Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

fredag den 29. august 2014

LEROS GRÆKENLAND

Årets ferie på Leros var vores 3 besøg på øen. Leros er en af de Dodekanesiske øer der ligger i det ægæiske hav tæt på Tyrkiet. Nabo øen er Kalymnos som nok er mere kendt og lettere at komme til. Første gang vi var på Leros var med charter og rejsen derud var besværlig. Vi landede på Kos og skulle så sejle til Leros i en lille båd der gyngede helt vildt. Anden gang landede vi også på Kos, havde en overnatning og sejlede så med rutefærgen til Leros, besværligt og spild af en ferie dag. Nu er der ingen charter ture til øen mere, hvad gør man så? Vi valgte den lidt dyrere løsning til 3000,00 kr. pr. person, men også mest bekvemme. Vi fløj med SAS fra København til Athen, ventede et par timer og fløj så videre med Olympic Air til Leros. Afgang København kl. 7.05 og vi landede kl. 14.50 på Leros, ind i en taxa og 10 minutter senere var vi på Tonys Beach i Vromolitos. Her ventede et dejligt værelse med en fantastisk udsigt og vi var var klar til 2 ugers sol....
Første gang boede vi i Pandeli, anden gang i Alinda og denne gang valgte vi Vromolitos. Fælles for alle steder er, at du er nødt til at leje en knallert, motorcykel el. lign ellers kommer du ingen steder. Landskabet er meget bjergrigt og ikke egnet til gangbesværede, det er er slemt nok alligevel.
Byerne på øen hænger næsten sammen og man kan selvfølgelig godt gå rundt, større er afstanden ikke, men varmen....... Der er det altså federe at blive blæst igennem på motorcyklen.
Det der for os er så fantastisk ved Leros er selvfølgelig at vi er sikre på godt vejr og at de lokale er meget afslappede og utroligt venlige. Maden på Leros er også noget bedre end andre steder vi har besøgt i Grækenland, det skyldes alle sejlerturisterne som er meget købedygtige og kræsne. Du møder ikke mange danskere med derimod en del italienske turister.
Her er lidt billeder fra 2 dejlige solrige uger og vi glæder os allerede til at komme tilbage næste år.

Velkommen til Leros, en af de Dodekanesiske øer der ligger i den sydøstlige del af det ægæiske hav
Vi fløj fra København med SAS til Athen og skiftede der til en lille maskine fra Olympic som fløj os ud til Leros. Billetten kostede ca. 3000,00 kr. pr. person. Alternativt kan man flyve med Norway til Kos og så tage en båd til Leros. Man kan  dog risikere at skulle have en enkelt overnatning på Kos for at få afgangene til at passe sammen.
Udsigten fra vores terrasse på Tonys Beach i Vromolitos, ok at stå op til....
www.tonysbeach.com
På Paleros er der ca. 8500 indbyggere. De er fordelt i flere byer som faktisk er groet sammen til en "stor" by. Her er det forrest Pandeli og i næste bugt Vromolitos hvor vi boede.
Udsigt fra borgen på Leros ned over Agis Marina, det er her man ser en fantastisk solnedgang.
Pandeli med de gamle olivenmøller i baggrunden. Restauranterne her er rigtig gode og der er fyldt op hver eneste aften. Hver aften vrimler det med små gummibade der sejler gæster ind fra bådene der ligger for anker i bugten og det er et meget velhavende publikum. Der ligger både der koster 2 millioner at chartre om ugen..
Det er et must at leje et eller andet med motor på hvis man vil se Leros. Her er vi oppe ved borgen og der går man altså ikke lige op...... Vi havde en ATV motorcykel i hele ferien, det koster 25 Euro om dagen og de var givet godt ud. Øen er bestemt ikke for gangbesværede. På billedet af Annette kan man se Pandeli og Lakki i næste bugt. Lakki er hovedbyen på øen og det er der man kan shoppe, ellers er den ikke særlig spændende.
Hyggestemning fra Pandeli, ham den lille i den sorte t shirt var kok på stamrestauranten. Læg i øvrigt mærke til hvor nærende græsk mad er...... 
Blæksprutter tørres, grilles over åben ild og er klar til servering. Smager fantastisk....
Blæksprutte carpaccio, pasta med muslinger, hvidløg, chili og olivenolie UHMMM.
Grillet fisk og den uundværlige græske salat.
Leros er bare ikke for gangbesværede og slet ikke når der er mere end 30 grader varmt, så vælg dine traveture med omhu. Midt på eftermiddagen er en meget dårlig ide.
En af de hyggeligste "restauranter" i Platanos. Her har de fantastiske frisk grillede souvlaki, gyros, græske salater, hvidvin som de sælger i kander med et halvt kilo eller et kilo. Maden er rigtig god, værten er utrolig sød og så er det vildt billigt.
Annette har drukket sin kammerat under bordet. Hver eftermiddag når det var aller varmest, tog vi motorcyklen og kørte til vores faste ouzu pusher på torvet i Agia Marina. Et meget hyggeligt sted hvor der er en masse at se på og så koster en stor ouzo kun 2 euro....
Pandeli
Sådan kan man også holde ferie i Grækenland og det er der rigtig mange der gør..
Lidt flere muligheder for alternativ overnatning....
Borgen og Pandeli først på aftenen
Pandeli, lysene i horisonten er Bodrum i Tyrkiet.
Leros er kendt for at have rigtig mange kirker. Fælles for de fleste er, at de ligger på ufremkommelige steder. Her er det på toppen af bjerget ved borgen og med udsigt over Alinda bugten.
Stien over til Isadora kirken viser med al tydelighed at det skal være lidt besværligt at komme i kirke. Annette fik ihvertfald en ekstra skylle af den 7. bølge.....
Solopgang over Vromolitos
Solnedgang over Agia Marina og Alinda
Agia Marina. Går man op til venstre kommer Platanos på toppen, man fortsætter til Pandeli, derefter Vromolitos for til sidst at ende i Lakki som er hovedbyen på øen, men den suverænt kedeligste.
Udsigt fra havnen i Agia Marina til Alinda i baggrunden. I Alinda er der en rigtig dejlig strand.
Kirken i Gourna 
De fem olivenmøller på toppen af bjerget.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar