jackfruit, Carambole, gule og modne, ikke som de grønne sure man får i danmark.
Midt: Små Bananer med blomst som er en stor delikatesse til salat,  mango frugt.
Nederst: Cashew frugt og Papaya.
Frugten i Vietnam er bare super god, den bliver plukket og serveret når den er moden og det smages tydeligt.

Ho Chi Minh er der stadig...