Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

lørdag den 18. april 2015

KØDBYENS MAD OG MARKED

ET MARKED FOR KØBENHAVNERE OG ALLE ANDRE.

Markedet havde første åbningsdag den 4/4 og har nu åbent hver lørdag samt den første søndag i måneden de næste 6 måneder. Ambitionen er at skabe et marked med fokus på råvarer og mad, som kan smages, mærkes og duftes. Markedet har et bredt udvalg af forskellige boder. Allerede nu på 3. åbnings lørdag er nogle forsvundet og nye kommet til. De forskellige boder skifter plads hver uge, så du vil altid opleve det som et nyt marked. Det er meningen, at man skal kunne købe ind til aftensmaden og samtidig spise sig mæt til frokost på et af de mange spisesteder. Lige nu er spisestederne i overtal og man hygger ved langborde. Mad og vin sælges til meget rimelige priser og der er en rigtig hyggelig stemning på markedet selvom der kommer mange folk.

KØDBYENS MAD OG MARKED.
Markedet ligger tæt på alle Kødbyens populære restauranter.
Flere af Kødbyens restauranter har boder på markedet. Her er det restaurant KUL, der griller og frister med østers i Bloody Mary, 3 stk. for 50,00 kr.
Copper and Wheat, de 2 franskmænd Alex og Pierre laver bla. hjemmelavde pommes frites stegt i andefedt og det er et hit.
Øverst:  kold rose vin fra Æg & Vin. Deres specialitet er spejlæg, der vil altid være tre forskellige slags at vælge imellem. Du kan bla. få spejlæg stegt i brunet smør uden kød eller du kan få det med svinekæber og stærk Tabasco sauce. Alle æggeretterne koster 35,00 kr. det samme gør et glas vin.
Nederst Italiensk mad og vin.
Øverst:  GRØD, verdens første grødbar, åbnede i 2011 i Jægersborggade. I dag er der 3 grødbarer i København, bla. i Torvehallerne og nu også her på markedet..
Nederst: Bar' Koldskål, økologisk koldskål med kammerjunker....
Noho, kontorhotel, cafe, cocktailbar og nu også på markedet med Cava &Crepes.
Der spises mere end der handles ind til aftensmaden....
Plantemageren, økologiske grønsager og planter. 
Pandekager 
TaTar, Olivier Greppels tatar sandwich til en 50'er
Vores Brød, økologisk brød
Chef Bulko, Koreansk mad
Fru.mage, ostedamen fra Stevns
Surf'n turf burger.
Øverst: Kalles kaffebiler med cappucino, latte osv.
Nederst: Barkas Coffee, kolbekaffe til kun 15,00 kr.

Jeg har kun vist nogle af boderne. Bla. kan jeg nævne, Gorilla, Barburitto, Husted Vin, Champagne Bar, Brasiliansk mad, juice shop, andesandwich fra Gourmandiet, grønsager fra Kieselgården plus mange flere. Markedet har været ret heldige med vejret her ved de første 3 åbningsdage, det har gjort at der har været rigtig mange gæster. Pladsen har været proppet og man kan godt ønske sig lidt mere plads mellem boderne. Som sagt er der masser af muligheder for at spise, drikke og nyde solen ved langbordene, men man kan ikke rigtig handle ind til aftensmaden endnu. Det bliver spændende at følge udviklingen.
Markedet er et godt alternativ til Torvehallerne, hvis man bare skal spise og nyde et glas vin. Skal man handle lækre råvarer er Torvehallerne stadig på en klar første plads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar