Jeg er uddannet kok med bronzemedalje i 1975. Været på det Danske Landshold for kokkelever. Arbejdæ

Jeg er uddannet kok i 1975 med bronzemedalje. Medlem af det Danske Landshold for kokkeelever. Arbejdet som kok på bla. Årslev Kro, Hotel Atlantic og Gammel Åbyhøj. Som køkkenchef på Hotel Atlantic Århus, La Cocotte, Scanticon Århus, MF Broen Århus, Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og Varna Palæet i Århus. Gennemført Statens Erhvervspædagoiske Læreruddannelse og undervist på Århus Tekniske Skole, Levnedsmiddelafdelingen. 2 gange i TV Køkkenet med Arne Fusager og Michel Michaud. Seneste 13 år arbejdet som køkkenchef hos Kromann Reumert, Danmarks største advokatkonter. Er medforfatter til "Køkken" udgivet på Erhvervsskolernes forlag. Nuværende job, glad efterlønner.

tirsdag den 15. november 2016

Antoni Gaudi Barcelona

I Barcelona kommer man ikke udenom Antoni Gaudi. Hans helt specielle bygningsværker er en turistattraktion i sig selv. Vi har før besøgt Casa Míla og boet lige ved siden af Palau Güell hvor det hele startede for Gaudi, virkelig spændende bygninger. Vi har besøgt Parc Güell som ligger med den smukkeste udsigt over Barcelona, men Sagrada Familia der er hans livsværk har vi ikke besøgt før.
Her tredje gang lykkedes det. Ved vores første to besøg i Barcelona opgav vi at komme ind i Sagrada Familia. Bare synet af den lange kø gjorde, at især jeg opgav at komme ind. Denne gang havde vi købt billetter hjemmefra på nettet og det virker. Man får simpelthen et klokkeslet og så møder man op og går direkte ind! Når man så kommer ind er rummet så overvældende, at man næsten ikke kan forstå at det er menneskeskabt. Der er 65 meter op til loftet, der er de smukkeste lysindfald og så er rummet enormt stort. Det er virkeligt et besøg værd.......

Byggeriet af kirken startede i 1882 og forventes at være færdigt 2026!




Parc de la Ciutadella og Arc de Triomf der var hovedporten til verdensudstillingen i 1888. Parkanlægget er tegnet af arkitekten Josep Fointsere´ assisteret af Antonio Gaudi som var ung arkitektsuderende.



Palau Güell bygget 1889. Bygget til Gaudis meget velhavende mæcen Eusebio Guëll som gav ham helt frie tøjler og ubegrænset budget.....



Parc Güell. Her var det meningen at Gaudi skulle skabe et privat boligområde for Eusebio Güell. Gaudi har udformet parken med søjlegange og fantastiske udsigts pladser, men fik kun bygget to huse inden han fuldt ud koncentrerede sig om at bygge Sagrada Familia.



Casa Mi´la også kaldet La Pedrera "stenbruddet" færdig i 1910, Gaudis sidste byggeri inden han fuldt ud koncentrerede sig om at bygge Sagrada Familia.



Casa Batllo´ færdig i 1906. Har haft status som UNESCO verdensarv siden 2005.



Sagrada Familia, påbegyndt i 1882 af arkitekten  Fransesc de Paula Villar y Lozano men allerede efter et år overtog Gaudi byggeriet der forventes at være færdigt i 2026.


Sagrada Familia, nyt og gammelt.


Hovedindgangen.


Fantastisk loft 65 meter oppe.


Der er de mest fantastiske lysindfald i kirkerummet.


Imponerende lys, man bliver helt overvældet når man kommer ind i rummet.


Man kan kun blive imponeret, kirkerummet er enormt og utroligt smukt.


Flere farver.


Det er muligt at købe adgang til et af tårnene, man kommer op i 65 meters højde med elevatoren og så går man ned ad en smal stentrappe. På turen ned er der en fantastisk udsigt over Barcelona.


På vej ned er der også mulighed for at se de fantastiske mosaikker som der er rigtig mange af.


Troldmændenes værksted i kælderen. Her laves der modeller af alt der skal bygges.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar