Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

søndag den 6. juli 2014

En aften i restaurant Kähler Tivoli

I 2008 overtog arkitekt Frantz longhi rettighederne til den 175 år gamle Kähler Keramik som var gået konkurs. Longhi har på få år relanceret Kähler keramikken med stor succes. Senest har han kastet sig over restaurations verdenen. Først overtog han Nordisk Spisehus efter Malling & Schmidt. Den kører for fulde huse og med rigtig gode anmeldelser. Det må have givet blod på tanden, for hele M P Bruunsgade bærer præg af Kähler. Ud over Nordisk Spisehus er der også, Kählers spisesalon, Kähler Coffee & Food Station og så selvfølgelig en stor butik der sælger deres keramik. 
Kähler Villa Dining på Grenåvej, også overtaget efter Malling & Schmidt da de løb ind i økonomiske problemer. Her var Torsten Schmidt køkkenchef indtil han fik jobbet som chef på Ruths Hotel i Skagen. Kähler Villa Dining har en fast menu, alle gæster kommer samtidig og maden bliver serveret, men vinen henter man selv fra en buffet. Også her er der fulde huse...
Sidste år åbnede Kähler så, midt i sæsonen restaurant i Tivoli. Det er i den gamle restaurant Perlen der denne vinter har fået den helt store ombygning. Alt i restauranten er fra kendte designere, lamper møbler osv. Selvfølgelig serveres der på Kähler porcelæn ligesom i de andre Kähler restauranter.
Vi var på Kähler Tivoli sidste år til frokost og det var rigtig godt. I år var det så aften menuen der skulle afprøves. Hvordan det var, kan du se her...

Indgangen til Kähler Design Restaurant Tivoli. Flotte farvede Le Klint lamper og PH kogler i skøn forening med de bedste danske designmøbler. Virkelig flot...
Røgede nødder

 Efter meget lang ventetid, 5 kvarter gik der, kom endelig den første ret:
Letbagt jomfruhummer fra Skagerak og Kattegat med sprøde agurker og danske strand- og østerstoner
130 kr.

Grillet fritlevende og jagtskudt krondyrkalv fra de Vestjyske heder med frisk urtemarinade, rygeost, danske karsetoner, stikkelsbær og sprøde maltstænger.... Sikke en smøre for så lille en portion, men det smagte supergodt...
130 kr.

Sprøde økologiske sommergrøntsager med pure af multebær, skum på biodynamisk kærnemælk fra Klostergården
130 kr.

Glaceret kalvefilet fra Grambogård med sprøde elementer fra kylling og fedtegrever. Hertil pure af persille og spinat, forårsløg og morkelsauce.
250 kr.

Bæredygtig pighvarfilet pocheret i brunet smør. Hertil kraftig hummerbisque, hvide asparges, sprøde radiser og ægte sauce på ramsløg.
250 kr.
Kählers regionale oste med sprød knækbrød og kompot på umodne tomater.
150 kr.

Økologisk skyr med rabarber, sorbet på jernurt og sprød sne på hyldeblomst.
130 kr.

Her er den sprøde sne af hyldeblomst

Danske jordbær med sprøde elementer på hvid chokolade og makroner, cremet is på hvid chokolade og luftig koldskål.
130 kr.

Man kan vælge 3 retter fra kortet til 450 kr. Eller 5 retter for 600 kr. Jeg er ikke sikker på, at ret mange kan blive mætte af  den lille menu. Vi fik 5 retter og det var passende. Maden var super go', men betjeningen var decideret langsom. Vi havde booket bord on line og fået bekræftelse på mail. Til trods for det kunne de ikke finde os i systemet. Vi fik dog bord........ Så gik der 20 minutter inden vi kom i kontakt med en tjener, vi bestilte mad og drikkevarer. Champagnen som vi skulle have til jomfruhummeren kom ret hurtigt og så gik alt i stå. Efter yderliger 40 minutters venten kom der brød på bordet og tjeneren undskyldte og kom med et ekstra glas champagne. Efter yderligere 15 minutters venten kom den første ret på bordet..... Nu gik det egentlig fint nok indtil vi fik næste ret, så havde de glemt vinen og vi spiste næsten hele retten uden vin. Hovedretten kom og derfra gik det egentlig fint. Maden var meget vel tilberedt og smagte godt men man får ikke en rigtig go' aften når der hele tiden er noget der mangler.
Hvis du skal på Kähler og spise, skal du ha' rigtig go' tid og være super tålmodig.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar