Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

tirsdag den 10. oktober 2017

Det første år i kolonihaven.


Den første oktober 2016 overtog vi vores lille kolonihave i Musikbyen. Egentlig hedder det en dag have eller nyttehave hvilket betyder, at der ikke er indlagt vand og el, ligesom det ikke er tilladt at overnatte i huset. Perfekt for os som kun var ude efter en grøn plet til en billig penge og det må man sige at vi har fået. Vi gav 7500 kr. for have med et forholdsvis nyt hus på. Grunden til den billige  pris er, at alt der ikke er 2,5 meter fra skel får man ingen penge for og det er jo surt for ham som har bygget et hus til 25.000 kr. og valgt at placere det næsten i skellet.. Fedt for os.....
Vi nåede at lave lidt inden vinteren satte ind, men ikke meget.
Heldigvis er jeg jo på efterløn, så jeg har brugt masser af tid henover foråret og sommeren. Annette har været med i så mange weekender som muligt. Vi er kommet rigtig langt og skal ikke lave mere i år, men har planer om lidt plankeværk, havelåge og nogle højbede til næste år. Huset skal også males så mon ikke vi også får en del at se til i 2018.
Herunder billeder fra det første år som kolonihave ejere.......


1 oktober 2016 overtog vi kolonihaven i Musikbyen.
Selvom det regnede og haven var noget forsømt, efter at den forrige ejer ikke havde været der de seneste fire år, følte vi alligevel at vi havde vundet i lotteriet.


Som det ses var der nok at gå igang med. Haven var næsten groet under så det har været en hård omgang. Vi nåede lidt i efteråret, men har har lavet det meste i løbet af foråret.


Det var nemt nok, bare starte i den ene ende for alt skulle have den store omgang. Ukrudt, masser af meterlange rødder, græs skulle slåes og en masse buske og træer der skulle beskæres.


Annette tømte huset, smed alt ud, malede og har nu indrettet det rigtig hyggeligt. Hun har store planer næste år så jeg venter spændt....


I løbet af foråret kom vi så langt, at vi også kunne nyde haven. Skønt at ligge i drømmesengen, se på alt det grønne og nyde de få solskinsdage vi har haft i år.


Er det blomster fra botanisk have, nej det er have 432 i Musikbyen.... 


Det går jo ikke at slappe af hele tiden, så jeg klippede lige en halv meter af hækken på den ene side så den ikke væltede ud på stien. Nåh ja, så gravede jeg også lige et træ op og flyttede en stor elefantgræs!


Det her er kololife, sol, afslapning, familie, hygge og grill, så bliver det bare ikke bedre.


For at få en dejlig privat sol gård var vi nødt til at flytte huset 5 meter frem. I sådan en kolonihave forening er der folk med mange kompetencer, kunsten er at finde dem. Det viste sig at vores genbo Brian var nærmest ekspert i at flytte huse. Ham og hans bror Bjarne flyttede huset ved hjælp af en donkraft, nogle store planker og 3 vandrør.......Det lyder som noget fra Olsen Banden, men det tog faktisk kun en formiddag... 


Næste projekt var sol gården. Igen viste det sig at Bjarne havde de rette forbindelser, så han skaffede grus og hjalp med at transportere det ned i haven med handicap knallerten. Det tog lidt tid at lægge fliserne, da vi valgte at bruge dem vi havde i forvejen. De havde desværre ikke helt samme mål, så det var noget af et puslespil. 


Vupti, terrassen er klar til næste sommer. Her skal der grilles og solbades...


Da vi flyttede huset måtte vi brække et skur der var sammenbygget med huset ned. Man kan ikke have en kolonihave uden et skur, så det var bare igang. Der indsendes tegninger til Kolonihaveforbundet der skal godkende alt byggeri og så er det ellers bare om at få bygget inden vinteren. Nu er det færdigt og mangler kun at blive malet, men det må vente til foråret.


Huset, nu med skur.


Efterårets sidste blomster, nu glæder vi os til foråret....


Jeg må sige at det har været alt arbejdet værd. Elsker kolonihave livet, her kommer man hinanden ved, snakker over hækken og hjælper hinanden. Har man noget tilovers kommer det på foreningens FB side og så kan andre hente det, som regel gratis eller til meget små penge.
Glæder mig allerede til sæson 2018 hvor der bliver mere tid til at nyde haven og forhåbentlig bedre vejr end i år..

#kololife#lovemygarden#detgladelivpåefterløn#annettermed#musikbyen#cafefremforalt#altergodt


Ingen kommentarer:

Send en kommentar