Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

onsdag den 28. maj 2014

Spisesteder i New York

Når man som udlært kok og tjener fortæller, at man skal på ferie i New York, er det første spørgsmål man får fra kollegaer....... Hvor skal I spise?
Vi havde på forhånd bestemt, at vi ikke ville reservere bord hjemmefra. Det er for os ikke ferie, når man er bundet af, at skulle være på et bestemt sted til en bestemt tid. Så vi valgte frivilligt stjerne restauranterne fra og lod tilfældighederne råde. Dog havde vi hjemmefra bestemt os for at spise østers og drikke champagne på Oyster Bar Grand Central Station. Vi skulle fejre vores bryllupsdag. Det var så det eneste vi ikke nåede. Det vil sige, vi var dernede men restauranterne i stationen må ikke tage gæster ind efter kl. 22.00. Vi kom desværre for sent, så ingen østers og bobler til natmad.
Vi vidste fra sidste gang vi var i byen, at der er restauranter nok at vælge imellem og at niveauet er ret højt. Et rigtig godt råd er, bestil så lidt mad som muligt. Skal du have en steak, så behøver du ingen forret. Du er garanteret mæt når du har spist den. Portionerne er enorme.
Er du ikke til de store restaurantbesøg som hurtigt løber op, da du til den pris der står på menu kortet skal ligge 8 % i skat plus minimum 15 % til betjeningen, så er der food trucks på næsten hver eneste gadehjørne og de serverer mad af god kvalitet til meget rimelige priser.
Her under er der lidt billeder og omtale af nogle af vores restaurantbesøg.
Benoit i 55th east, ejes af den franske mesterkok Alain Ducasse. Her kan du  spise fransk mad når det er bedst. Der er både bar og restaurant og du kan spise a la carte begge steder. Vi fik Foie Gras terrine med rabarbercompot. Tænk at man skal helt til New York for at spise foie gras som jo næsten er forbudt her i landet. Leveren bliver, overraskende for mig, produceret i USA. Hovedretten var Vol au Vent med hvide og grønne asparges, friske morkler og sprødstegte brisler. Super velsmagende ret og så med en flaske Pinot Gris til, det bliver ikke meget bedre.
Lobster Roll fra Chelsea Market. Chelset Market er et must hvis du er i New York. Det er en gammel fabriksbygning der er nænsomt restaureret og så lavet til et mad marked. Der er masser af spisesteder, bedst er dog Lobster Place. Her tilbereder og sælger de 50 tons!!!! Maine hummer om året. Vi fik denne Lobster Roll som består af en  varm brioche agtig bolle der er fyldt med kødet fra en hel hummer, på toppen saltet agurk. Godt, godt, godt og så til under 100,00 kr.
I Trump Tower på 5th. Avenue ligger 'Obika' Pasta & Mozzarella bar hvor vi fik en hurtig frokost. Der er i det hele taget masser af italiensk mad i byen..

Craft Bar på Broadway ejes af Tom Collichio som man kender fra tv programmet American Top Chef hvor han i flere sæsoner var dommer. Der findes flere Craft Barer i USA og han driver dem sammen med sine sønner. Vi var der til frokost, super god mad til meget rimelige priser. Vi fik en Doublestack burger og Meatballs med ricotta, tomat og spaghetti
Gallaghers besøte vi også sidste gang vi var i byen. Det er et af byens ældste steak house der serverer mellem 700 og 1000 steaks om dagen, alle flammegrillede. Gallaghers er for nyligt blevet solgt. De nye ejere lukkede det i 7 måneder og totalt renoverede det. Stedet er kendt for deres "dry aged" kød af super kvalitet. Vi kalder det krogmodnet kød, men det betyder, at kødet har modnet så længe at det er smør mørt. Igen vil jeg sige, spring forretten over, du skal nok blive mæt
Udefra gaden kan man se hvordan bøfferne ligger og modner. Der er mange stege og det ser helt vildt ud..
Det nyrenoverede køkken. Alle steaks grilles over åben ild og de er perfekt grillet hvergang.
New York Strip, ca. 400 gr. Den mindste steak de har. Smager fantastisk af grill og er supermør.
Sjovt nok får man hurtigt nok af de finere restauranter, så det var befriende at finde en mexicaner og få en gang fajitas. Her er det tilbehøret.
Her er det sizzling beef og chicken. Brandvarmt og supergodt.

The International Culinary Center på Brodway er både en kokkeskole og restaurant. Det er eleverne der laver maden som bliver serveret i restauranten. Eleverne betaler temmelig mange penge for at gå der, men den uddannelse de får gør at de kan gå direkte ud i et restaurationskøkken og få job. Vi fik grønne asparges med smilende æg, hangersteak med choron sauce og friterede løgringe samt tun med sort oliven cous cous.
Eataly på Madison Square ved Flat Iron bygningen er et absolut must i New York. Skal du kun besøge et sted så er det her. Det er fantastisk overvældende kun med italienske specialiteter. Du kan spise pasta, pizza, charcuteri, fine dining, fisk, sandwich, gelato, espresso, hjemmebrygget øl, pandekager, komme på kokkeskole, jeg kunne blive ved. Udover spisestederne er det også muligt at købe alle de italienske specialiteter du kan komme i tanke om plus en masse du ikke anede eksisterede. Der er friskbagt brød, ja jeg kan blive ved....
Pastakokkene på Eataly. Vi sad i baren og spiste. Sjældent har jeg så effektive kokke arbejde. Ham til venstre lavede alle  de forskellige saucer og sendte så panden videre til sin kollega der kogte alle de forskellige pastaer i det imponerende "kogeapparat" der virker som en friture, bare med vand, han færdig gjorde så retterne og sendte dem videre til den næste som anrettede og sørgede for at retterne kom ud til de rigtige gæster. De talte ikke engang sammen, men virkede som en maskine, meget imponerende.

Pasta med kammusling, venusmusling og krabbe i spicy tomatsauce. Uhmm Eataly
Så går man lige ind fra fra gaden og bestiller en pizza til hver. Prøv lige og se hvor stor den er. Amerikanerne der sad ved de andre borde fik forret først, så pizza og til slut en kæmpe dessert. Vi havde mere end rigeligt med pizzaen..













Ingen kommentarer:

Send en kommentar