Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

fredag den 16. juni 2017

Restaurant L'Alsace

French Dining Week 2017. Konceptet går ud på, at fransk inspirerede restauranter tilbyder en 3 retters menu incl. et glas Cremant til 225 kr. Til forskel for Dining Week der kører i uge 7, er sommer menuerne lidt mere spændende. Her er der ikke så mange svinekæber og rodfrugter, men derimod gode sommerting som bla. asparges og rabarber.
I år valgte vi Restaurant L'Alsace i Ny Østergade, da deres menu var den der faldt mest i vores smag.
Restauranten der er grundlagt i 1978 af Franz Stockhammer, drives i dag datteren Josefine og køkkenchef Franck Dietrick der er rigtig "Elsässer". Menukortet er naturligt nok præget af det østrigske og især det franske køkken. Det er her de serverer Foie Gras i store mængder ligesom en af husets specialiteter er Choucroute alsacienne med syrnet kål, svinekød og pølser.
Herunder billeder af aftenens menu.



Restaurant L'Alsace i Ny Østergade, en dejlig fransk perle i indre by.


Aftenens menu.


Skål i Cremant.


Salat med hvide asparges, pocheret æg og confiterede kyllinge kråser.


Torsk med fennikel pure og fennikel crudite


Panna cotta med rabarber og skyr is.


På Restaurant L'Alsace drikker man selvfølgelig Alsace vin.

Jeg oplever tit, at når man køber diverse tilbud som spotdeal, dining week mm. så er man sådan lidt andenrangs gæster som restauranten er nødt til at betjene. Det skete ikke her, betjeningen var i top og maden var nøjagtig det samme som a la carte menuen i restauranten. Meget lækker menu som bestemt gav os lyst til et genbesøg ved lejlighed. Hyggeligt at se gammelt fransk håndværk med et lille tvist, frem for den nordiske bølge som vist har toppet for denne gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar